Hjem / Udgivelser / Byhaverne i Vapnagaard
udgivelse
30. april 2017

Byhaverne i Vapnagaard

Byhaver er et virkningsfuldt redskab til at styrke naboskabet i udsatte boligområder. Det viser rapporten Byhaverne i Vapnagaard, der har fulgt tilblivelsen af to byhaver i boligområdet Vapnagaard i Helsingør.

Undersøgelsen har fulgt udviklingen i havedeltagernes indbyrdes kendskab, og viser, at der knyttes mange nye bånd mellem deltagerne, også på tværs af områdets etniske beboergrupper.

I foråret 2016 anlægger en gruppe beboere to byhaver i boligområdet Vapnagaard i Helsingør. Alle interesserede kan melde sig til at deltage i etableringen og dyrkningen af haverne, og hen over sommeren kommer 26 beboere til at udgøre den faste kerne af brugere. De faste deltagere mødes løbende og vander, luger og nusser om planterne for til efteråret i fællesskab at høste årets afgrøder. Hen over sommeren inviterer de områdets øvrige beboere til en række pizzaarrangementer, hvor de bydes på nybagte pizzaer fra havernes ovne.

De to byhaver har ikke kun til formål at frembringe grøntsager, pizzaer og glade beboere. Ideén er også at skabe nye relationer mellem områdets beboere og derved styrke det generelle naboskab i boligområdet. CFBU har fået lov at følge haverne på sidelinjen og har bl.a. gennemført en netværksanalyse blandt deltagerne ved byhavernes opstart og igen ved havesæsonens afslutning. Resultaterne er markante for de 26 deltagere: I starten af sæsonen kender ca. 35 % af deltagerne hinanden Ved slutningen af sæsonen kender ca. 90 % hinanden, og størstedelen af de relationer, der er blevet skabt, er stærke. I alt er der skabt 118 nye bekendtskaber eller venskaber mellem de faste deltagere.

Om rapporten

Titel: Byhaverne i Vapnagaard – En analyse af den sociale netværksdannelse omkring byhaveprojektet Bo&Gro

Udgivelsesdato: April 2017

Sidetal: 12

 

Centerleder
Anne Maria Foldgast
Tlf. 25 60 78 28
amf@cfbu.dk
Kontakt Anne Maria, hvis du ønsker at høre mere eller få sparring på en konkret udfordring.

Se seneste udgivelser