Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) undersøger i tre rapporter arbejdet med stedsidentitet & socialt mix i de såkaldte omdannelsesområder. Med særligt fokus på Tingbjerg, Ringparken og Gadehavegård belyses forskellige perspektiver på omdannelserne. Vi har taget en snak med ansvarlig for de tre undersøgelser, Anne Clementsen, specialkonsulent hos CFBU.
Hvad betyder stedsidentitet i relation til udsatte boligområder?
Stedsidentitet dækker grundlæggende over, hvordan vi oplever steder, og hvilke karakteristika vi forbinder med et bestemt sted. Den måde, vi oplever et udsat boligområde på, formes både af fysiske forhold såsom boligtyper og formgivning; personlige forhold såsom vores minder samt sociale forhold i form af hvem der ellers færdes i boligområdet, og hvilken adfærd de udviser.
Det varierer fra person til person, hvordan vi oplever et givent sted. Dels fordi vi bruger og sanser steder forskelligt, og fordi vi har forskellige baggrunde. Man kan derfor også udvikle et udsat boligområdes identitet og målrette boligområdet til de ønskede målgrupper, hvilket er særligt aktuelt i omdannelsesområderne, hvor det er et politisk krav, at beboersammensætningen skal ændres.
Hvorfor er det vigtigt at arbejde strategisk med et steds identitet?
Det er vigtigt at arbejde strategisk med udviklingen af et boligområdes identitet for derved at kunne gøre området attraktivt for den ønskede målgruppe. Det kan for eksempel være børnefamilier, man ønsker at tiltrække. Her er det vigtigt at kunne tilbyde relevante boligtyper såsom rækkehuse, men det er samtidig relevant at kunne tilbyde attraktive skoler, daginstitutioner, indkøbsmuligheder, fritidsaktiviteter og faciliteter i boligområdet, så man arbejder helhedsorienteret med at gøre området attraktivt. Det kan både være afgørende for, om målgruppen ønsker at flytte til området, men vi ved også fra internationale studier, at det er særligt relevant for at kunne fastholde de nye beboere i boligområdet på sigt.
Hvad kan være vanskeligt i det arbejde?
I en dansk sammenhæng har vi ikke prøvet at gennemføre så store omdannelser af udsatte boligområder før, som det er tilfældet nu med omdannelsesområderne. Det er derfor en ny situation beslutningstagerne står overfor, og der er flere udfordringer i det arbejde.
Én udfordring er, at der ved disse omdannelser er et tidsperspektiv frem til 2030, og der er derfor en stor usikkerhed forbundet med, om det er muligt at tiltrække investorer til at bygge erhverv og nye boliger i områderne. Der er derfor mange aspekter, der ikke er fastlagt endnu, og det vanskeliggør også en transparent kommunikation om omdannelsen til beboerne.
En anden central udfordring for beslutningstagerne i omdannelsesområderne er at finde en balance mellem at gøre området attraktivt for nye beboergrupper, så man kan tiltrække dem –samtidig med at de nuværende beboere også skal kunne identificere sig med den udvikling, der sker af deres boligområde. Det er vigtigt for, at de nuværende beboere også kan føle ejerskab til omdannelsen, og at man derfor kan opnå et velfungerende socialt mix på sigt.
Hvad er de vigtigste konklusioner i din(e) rapporter?
Vores undersøgelse understreger blandt andet, at det er vigtigt at være meget skarp på målgruppen for at udvikle et boligområde, der kan tiltrække de ønskede beboergrupper. Det ser vi eksempler på i fx Tingbjerg og Gadehavegård, hvor man arbejder med markedsanalyser og segmentanalyser for derved at kunne skabe en helhedsorienteret, attraktiv udvikling af boligområdet, hvor det er realistisk, at målgruppen vil tilvælge området. Her er det også vigtigt at se de nuværende beboere som potentielle købere af nye ejerboliger.
En anden meget vigtig konklusion er betydningen af at skabe klarhed om omdannelsen for de nuværende beboere for at undgå forvirring, og samtidig at se dem som en ressource i forhold til omdannelsen. De har en detaljeret hverdagsviden om boligområdets positive steder og udfordringer, som kan kvalificere udviklingen. Det kunne fx være vigtige sociale mødesteder, der er væsentlige at bibeholde eller steder som er særligt utrygge, som bør udvikles. Samtidig tager flere beboere selv initiativ til at afholde arrangementer og at invitere den lokale presse for at få bragt positive historier om boligområdet i medierne. Der er derfor et potentiale for særligt boligorganisationerne i forhold til at samarbejde med beboerne om at fremme områdets omdømme.
En sidste konklusion der skal fremhæves er, at det er vigtigt at sætte fokus på rammerne for det kommende hverdagsliv i boligområder med et socialt mix allerede tidligt i planlægningen af omdannelserne. Uanset om målsætningen med et socialt mix er, at beboere fra de forskellige boligtyper skal udveksle ressourcer på tværs af socioøkonomiske skel, eller at de blot skal leve fredeligt side om side, er det allerede tidligt i udviklingen af områderne vigtigt at have et særligt fokus på det kommende hverdagsliv. Det er nemlig i denne fase, at der eksempelvis bliver frasolgt grunde til investorer, udarbejdet lokalplaner, designet nye boliger og prioriteret nye fælles faciliteter. Hverdagslivet skal derfor tænkes ind i den fysiske planlægning af områderne fra start af, og det er også væsentligt, at der er et fokus på at styrke foreningslivet og de sociale institutioner tidligt i processen.
Hvad er særligt relevant for beslutningstagere?
Målgruppen for vores undersøgelse er primært beslutningstagerne i omdannelsesområderne. Det som er særligt relevant for dem i vores rapporter er både en introduktion til international viden på området, hvor man er længere fremme med socialt mix omdannelser. Her kommer vi med eksempler på potentialer og udfordringer ved det strategiske arbejde med at fremme en blandet beboersammensætning fra internationale studier.
Vi kommer også med konkrete anbefalinger og opmærksomhedspunkter i forhold til, hvordan beslutningstagerne kan arbejde strategisk med rammerne for hverdagslivet i boligområderne på sigt, og hvordan de kan tage hensyn til de nuværende beboere i omdannelsesprocessen frem mod 2030, hvilket både kan kvalificere udviklingen og fremme de nuværende beboeres ejerskab til omdannelsen.