Et fritidsarbejde bidrager med lommepenge til tilværelsen som teenager,
men giver desuden erfaringer med arbejdsmarkedet, som kan være nyttige i voksenlivet. Desværre får mange unge i udsatte boligområder ikke et fritidsjob. Denne håndbog giver inspiration til, hvordan man kan hjælpe de unge ind på arbejdsmarkedet.
Håndbogen giver eksempler på forskellige typer af fritidsjobindsatser samt anbefalinger til opstart og drift af disse. Håndbogen er blevet til på baggrund af rapporten “Godt på vej.”