Utrygheden blandt beboerne i udsatte boligområder er højere end i andre danske byområder. Det skyldes ofte unge i boligområderne, som f.eks. Gennem tilråb, chikane eller vil scooterkørsel gør det utrygt for de øvrige beboere at færdes ude i boligområdet.
CFBU er i udgivelsen “Tre trin til tryggere boligområder” kommet frem til tre hovedfokuspunkter, der er nødvendige at arbejde med hvis trygheden skal øges og kriminaliteten mindskes i de udsatte boligområder.
Utryghed i udsatte boligområder
Beboerne i de udsatte boligområder er mere utrygge, og kriminalitetsraterne er markant højere end i andre danske byområder.
De to problemer består grundlæggende i en skæv beboersammensætning, der gør, at mange børn og unge vokser op i ressourcesvage familier. Trange lejligheder med mange søskende, dårlig trivsel i skolen og fraværende forældre gør gaden til det foretrukne sted at hænge ud med vennerne.
Fritiden på gaden bliver ofte et springbræt til egentlig kriminalitet for den enkelte unge, og mange lægger her grunden til et liv på den forkerte side af loven eller på overførselsindkomst. Samtidig er de unge i grupper med grænseoverskridende opførsel et problem, fordi de skaber utryghed blandt beboerne i deres boligområde.
De unge er nøglen
Så længe beboersammensætningen i udsatte boligområder er, som den er, ligger løsningen på problemet med utryghed og kriminalitet helt overvejende i at arbejde med de unge og få dem på rette spor.
CFBU har de seneste år evalueret en række kriminalpræventive indsatser med netop denne målgruppe. Det har givet os en solid viden om virkningsfulde tiltag, og vi har i kataloget fremhævet de for os at se væsentligste trin i tryghedsarbejdet i et boligområde:
TRIN 1 er arbejdet med gruppen af unge i boligområdet i form af opsøgende gadeplansarbejde og aktiviteter, der skaber indbyrdes tillid mellem de unge og medarbejderne ved indsatsen.
TRIN 2 er arbejdet med den enkelte unge, som handler om at få løst den unges problemer og hjælpe ham/hende i uddannelse eller beskæftigelse.
TRIN 3 består i at etablere et kriminalitetsforebyggende netværk, der bakker de to første trin op i form af generel viden om de unge i boligområdet og handlekraft overfor unge, der er på vej ud på et skråplan. De tre trin kan ikke stå alene, men skal bakkes op af nogle velfungerende fysiske rammer i boligområdet og af beboerne, der skal involveres. Sidst, men ikke mindst, skal den samlede kriminalitetsforebyggende indsats løbende justeres og vurderes ud fra tryghedsmålinger i boligområdet. Disse tre områder beskrives derfor også i kataloget.
