En ny rapport fra CFBU sætter fokus på, hvordan beslutningstagere i større fysiske omdannelser kan tage hensyn til de nuværende beboere inden for de givne politiske rammer, der er sat for at nå målet om en ønsket udvikling af området – og hvordan beboernes viden om hverdagslivet i boligområderne også kan være med til at kvalificere udviklingen i boligområdet.
Flere af landets udsatte boligområder er i disse år under gennemgribende omdannelse som følge af parallelsamfundsaftalen. Formålet er at skabe mere blandede boligområder og omdannelserne har derfor en markant indvirkning på de nuværende beboeres liv i boligområderne. Mange er i risiko for at få opsagt deres lejemål, sociale mødesteder og fællesarealer skal omdannes og beboerne skal i gennem flere år leve i et boligområde under ombygning.
NUVÆRENDE BEBOERE KAN KVALIFICERE UDVIKLINGEN
Undersøgelsen peger på et potentiale i, at beslutningstagere i højere grad inddrager nuværende beboerne i arbejdet med at ændre boligområdets stedsidentitet. Det kan de både gøre ved at lytte til beboernes syn på, hvordan man kan tage hånd om udfordringer, der skaber et dårligt omdømme, og ved at understøtte beboerdrevne tiltag, som kan skabe en ny fortælling.
– Vi kan se i vores case-områder, at nuværende beboere selv tager initiativ til at forbedre forholdene i deres boligområde og styrke dets omdømme. De går op i at løse de udfordringer, som de mener er helt centrale for omverdenens negative syn på området. Det gælder særligt problematikken med unge drenge, der hænger ud på gaden og risikerer at havne i en kriminel løbebane. Derudover er flere beboere også med til at igangsætte positive historier om området i lokale aviser og på sociale medier, og på denne måde skaber de politisk opmærksomhed. Der er derfor et potentiale i at samarbejde mere med nuværende beboere, der er engageret i udviklingen af deres eget boligområde, siger hovedforfatter på rapporten, specialkonsulent Anne Clementsen.
INDDRAGELSE KAN FREMME NUVÆRENDE BEBOERES EJERSKAB TIL OMRÅDETS NYE IDENTITET
Det er vigtigt at tage hensyn til de nuværende beboeres livsvilkår, ønsker og behov i udviklingen af boligområdet, så de planlagte tiltag ikke kun kommer tilflyttere til gode mange år ud i fremtiden. Den internationale forskning om socialt mix-omdannelser advarer imod, at man primært henvender sig til tilflytternes præferencer og som konsekvens underkender de nuværende beboeres praksisser og mødesteder. Det er helt afgørende, at de nuværende beboere også får ejerskab til forandringerne, hvis der skal skabes de rette forudsætninger for et velfungerende socialt mix på sigt.
– Vi ser blandt andet et potentiale i at inddrage nuværende beboere i tiltag, der kan få den planlagte identitet fra de polerede visionsplaner ud og leve ud i boligområdet. Og der er stort behov for at inddrage beboere i etableringen af nye mødesteder, så de kan styrke områdets profil og danne ramme om sociale møder på tværs. Vi kan også se, at koordineret og transparent kommunikation og reel inddragelse både er afgørende for at skabe tillid og opbakning til omdannelsesprocessen og for at skabe et boligområde, hvor beboere af forskellige socioøkonomiske og etniske baggrunde føler sig hjemme. Generelt bør omdannelserne skabe forandringer, der også forbedrer de nuværende beboeres hverdag tidligt i processen, da det kan fremme beboernes opbakning, tilføjer Anne Clementsen.
SOCIALE SKEL SKAL ADRESSERES –ALLEREDE FØR NYE BEBOERE FLYTTER IND
For at mindske et tydeligt skel mellem nuværende beboere og tilflyttere, er der behov for at håndtere fordomme blandt nuværende beboere om tilflytterne allerede inden de flytter ind, da fordommene kan skabe en negativitet omkring omdannelsen. Vores undersøgelse viser, at nuværende beboere kan have klare fordomme om, hvordan tilflytterne vil opføre sig i området, fordi mange af de nye beboere kommer til at eje deres bolig i modsætning til dem selv som lejer deres bolig. Disse fordomme kan for eksempel omhandle, hvorvidt de nye beboere kommer til at bestemme mere over de fælles arealer, og om de derved kommer til at begrænse de nuværende beboeres hverdagsliv på fælles arealerne. Der er derfor behov for at melde klart ud, hvilke rettigheder de nye beboere får i boligområderne, og hvordan de nuværende beboere vil kunne anvende fælles arealerne på sigt.
6 ANBEFALINGER TIL AT MEDTÆNKE DE NUVÆRENDE BEBOERE
I rapporten præsenteres seks anbefalinger til, hvordan beslutningstagere kan inddrage de nuværende beboeres syn på boligområdets identitet og planerne for omdannelse i deres strategiske udviklingsarbejde af boligområdet.
Anbefalingerne omhandler seks temaer, herunder hvordan beboerne oplever områdets identitet og omverdenens syn på området, planerne for omdannelse samt ideen om en blandet beboersammensætning. Derudover giver anbefalingerne konkrete input til, hvordan beslutningstagere kan udforme en strategi for at kommunikere til de nuværende beboere om omdannelsen og inddrage dem på en hensigtsmæssig måde.
FAKTA
- Rapporten bygger på analyser af udviklingsplaner for de 15 udsatte boligområder, der kom på Regeringens liste over ”hårde ghettoområder” per 1. december 2019.
- Rapporten dykker særligt ned i tre cases: Tingbjerg (København), Ringparken (Slagelse) og Gadehavegård (Høje Taastrup)
- Rapporten er den anden af tre rapporter i CFBU’s projekt om ’Stedsidentitet og socialt mix i boligområder under omdannelse’. Den første rapport belyser hvilke strategiske greb beslutningstagere anvender for at fremme den ønskede stedsidentitet i boligområderne.
- Forskningslitteraturen viser, at det kan være en stor udfordring at opnå et velfungerende socialt mix i praksis. Den tredje og sidste rapport belyser derfor, hvordan der kan arbejdes strategisk med at fremme social interaktion mellem beboere med forskellige baggrunde.