CFBU’s slutevaluering af den boligsociale ungevejlederindsats i Københavns Kommune, også kendt som fremskudt uddannelsesindsats, er lige udkommet. Rapporten peger på styrker og svagheder i indsatsen og kommer med anbefalinger til lignende indsatser i fremtiden. Vi har talt med forfatteren til rapporten, chefkonsulent Mette Fabricius Madsen.
Kan du kort fortælle, hvad rapporten belyser?
Rapporten er en slutevaluering af den boligsociale ungevejlederindsats i Københavns Kommune, som er en uddannelsesindsats målrettet fem udsatte boligområder. I de fem udsatte boligområder, hvor den boligsociale ungevejlederindsats foregår, er 21,8 % af de 18-29-årige ikke i gang og har ikke gennemført en ungdomsuddannelse i 2020. I hele kommunen samlet set, er det samme tal 7,6 %. Målet med indsatsen er at øge uddannelsesgraden og beskæftigelsen blandt unge i boligområderne med særlig fokus på unge i restgruppen – det vil sige unge, der er havnet uden for uddannelsessystemet og beskæftigelse.
Hovedelementet i indsatsen er de boligsociale ungevejledere, der gennem en fremskudt uddannelsesindsats er til stede dér, hvor de unge bor og færdes i boligområderne. Her skal de opsøge 15-29-årige unge og tilbyde individuelle afklarende og motiverende samtaler og fritidsjob samt hjælpe dem videre til eksisterende tilbud i samarbejde med kommunen, boligsociale medarbejdere og lokale aktører som fx det kriminalpræventive SSP-netværk.
Hvilke resultater er i nået frem til?
Indsatsen har formået at skabe kontakt til nogle af de udsatte unge, som UU København ellers har svært ved at komme i kontakt med. Derudover har de boligsociale ungevejledere lettet samarbejdet mellem UU og lokale samarbejdspartnere som fx det kriminalitetsforebyggende SSP-netværk, der af ledelsen i UU København vurderes som nødvendigt for at skabe sammenhæng i den samlede ungeindsats. Resultaterne af undersøgelsen sandsynliggør, at indsatsen når ud til den tilsigtede målgruppe. Fx har 11 % af de unge over 15 år i indsatsen været på kanten af loven og er blevet sigtet for en eller flere lovovertrædelser.
Hvad er udfordringerne?
Det er en udfordring, at nogle af disse unge ikke kan få eller ikke ønsker hjælp fra kommunen. Det er samtidig en udfordring at kunne håndtere de mange forskellige problemstillinger, som de unge står med. Hvordan opbygges et samarbejde og netværk med forskellige aktører, der tilsammen kan løse målgruppens udfordringer?
Hvordan hjælper indsatsen de unge?
Den boligsociale ungevejlederindsats imødekommer de unges behov ved at opsøge de unge i boligområderne, og anlægge et bredere fokus på de unges situation end blot mangel på uddannelse og job. Det omfatter alt fra misbrug til kriminalitet, social kontrol, gæld, manglende motivation og tro på egne evner. Erfaringer fra indsatsen viser, at omkring 20 % af de unge har brug for anden hjælp før uddannelse og beskæftigelse kan komme på tale. Derfor er der stort fokus på barriererne samtidig med, at uddannelse eller job, er et klart endemål.
Har du anbefalinger, som andre kan bruge i lignende projekter?
Erfaringerne fra den boligsociale ungevejlederindsats viser, at der er behov for et bindeled mellem udsatte unge og kommunen. Der er flere elementer fra indsatsen, som kan pege fremad i forhold til fremtidige løsninger for udsatte unge. Den daglige tilstedeværelse i boligområdet skaber eksempelvis gode rammer for at opsøge og skabe kontakt til udsatte unge, som kan være vanskelige at komme i kontakt til. Vi ser også, at et bredt fagligt fokus imødekommer behovet for hjælp til de problemer, der står i vejen for uddannelse og beskæftigelse. Det er dog en forudsætning med er et bredt tværgående samarbejde og henvisning til rette tilbud i kommunen, boligsociale aktører, NGO’er og private aktører.
Det er fortsat en udfordring at skabe en god organisering, så de boligsociale ungevejledere bliver koblet tæt til relevante medarbejdere på tværs af kommunale tilbud og andre samarbejdspartnere. Bredden af forskellige problemstillinger hos de unge, stiller også store krav til den enkelte boligsociale ungevejleders evne til at skabe overblik og samarbejde med mange forskellige aktører. I fremtidige indsatser kunne det derfor være interessant at gentænke organiseringen, så det tværfagligt indtænkes som en mere integreret del af den fremskudte uddannelsesindsats.