Udgivelsen “Fra bolig til hjem” ser nærmere på, hvordan udvalgte kommuner arbejder på at finde boliger til hjemløse, hvordan de planlægger, at hjemløse kan flytte ind, og hvilke tiltag de bruger for at få dem til at blive boende. Undersøgelsen dykker også ned i udlejeres perspektiver på at stille boliger til rådighed for kommunen og inddrager erfaringer fra andre relevante aktører, der spiller en rolle i at støtte borgere i overgangen fra hjemløshed til bolig. Ambitionen er, at denne viden kan være til inspiration for andre kommuner i deres arbejde på feltet, og at det kan sætte fokus på nogle væsentlige temaer og opmærksomhedspunkter i arbejdet med at tilvejebringe boliger til borgere i hjemløshed.
Refleksionsarket er et værktøj kan bruges i arbejdet med at finde boliger til hjemløse. Arket er delt op i tre hoved sektioner:
- Tilvejebringelse af boliger
- Indflytning i egen bolig
- Fastholdelse i egen bolig
Under disse er der refleksions-spørgsmål til samarbejdet med almene boligorganisationer, private boligudlejere, indflytningen, borgeren og udlejer m. fl.
Download værktøjet her:
Vil du vide mere? Læs hele rapporten her