27. august 2014
Tre trin til tryggere boligområder
TRIN 1 er arbejdet med gruppen af unge i boligområdet i form af opsøgende gadeplansarbejde og aktiviteter, der skaber indbyrdes tillid mellem de unge og medarbejderne ved indsatsen.
TRIN 2 er arbejdet med den enkelte unge, som handler om at få løst den unges problemer og hjælpe ham/hende i uddannelse eller beskæftigelse.
TRIN 3 består i at etablere et kriminalitetsforebyggende netværk, der bakker de to første trin op i form af generel viden om de unge i boligområdet og handlekraft overfor unge, der er på vej ud på et skråplan. De tre trin kan ikke stå alene, men skal bakkes op af nogle velfungerende fysiske rammer i boligområdet og af beboerne, der skal involveres. Sidst, men ikke mindst, skal den samlede kriminalitetsforebyggende indsats løbende justeres og vurderes ud fra tryghedsmålinger i boligområdet. Disse tre områder beskrives derfor også i kataloget.