Mentorindsatser er en udbredt måde at holde unge ude af kriminalitet. Men hvad sker der, når mentoren slipper sit tag, og den unge skal stå på egne ben?
CFBU har i en ny undersøgelse analyseret den langsigtede virkning af mentorindsatser. Undersøgelsen tyder på, at indsatserne på den lange bane lykkes med at forebygge og reducere de unges kriminalitet, men kun, hvis der gribes tidligt ind.
Den internationale forskning har tidligere vist, at unge, der er ved at komme ud på et skævt spor, kan have gavn af en personlig mentor, der kan vejlede og støtte dem i at holde sig ude af kriminalitet. Mentorindsatser er derfor i de seneste år blevet en udbredt kriminalpræventiv metode bl.a. i Danmarks udsatte boligområder.
CFBU har i en ny undersøgelse analyseret langtidsvirkningerne af tre mentorindsatser i Odense, København og Ishøj, der forgik i perioden 2010-2014. De unge, der deltog i indsatsen, er blevet fulgt i årene efter for at se, om de kommer i uddannelse og arbejde eller om de sigtes for kriminalitet. De unge er desuden blevet spurgt til deres hverdagsliv, familieliv, venner, forbrug af rusmidler og kriminalitet. Svarene sammenlignes med en gruppe af lignende unge, der ikke var del af mentorindsatsen med henblik på at kunne vise virkningen af mentorindsatserne.
Og undersøgelsen indikerer, at indsatserne i nogen grad mindsker kriminaliteten. Det gælder dog kun for de yngste af deltagerne: De unge, som var 14-15 år, da de fik en mentor, klarer sig i længden bedre end sammenlignelige unge. Det er ikke tilfældet for dem, der var 16-18 årig da de fik en mentor. Deres situation er overordnet ikke påvirket af, om de har haft en mentor eller ej.
Lasse Kjeldsen, specialkonsulent i CFBU og medforfatter til rapporten, forklarer:
De 14-15 årige er sandsynligvis lettere at påvirke, fordi de endnu ikke er fastlåst i et kriminelt livsmønster. De kan derfor være lettere at hjælpe væk fra kriminaliteten end de 16-18 årige, som indsatserne ikke formår at påvirke.
Mentorindsatserne har ikke kun haft til formål at holde de unge ude af kriminalitet, men også at øge deres uddannelsesfrekvens. Her viser CFBU’s undersøgelse, at mentorindsatserne på den lange bane ikke formår at bidrage til de unges uddannelsesfrekvens:
Mange af de unge har inden mentorindsatserne haft en problematisk skolegang præget af konflikter, et lavt fagligt niveau og et højt fravær. De har derfor haft et svært udgangspunkt for deres videre uddannelsesforløb, og det ser altså ud som om, det ikke er lykkedes mentorerne at hjælpe dem i den retning, siger Lasse Kjeldsen.
