SAMARBEJDET MELLEM KOMMUNER OG BOLIGORGANISATIONER: DEN NØDVENDIGE DANS

Boligselskaberne sidder med lokalkendskabet til beboerne og boligområdet, mens det kommunale system kan være indgangen til f.eks. uddannelse og beskæftigelse for beboerne. Alligevel er samarbejdet mellem kommune og boligselskaber ofte udfordrende, viser ny rapport fra CFBU.

Landsbyggefonden begyndte i 2006 som noget nyt at støtte sociale indsatser i udsatte boligområder. Siden da har fonden uddelt ca. 2.6 mia. kr. til boligorganisationer med afdelinger i udsatte boligområder. Boligorganisationerne er på den måde blevet vigtige spillere ift. at vende udviklingen i de udsatte boligområder, men det er en opgave, der kræver et indgående samarbejde med den lokale kommune med bl.a. uddannelses- og jobvejledningen, skolerne og socialforvaltningen. Et samarbejde, der ikke altid kører på skinner.

Forskellige organisationskulturer, manglende prioritering af samarbejdet og kommunale vanskeligheder ved at målrette generelle velfærdsopgaver mod en bestemt gruppe borgere, er nogle af udfordringerne, som beskrives i rapporten.

Samtidig kræver det ofte smidighed i kommunen at få det interne samarbejde mellem de forskellige involverede forvaltninger til at fungere. En velkendt problemstilling, når en sektoropdelt organisation skal fokusere indsatser mod et bestemt boligområde og derfor arbejde på tværs af forvaltningerne.

Mange kommuner har knækket koden
Heldigvis er der også mange kommuner og boligorganisationer, der har knækket koden og fået et godt og tillidsfuldt samarbejde op at stå. CFBU’s rapport har undersøgt fem kommuner, der på hver deres måde har fået samarbejdet og de boligsociale indsatser til at fungere.

Erfaringerne fra de fem kommuner er i rapporten omsat til en række anbefalinger, der kan styrke samarbejdet i andre kommuner. Det handler her bl.a. om at bruge den fornødne tid på at opbygge tillid mellem kommune, boligorganisation og helhedsplansmedarbejdere gennem en åben dialog om styrker, svagheder og rammebetingelser for ens arbejde. Og ikke mindst at dialogen opretholdes ved at etablere tværfaglige mødefora, hvor de forskellige parter mødes på fast basis.

Det skaber grobund for et fleksibelt og respektfuldt samarbejde, hvor parterne optræder loyalt overfor hinanden og er bevidste om, at de har brug for hinanden for at løse de udsatte boligområders udfordringer.

– Vi kan se, at samarbejdet prioriteres meget forskelligt mellem kommunerne, og det får jo i sidste ende stor indflydelse på, hvor virkningsfulde indsatserne bliver ude i boligområderne. En del kommuner kunne høste store gevinster ved at lære af de velfungerende boligsociale samarbejder, og det håber vi at vores rapport kan bidrage til, siger specialkonsulent i CFBU, Majken Rhod.

Køge finder fælles fodslag
I Køge kommune, der indgår i undersøgelsen, er der taget yderligere skridt for at styrke samarbejdet mellem boligselskaber og kommunen. Her mødes parterne i uformelle fora og udveksler viden og erfaring. Der holdes oplæg for hinanden til fælles inspiration og deltagerne spiser frokost sammen med én man normalt ikke samarbejder med. Det har bl.a. resulteret i, at en medarbejder fra den kommunale boliganvisning og boligorganisationens ejendomsadministration har fundet fælles fodslag om en håndtering af og hjælp til udsættelsesramte borgere.

Centerchef Ulf Lolk Larsen, Køge kommune fortæller, at løbende dialog er mantraet i samarbejdet:

– Man skal ikke stå og vente på, at den anden part gør et eller andet. Man må hele tiden opsøge sine samarbejdspartnere for at afstemme samarbejdsfeltet og afstemme forventninger. For det hele handler om kommunikation. Hele tiden. Tingene flytter sig, og problemerne flytter sig, og selv udfordringerne flytter sig. Så det vigtige er, at man hele tiden får talt sammen. Det vi gjorde for tre måneder siden, det bliver vi nødt til at justere på nu, fordi der er opstået en ny problematik, og hvordan håndterer vi så det?

I Odense løftes der i fællesskab
Hanne Rosenberg Christiansen, chefkonsulent, Odense Kommune:

– Odense Kommunes mangeårige gode samarbejde med byens boligorganisationer omhandler bl.a. boligsociale helhedsplaner. I Korsløkken – et af kommunens seks boligområder med en boligsocial helhedsplan er der også en stor fysisk renovering af boligområdet i gang. Her samarbejder boligorganisationen og kommunen om at få de unge ledige i Korsløkken involveret i byggeriet. Eksempelvis i form af praktikpladser og ved at motivere de unge til uddannelse, som kan styrke mulighederne for fremtidig beskæftigelse inden for byggeri.

Fakta

• 44 af landets 98 kommuner samarbejder med boligorganisationerne om helhedsplaner med boligsocialt indhold.
• 44 pct af kommunerne med større udsatte boligområder (over 4000 beboere) har mindst én fuldtidsansat til at koordinere området.
• 13 pct af kommunerne med mindre udsatte boligområder (under 4000 beboere) har mindst én fuldtidsansat til at koordinere området.

 LÆS MERE OG DOWNLOAD RAPPORTEN