CFBU udgiver nu rapporten Holdbar socialøkonomi – med inspiration til, hvordan et samarbejde omkring socialøkonomiske virksomheder kan udfolde sig i udsatte boligområder. Man får samtidig viden om potentialerne såvel som de særlige udfordringer, der er forbundet med at drive socialøkonomiske virksomheder. Vi har talt med én af rapportens to forfattere, specialkonsulent i CFBU, Karen Broberg. Den anden forfatter er, Natasja Lund, konsulent i CFBU.
Ganske kort, hvad handler rapporten om?
Hvis man som boligorganisation eller boligsocial indsats er nysgerrig på, hvordan man kan indgå i et samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, så skal man læse vores rapport. For her får man viden om potentialerne ved at have en socialøkonomisk virksomhed i et udsat boligområde, og man får inspiration til, hvordan det samarbejde konkret kan udfolde sig. Herudover gør rapporten det også klart, hvilke udfordringer, der er forbundet med at balancere en benhård økonomi med social værdiskabelse, så man kan forberede sig på, og måske endda undgå nogle af de typiske udfordringer og benspænd, der kan vise sig undervejs med at etablere en økonomisk holdbar socialøkonomisk virksomhed i et udsat boligområde.
Hvad er de socialøkonomiske virksomheders styrke?
Deres helt store styrke er, at de forener social værdiskabelse og kommerciel forretning. Ved at ansætte borgere, der har særlige barrierer for at komme i job, skaber virksomhederne inklusion på arbejdsmarkedet. De tilbyder beboere en lokal platform for at udvikle kompetencer til at begå sig på arbejdsmarkedet, men også mere bredt set i forhold til at deltage aktivt i større fællesskaber.
Derfor taler man også om socialøkonomiske virksomheder som nogle, der kan være med til at løse såkaldte ’wicked problems’, og som nogle, der rummer konturerne til en ny version af velfærdssamfundet, der tager markedet i brug, fremfor at placere udsatte ledige i særlige indsatser – som kan ende med at forstærke stigmatisering og klientgørelse.
Herudover sætter rapporten også fokus på en række andre potentialer, som socialøkonomiske virksomheder rummer i forhold til at løse svære problemstillinger i udsatte boligområder. Virksomhederne tilfører byliv til områderne og skaber en ny attraktion, som er med til at tiltrække besøgende og bryde grænser mellem et udsat boligområde og den omkringliggende by. Og så bidrager de ikke mindst til den grønne omstilling ved at tilbyde bæredygtige produkter og services.
Hvis man overvejer at oprette en socialøkonomisk virksomhed, hvor ligger faldgruberne?
Faldgruberne kobler sig til præcis det samme, som styrkerne gør; nemlig balancegangen mellem økonomiske og sociale formål. Passionen for den sociale sag er selvsagt en afgørende drivkraft for at lykkes med at opstarte og drive en socialøkonomisk virksomhed. Men man må ikke glemme analysen af, hvor der er et hul i markedet, og en konkret efterspørgsel, som virksomheden kan dække.
For mange socialøkonomiske virksomheder er støttemidler fra fonde og offentlige instanser frugtbare i en udviklingsfase, men denne finansiering er typisk ikke langsigtet, og særlig det offentlige indtjeningsgrundlag gør virksomhederne følsomme over for politiske vinde og ændringer i beskæftigelseslovgivningen. For at virksomhederne ikke skal ende med at lukke ned, så snart støttemidler hører op, fordi de ikke har opbygget en holdbar økonomi, er det i rapporten en anbefaling at tænke det kommercielle ind helt fra starten af en socialøkonomisk virksomheds udvikling.
Er I som rapportforfattere faldet over noget i undersøgelsen, som har overrasket?
Det at være en særlig type virksomhed kan både have fordele – fx kan virksomhederne ved at benytte den officielle registreringsordning for socialøkonomiske virksomheder garantere overfor omverden, at virksomheden forpligter sig på et social formål og derigennem adskiller sig fra andre virksomheder. Men der følger også nogle udbredte misforståelser med betegnelsen socialøkonomisk.
Nogle tror fejlagtigt, at socialøkonomiske produkter bygger på gratis arbejdskraft og derfor må være billigere end andre. Andre har fordomme om, at socialøkonomiske produkter og services må være af dårligere kvalitet end andre. Derfor ligger der en helt central opgave i at formidle og tydeliggøre, hvordan pris, kvalitet og social værdiskabelse hænger sammen i socialøkonomiske virksomheder.
Hvordan kan boligorganisationer og boligsociale indsatser samarbejde med og fremme de socialøkonomiske virksomheder?
Gennem vores projekt har vi identificeret fire forskellige samarbejdsgreb, som boligorganisationer og boligsociale indsatser kan lade sig inspirere af, hvis de ønsker at samarbejde med en socialøkonomisk virksomhed. Grebene understøtter samtidig, at socialøkonomiske virksomheder får en holdbar og lokalt forankret forretningsmodel.
Boligsociale indsatser kan være med til at sikre, at socialøkonomiske virksomheder rammer de lokale beboeres behov i forhold til uddannelse og beskæftigelse. De kan også bane vejen for at virksomhederne får en god samarbejdsrelation med andre aktører i lokalområdet. Særligt samarbejdet med kommunen kan være afgørende for at bringe borgere på kanten af arbejdsmarkedet tættere på job og uddannelse.
Noget af det, der virkelig kan rykke for de socialøkonomiske virksomheders økonomiske bundlinje er, når boligorganisationer anvender deres købekraft, og tænker socialøkonomiske virksomheder ind i driften og varetagelsen af boligorganisationens faste opgaver. Det kan faktisk betyde, at en socialøkonomisk virksomhed går fra iværksætter start-up til at blive en etableret virksomhed, der kan varetage, videreudvikle og udbygge sociale opgaver i udsatte boligområder på den lange bane.
Hvad skal man gøre, hvis man vil vide noget mere om erfaringerne med det at samarbejde eller indgå partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder, bortset fra at læse jeres rapport?
Der findes en række foreninger og organisationer, som har opbygget viden om socialøkonomiske virksomheder og entreprenørskab – bl.a. Sociale Entreprenører i Danmark og Kooperationen. Herudover ligger boligorganisationer og boligsociale indsatser, bl.a. i de tre cases, som rapporten bygger på, også inde med værdifulde erfaringer om udvikling af et samarbejde med en socialøkonomisk virksomhed over en årrække. Og så har administrationsselskabet KAB oprettet en Tænketank for socialøkonomi og socialt ansvar, der har til formål at hjælpe nye indsatser på vej ved at understøtte en strategisk udvikling af social bæredygtighed og social ansvarlighed i boligorganisationer.