I anledningen af CFBU’s seneste rapport om social integration har vi talt med Anders Bo Christensen fra Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme i SIRI. Læs her hvordan han vurderer betydningen af forebyggende arbejde med unge, og hvilke samarbejdsmodeller, der kan bidrage positivt til udviklingen i udsatte boligområder.
Hvilken rolle skal social integration have i den boligsociale indsats? Også set i lyset af din viden om radikalisering og ekstremisme.
– Den boligsociale indsats arbejder jo navnligt med det positive perspektiv, det ressourceorienterede og styrker også forebyggelsen ad den vej. Opstår der nogle konkrete bekymringer i forhold en tendens eller et bekymrende miljø, er det vigtigt, at det boligsociale område er godt forankret i et solidt tværgående samarbejde, som fx har kontakt til SSP-samarbejdet, og at den boligsociale indsats ved, hvor man skal henvende sig med bekymringer om ekstremisme.
– Fra et fagligt perspektiv tænker jeg, at man i virkeligheden skal holde den boligsociale indsats og forebyggelse af ekstremisme en smule adskilt. Jeg tænker også, at der i den boligsociale indsats er tale om den tidlige forebyggelse. Forstået på den måde, at man primært ser på den sociale integration i den boligsociale indsats, som en stor, vigtig og drivende faktor gennem inklusion, lokal deltagelse og en oplevelse af medborgerskab. Forebyggelse af ekstremisme og radikalisering er et vigtigt felt at forholde sig til, også i de udsatte boligområder. Det har erfaringer vist, men det er også vigtigt, at det håndteres med den rigtige proportionalitet.
– Hvis man lokalt har brug for sparring på ekstremismebekymringer, så er både infohus-samarbejdet og SSP-samarbejdet helt centrale at kende til. Infohuset er det samarbejdsforum, hvor kommune, politi og andre relevante aktører vurderer bekymringer for ekstremisme. Flere kommuner har boligsociale indsatser og er rigtig godt organiseret med hensyn til at samarbejde på tværs med de boligsociale indsatser og kommunale aktører, med det lokale politi etc. Kontaktfladerne er kendt, men det er i virkeligheden ikke det, som er styrende for social integration, tænker jeg. Det er i høj grad alle de positive initiativer og et ressource-fokus i boligområdet.
Hvorfor er medborgerskab og sammenhængskraft en god ting?
– Det er vigtigt, at man som menneske kan se en mening med både sit liv og tilstedeværelse, og det, tænker jeg, har noget at gøre med, at der er nogle konkrete aktiviteter, hvor man kan se, mærke og føle, at man som individ bidrager positivt. Det kan være med til at give en øget sammenhængskraft. Det kan bl. a. handle om inddragelse. På områdeniveau kan der være flere perspektiver i det: At de faglige aktører har mulighed for at samarbejde struktureret og bidrage konstruktivt, også i forhold til en forebyggende indsats. Og så er det jo ligeså vigtigt, at man som medborger, måske en lokal civilsamfundsaktør, en ildsjæl, også er en lokal bidragende part i en indsats; fx rettet mod nogle unge i området med en gadeorienteret livsstil. Jeg tænker ikke nødvendigvis, at det behøver at være så forkromet, men måske mere en pragmatisk on-going ting, hvor folk har mulighed for at tale sammen, bidrage praktisk og måske også have en dialog om nogle sprøgsmål, som kan være svære at få styr på – eksempelvis støj i området, bekymrende adfærd, opdragelse osv. Medborgerskabet tænker jeg egentlig også kan udvikles gennem den konkrete inddragende opgaveløsning i et boligområde.
Hvordan fremmer man medborgerskab og undgår ekstremisme og radikalisering?
– Man kan godt forestille sig, at det kan give super god mening at opbygge de kompetencer ved at skabe rum for demokratisk træning gennem respektfuld samtale og dialog. Det handler jo om en samtale, hvor man forstår hinanden, og hvor man har lyst til at deltage i det lokale samfund.
– Jeg tænker, at man bl. a. gør det ved at have et ressourceorienteret blik på det, der foregår i området. Man kan f.eks. med afsæt i en tværgående arbejdsgruppe danne sig et overblik over områdets ressourcer gennem en konkret, systematisk kortlægning af boligområdets ressourcer – på tværs af boligsocial indsats, kommune, foreninger, de lokale ildsjæle osv. Når først man har kortlægningen, er det muligt at vedligeholde den løbende og følge med i billedet – også når det gælder områdets udfordringer. Overblikket over både ressourcer og udfordringer kan danne grundlaget for en områdebaseret analyse, hvor det med et forebyggende perspektiv er muligt at matche udfordringerne med en tilpasset indsats.
– Man kan også overveje, om der kunne forgå nogle faglige aktiviteter i området. Ikke noget med at holde lange forelæsninger på et højt niveau, men at man kunne godt engagere og få en dialog med fx oplægsholdere, som kommer med viden og vinkler ”udefra”, der kan have et inspirerende blik på medborgerskab, den enkeltes mulighed for at bidrage positivt, og hvad det kan betyde for hele området. Man kan give en vidensindsprøjtning ind i et boligsocialt fællesskab, så at sige. Det tror jeg også kan være én af måderne at fremme oplevelsen af medborgerskab på.
– I forhold til ekstremismeforebyggelsen så kan det også handle om, at det kan være nogle miljøer, som lukker sig om sig selv, og dermed er svære at få kontakt til. Det er jo ikke nødvendigvis de boligsociale aktørers opgave alene at åbne eller arbejde med de miljøer. Jeg tænker, at det handler meget om aktiviteterne, og om at skabe fora for dialog.
– Kompetencer til dialog og holdningsudvekslinger kan nogle gange handle om en træning og om at få en vane dybest set, og det kan være noget, som måske ikke alle har haft lige gode muligheder for at være en del af. Nogle kommer måske fra en baggrund, hvor den træning ikke har haft så stærkt et fundament.