Hvad har Collingwood-kvarteret i Canada til fælles med Boulevardkvarteret i Varde? Ny rapport fra Center for Boligsocial Udvikling sætter fokus på værdien i at arbejde strategisk med at opbygge stærke, lokale fællesskaber.
I de seneste år har kommuner og boligorganisationer arbejdet for at skabe mere blandede boligområder, hvor mennesker kan mødes på tværs af sociale skel og matrikelgrænser. Parallelsamfundsaftalen fra 2018 har medført et markant fokus på nedrivning, frasalg af familieboliger og en omfattende ændring af beboersammensætningen. I den sammenhæng er behovet vokset for at indtænke lokalsamfundet i omdannelsen af landets udsatte boligområder.
CFBU’s nye udgivelse inspirerer til, hvordan beboere, boligsociale helhedsplaner, kommuner og boligorganisationer kan samarbejde om at udvikle nye og stærke fællesskaber. Rapporten bygger på indsigter og erfaringer fra tre udsatte boligområder i København, Varde og Odense.
– Med rapporten vil vi gerne vise, hvordan den boligsociale indsats kan støtte op om initiativer og idéer, der spirer nedefra i lokalområdet. Med afsæt i de tre boligområder præsenterer vi, hvordan en strategisk udvikling af lokalsamfundet kan se ud, alt efter hvem der tager teten, siger hovedforfatter på rapporten, specialkonsulent Karen Broberg.
Inspiration fra ind- og udland
For at give ekstra inspiration til at kickstarte det strategiske arbejde med lokalsamfundet, indeholder rapporten også internationale eksempler og interviews med eksperter i lokalsamfundsudvikling. Et af eksemplerne fra udlandet handler om kvarteret Collingwood i Canada, som er sammensat af mange etniske grupperinger. Her har beboerne mobiliseret sig omkring et stort fællesprojekt, nemlig etableringen af medborgercentrer, som danner ramme om en lang række aktiviteter, hvor nye fællesskaber kan opstå. Samme ambition gør sig gældende for de tre boligområder fra rapporten: Dialog på tværs og nye fællesskaber opstår i processen med at beboerne foretager sig noget sammen.
I rapporten præsenteres seks hovedpointer. En af dem går på, at inddragelse af beboerne kan skabe opmærksomhed om de kvaliteter og ressourcer området gemmer på. Hvis strategisk lokalsamfundsudvikling skal virke, er det derfor afgørende, at der tages afsæt i beboernes perspektiv og engagement. Men hvem skal så lede den opgave?
– Det vanskelige ved det her er dybest set, at få store udviklingsplaner og strategier fra offentlige instanser til at smelte sammen med de mange gode tiltag og idéer, som udspringer fra beboerne selv. Her står de boligsociale medarbejdere i en ret unik position: På den ene side kender de beboerne fra deres daglige virke i boligområderne, og på den anden side, er de også vant til at tale ind i større statslige og kommunale agendaer. Derfor er de også oplagte aktører til at klare opgaven med at navigere i og styre en strategisk udvikling af lokalsamfundet, tilføjer Karen Broberg.
Rapporten understreger dog også, at det ikke er afgørende, om det overordnede ansvar for udviklingen af lokalsamfundet placeres hos beboerdemokrater, den boligsociale helhedsplan eller en større organisering på et højere niveau. Det afgørende er, at modellen man vælger sikrer, at mulighederne for at nå ud til beboerne er gunstige og at arbejdet er forankret i en organisering med et langsigtet ansvar for området.
Fakta
- Rapporten ‘Fælles om lokalsamfundet’ har til formål at adressere et aktuelt og stigende behov for at arbejde strategisk med udvikling af lokalsamfundet i udsatte boligområder.
- Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) er et nationalt videnscenter, som har til formål at kvalificere den boligsociale indsats. CFBU indsamler viden og foretager evalueringer af boligsociale indsatser. På den baggrund yder CFBU implementeringsstøtte og tilbyder rådgivning til beslutningstagere og praktikere om virkningsfulde indsatser.