Stærke lokalsamfund kan dæmme op for utrygheden i udsatte boligområder. Det viser en ny analyse fra CFBU og KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning), der har analyseret trygheden i 31 boligområder.
Analysen viser, at boligområder, der har en høj valgdeltagelse blandt beboerne, samtidig er de mest trygge. Boligområder med et stærkt fællesskab blandt beboerne ser ud til at være bedre til at håndtere utryghedsskabende hændelser som vold og chikane.
Der er omtrent dobbelt så mange utrygge beboere i Danmarks udsatte boligområder som i andre byområder i landet. Det viser det netop offentliggjorte tryghedsindeks fra Rigspolitiet, der for fjerde år i træk sætter tal på trygheden i forskellige danske byområder.
Men hvorfor er nogle boligområder mere utrygge end andre, og hvor skal vi sætte ind, hvis trygheden skal forbedres? CFBU og KORA har for at finde svar på disse spørgsmål gennemført den hidtil mest omfattende statistiske analyse af trygheden i udsatte boligområder. Specialkonsulent hos CFBU Lasse Kjeldsen, forklarer:
– På tværs af de 31 boligområder er der velkendte forhold, der skaber utryghed, som f.eks. en høj forekomst af vold og konfronterende adfærd. Det virkelig interessante er så, at vi kan se, at boligområder med et stærke lokalsamfund også har tryggere beboere.
Undersøgelsen viser en tydelig sammenhæng mellem beboernes deltagelse i kommunalvalg og trygheden i boligområdet. Boligområder med en høj valgdeltagelse er således markant tryggere end andre boligområder – også når der kontrolleres for forhold som beboersammensætning og nabolagsproblemer.
– Vi tager en høj valgdeltagelse som et udtryk for, at beboerne er engagerede i udviklingen i deres lokalområde. De samme beboere vil sandsynligvis træde hjælpende til, hvis nogen føler sig truet eller hvis en utryghedsskabende udvikling i boligområdet er under opsejling. Et stærkt lokalsamfund kan på den måde modvirke hændelser, der i andre boligområder er med til at skabe utryghed, forklarer Lasse Kjeldsen.
Undersøgelsen peger i forlængelse af den konklusion på, at lokale indsatser, der styrker kendskabet, tilliden og det gode naboskab mellem beboerne, er en af vejene til varigt at forbedre trygheden i områderne.
Sådan styrker Gellerup fælleskabet
Henning Winther, der er sekratariatsleder i Brabrand Boligforening, arbejder med at koordinere de mange lokale indsatser, der har til formal at styrke fællesskabet blandt beboerne i Gellerupparken i Aarhus. Han forklarer:
– I Gellerup har vi samme tryghedsniveau som eksempelvis Silkeborg. Det er resultatet af en fælles, målrettet indsats i samarbejde mellem beboere, politi, kommune og boligforening. Vi har oprettet et Samvirke, hvor beboere og ansatte er i dialog om tryghedsniveau, projekter, aktiviteter m.m. i området. Vi ved derfor altid, hvem, der kan hjælpe med hvad, og vi arbejder i fællesskab i samme retning.
– Det er vigtigt at tage beboerne med som ansvarlige for fremdriften af i et udsat boligområde. Det er jo dem, der er eksperterne. Et samarbejde i øjenhøjde mellem alle aktører er forudsætningen for succes.
Fakta:
– 31 boligområder, der i 2013 af Rigspolitiet var udpeget til ”særligt udsat boligområde” indgår i analysen.
– Ca. 6000 beboere i disse boligområder har besvaret et spørgeskema om tryghed og kriminalitet i deres boligområde, som indgår i analysen.
– Samtidig indgår registerdata om beboerne som f.eks. beskæftigelsesstatus, indkomst- og uddannelsesniveau.