I en ny rapport undersøger CFBU, hvordan praktikere og byudviklere arbejder for at omsætte parallelsamfundspakken til velfungerende og socialt bæredygtig byudvikling.
I 2018 præsenterede Regeringen parallelsamfundspakken ”Èt Danmark uden parallelsamfund”, der skulle bekæmpe parallelsamfund. Begrundelsen var bl.a,. at for mange etniske minoritetsborgere i Danmark lever isoleret fra det danske samfund, og fra danske normer og værdier. Et centralt greb i pakken var at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 pct. i 15 ”hårde ghettoområder”. Ideen var, at flere private boliger ville tiltrække økonomisk og socialt ressourcestærke beboere, og at dette vil medvirke til at afhjælpe områdernes sociale problemer.
Men at udvikle udsatte almene boligområder til attraktive og socialt blandede bydele er ikke nogen let opgave.
Rapporten, som er en del af et PhD-projekt, peger på, at mange internationale studier viser, at en lignende byudvikling nok gør, at beboerne lever side om side, men de reelt ikke har noget med hinandens liv at gøre. I visse områder har det skabt anspændte sociale konflikter mellem beboerne.
Praktikerne står ofte med en fod i hver lejr og over for en række dilemmaer. Byudviklingen skal kunne flere ting på én gang: At gøre områderne attraktive for investorer og ressourcestærke tilflyttere udefra, men samtidig også formå at trække udviklingen i en socialt bæredygtig retning med fokus på at inkludere de nuværende beboere i udviklingen.
– Udfordringen er, at hvis det altoverskyggende formål med byudviklingsprojekterne er at tiltrække investorer og tilflyttere, risikerer hensynet til disse grupper at overskygge hensynet til de eksisterende beboere. Interviews i rapporten peger på, at byudviklingsprojekterne på nuværende tidspunkt delvist er med til at trække i denne retning. Ikke mindst fordi man satser på en markedsdrevet byudvikling kombineret med en centraliseret tilgang, der begrænser det lokale manøvrerum, siger rapportforfatter Lasse Kjeldsen, chefkonsulent, hos Center for Boligsocial Udvikling.
Undersøgelsen peger desuden på udfordringer ved borgerinddragelse og involvering i byudviklingen. Dels er rammerne for byudviklingen meget håndfaste, fx i form af kravet om maksimalt 40 pct. almene familieboliger. Og dels oplever praktikerne et tidspres: Inden 2030 skal man være færdige med de store omdannelser, der skal til for at nå målene i parallelsamfundspakken. Det betyder, at de i mange tilfælde ikke oplever at have tid til en reel inddragelse af beboerne.
Der er i mange år blevet arbejdet boligsocialt i områderne, og ofte har det boligsociale arbejde netop fokus på udsatte beboeres livsmuligheder og på at involvere beboerne og give dem mulighed for indflydelse og deltagelse i samfundslivet. Så kan man ikke bruge de erfaringer til at inkludere og involvere de nuværende beboere mere i byudviklingen? Undersøgelsen peger på, at byudviklingsindsatserne fortsat kan blive bedre til at inddrage boligsociale og lokalsamfundsopbyggende elementer. Således at der kan bygges bedre bro mellem strategisk byudvikling og lokal deltagelse. Og at der gøres mere for at understøtte fællesskab og for at fremme lighed og retfærdighed i byudviklingsprocessen, så udviklingen af områderne kommer alle borgere til gode.
FAKTA
- I 2019 indgik Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) et samarbejde med Realdania og Aalborg Universitet om at gennemføre et erhvervsph.d.-projekt med fokus på byudvikling i udsatte boligområder.
- PhD-projektet undersøger social bæredygtighed i forbindelse med omdannelse af udsatte almene boligområder til blandede bydele. Første del af projektet består af en række interview med praktikere, der arbejder med byudvikling i fem udvalgte boligområder. Anden del af projektet bygger på et samskabende aktionsforskningsdesign. Her samarbejder forskeren med praktikere i udvalgte boligområder om at udvikle og afprøve metoder til at fremme social bæredygtighed i den igangværende byudvikling i området.