CFBU har i 2019-2020 sammen med otte boligsociale indsatser udviklet og afprøvet metoden Min makkerlæser – min ven. På CFBUs hjemmeside kan man finde alle de materialer man skal bruge, hvis man vil igangsætte indsatsen lokalt. Vi har talt med forfatteren til guiden, CFBU’s specialkonsulent, Nana Øland Frederiksen.
Hvad går forsøgsprojektet ”Min makkerlæser – min ven” ud på?
Forsøgsprojektet går ud på, at unge fra boligområdet ansættes i lommepengejobs til at læsetræne med mindre børn fra boligområdet, som har brug for ekstra støtte til læsningen. Formålet er, at de små bliver styrket i deres læsekompetencer og læselyst, og at de store udvikler sig personligt, og bliver bedre rustet til et fremtidigt fritidsjob og til at klare sig godt i uddannelsessystemet. Det er således både en læseindsats, en rollemodelindsats og en fritidsjobindsats.
Hvordan fik I ideen til makkerlæsningsprojektet?
Idéen kom oprindeligt fra, at VIVE havde beskrevet metoden ”paired reading”- på dansk makkerlæsning – i en systematisk kortlægning som en metode, det kunne være relevant at udbrede i det boligsociale arbejde. Vi syntes, at metoden lød simpel og satte os for at finde ud af, hvordan vi kunne skrue det sammen på en måde, så det let kunne indgå i de boligsociale indsatsers arbejde. I det oprindelige koncept kan det være hvem som helst der er makkerlæsere – frivillige studerende, pensionister eller professionelle. Da vi skulle tilpasse det til den boligsociale verden fandt vi på, at man kunne bruge lommepengejobs eller fritidsjobs – som jo er en meget udbredt metode i det boligsociale arbejde – som en måde at finde lokalt forankrede makkerlæsere, som samtidig kunne være gode rollemodeller for børn i boligområdet.
Børn og en ældre læsemakker – hvad giver det dem hver især?
Erfaringerne fra forsøgsprojekterne viser, at børnene glæder sig, når de skal til makkerlæsning og at de er glade for relationen til deres læsemakker. Deres lærer peger på, at det er et rigtig godt tilbud til børn, som ellers ikke ville få trænet derhjemme, og at stort set alle børn er blevet gladere for at læse. Hos nogle kan de også se, at der er blevet dygtigere rent læseteknisk.
De store makkerlæsere fortæller, at de i den grad har fået trænet deres tålmodighed og deres kommunikative evner. De beskriver fx, at de er blevet bedre til at kommunikere fx med vrede kunder i deres fritidsjob i Lidl eller at de er blevet bedre til at undgå konflikter i skolen. Og enkelte peger på, at det også har støttet dem i elementer af deres egen læsning.
Er der nogle ”gulerødder” for barnet og den unge læsemakker?
For barnet er det jo ikke bare læsning – det er et møde med en sej, ung, som giver dem en masse opmærksomhed. De unge får jo løn, og det skal ikke underkendes, at det er den primære motivation for dem. Men de giver også udtryk for, at det har været en stor oplevelse for dem, at hjælpe den lille og se den lille blive bedre.
Hvad er erfaringerne med skolen og biblioteket som samarbejdspartner?
Skolerne har været meget motiverede for at indgå i et samarbejde om makkerlæsningen. Det skyldes sandsynligvis, at det taler meget direkte ind i deres kerneopgave. Samtidig tager indsatsen hånd om en udfordring, som skolerne ikke har ressourcerne til at tage hånd om – nemlig, at der er nogle børn, der ikke får den samme hjælp derhjemme, som andre.
Bibliotekernes rolle har i de fleste forsøgsprojekters tilfælde været ret lille. Der er et stort potentiale for at de kan spille en endnu større rolle, da de jo ved en hel masse om bøger og læsning, og ofte har nogle fede fysiske rammer.
Hvad er perspektiverne i fremtiden for det her?
Jeg ved, at mange af forsøgsprojekterne planlægger at gentage successen i efteråret og jeg kan også forstå, at andre boligsociale indsatser planlægger at skrive det ind i deres nye helhedsplaner. Så jeg tror, at vi vil se makkerlæsning i flere boligsociale indsatser de kommende år.
Men der er også et stort potentiale for, at metoden kan bruges af andre end boligsociale helhedsplaner. På den måde kan den komme børn til gode, som ikke lige bor i boligområder med boligsociale indsatser. Fx kan bibliotekerne tage metoden til sig og fungere som projektleder af indsatsen fx i samarbejde med frivillige kræfter.
Hvad skal man bruge for at implementere Min makkerlæser – min ven?
På baggrund af de mange erfaringer, der er gjort i forsøgsprojekterne, har vi lavet en implementeringsguide, der beskriver alle skridt på vejen til at implementere metoden og forskellige redskaber, som kan bruges i samarbejdet med både skolen og børnenes forældre. Desuden har vi lavet et kursus til at uddanne de unge til at være makkerlæser. Alle materialer ligger her på CFBU’s hjemmeside til fri afbenyttelse.
HENT IMPLEMENTERINGSGUIDE OG VIDENSGRUNDLAG ALT HVAD DU SKAL BRUGE FOR AT KOMME I GANG MED MAKKERLÆSNING