Stærke lokalsamfund kan dæmme op for utrygheden i udsatte boligområder. Det viser en analyse fra CFBU og VIVE, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (tidl. KORA), der har analyseret trygheden i 31 boligområder.
Analysen viser, at boligområder, der har en høj valgdeltagelse blandt beboerne, samtidig er de mest trygge. Boligområder med et stærkt fælleskab blandt beboerne ser ud til at være bedre til at håndtere utryghedsskabende hændelser som vold og chikane.
- På tværs af de 31 boligområder er der velkendte forhold, der skaber utryghed, som f.eks. en høj forekomst af vold og konfronterende adfærd. Det virkelig interessante er så, at vi kan se, at boligområder med et stærke lokalsamfund også har tryggere beboere
Henning Winther, der er sekratariatsleder i Brabrand Boligforening, arbejder med at koordinere de mange lokale indsatser, der har til formål at styrke fællesskabet blandt beboerne i Gellerupparken i Aarhus. Han forklarer:
- I Gellerup har vi samme tryghedsniveau som eksempelvis Silkeborg. Det er resultatet af en fælles, målrettet indsats i samarbejde mellem beboere, politi, kommune og boligforening. Vi har oprettet et Samvirke, hvor beboere og ansatte er i dialog om tryghedsniveau, projekter, aktiviteter m.m. i området. Vi ved derfor altid, hvem, der kan hjælpe med hvad, og vi arbejder i fællesskab i samme retning.
- Det er vigtigt at tage beboerne med som ansvarlige for fremdriften af i et udsat boligområde. Det er jo dem, der er eksperterne. Et samarbejde i øjenhøjde mellem alle aktører er forudsætningen for succes.
CFBU har udarbejdet undersøgelsen i fællesskab med VIVE (tidl. KORA), der har udgivet et selvstændigt videnskabeligt working paper om undersøgelsen, som kan hentes her.
Læs også: