Byhaver er et virkningsfuldt redskab til at styrke naboskabet i udsatte boligområder. Det viser en ny rapport fra CFBU, hvor vi har fulgt tilblivelsen af to byhaver i boligområdet Vapnagaard i Helsingør. Undersøgelsen har fulgt udviklingen i havedeltagernes indbyrdes kendskab, og viser, at der knyttes mange nye bånd mellem deltagerne, også på tværs af områdets etniske beboergrupper.
I foråret 2016 anlægger en gruppe beboere to byhaver i boligområdet Vapnagaard i Helsingør. Alle interesserede kan melde sig til at deltage i etableringen og dyrkningen af haverne, og hen over sommeren kommer 26 beboere til at udgøre den faste kerne af brugere. De faste deltagere mødes løbende og vander, luger og nusser om planterne for til efteråret i fællesskab at høste årets afgrøder. Hen over sommeren inviterer de områdets øvrige beboere til en række pizzaarrangementer, hvor de bydes på nybagte pizzaer fra havernes ovne.
De to byhaver har ikke kun til formål at frembringe grøntsager, pizzaer og glade beboere. Ideén er også at skabe nye relationer mellem områdets beboere og derved styrke det generelle naboskab i boligområdet. CFBU har fået lov at følge haverne på sidelinjen og har bl.a. gennemført en netværksanalyse blandt deltagerne ved byhavernes opstart og igen ved havesæsonens afslutning. Resultaterne er markante for de 26 deltagere: I starten af sæsonen kender ca. 35 % af deltagerne hinanden Ved slutningen af sæsonen kender ca. 90 % hinanden, og størstedelen af de relationer, der er blevet skabt, er stærke. I alt er der skabt 118 nye bekendtskaber eller venskaber mellem de faste deltagere.
–Vi kan se at haverne er en rigtig god platform til at skabe nye stærke relationer mellem brugerne af haverne. Stort set alle kender hinanden internt i haverne og størstedelen af de relationer, der er blevet skabt er stærke relationer, der har stor værdi for både den enkelte person og naboskabet i boligområdet, siger konsulent hos CFBU, Søren Brink Larsen, der er medforfatter til rapporten.
Søren Brink Larsen fremhæver særligt et aspekt af de mange nye relationer: At byhaverne i høj grad formår at bygge bro mellem beboere med dansk baggrund og beboere med arabisk baggrund:
– En del udsatte boligområder har et problem med lukkede etniske grupperinger blandt beboerne, hvilket kan skabe gensidig mistillid, utryghed og konflikter. Det ser ud som om byhaverne har et særligt potentiale for at forene mennesker med forskellige kulturelle baggrunde, og det kunne mange andre boligområder også have gavn af.
Tre naboer
CFBU har sideløbende med undersøgelsen fået produceret en kort film, der fortæller om tre kvinder, der har lært hinanden at kende i haverne: Helle, Danielle og Sadaa. Nogle udpluk fra filmen:
Helle Boesen: Jeg er kommet til at føle, at jeg ligesom er flyttet hjem nu. Det har haven gjort, og så alle de mennesker, jeg har lært at kende. Jeg har fået nogle venner og sådan noget, som jeg jo slet ikke havde før. Og det er guld værd.
Danielle Garcia Nielsen: Naboskab er noget nyt for mig, jeg har aldrig haft erfaring med naboskab, og jeg har boet her i fem år. Helle er kommet til at stå mig meget nært. Det har faktisk også gjort, at vi har talt om det herhjemme, og besluttet os for, at vi ikke flytter ind til København, når vi skal gå på universitet, som ellers var planlagt. Vi bliver her for at kunne bygge videre på noget her. Jeg synes haven har rigtig meget potentiale.
Saada Elgar: Vi har et ordsprog, der siger ”Nabo før familie”. Det betyder meget for mig. Min nabo bor jo tættere på mig end min familie. Hvis jeg har brug for hjælp kan jeg jo altid gå til hende.
Fakta:
– Byhaverne i Vapnagaard er en del af Bo&Gro – et samarbejde mellem Områdesekretariatet Helsingør og foreningen Haver til Maver.
– Byhaverne har i løbet af havesæsonen haft 26 faste deltagere, mens i alt 266 beboere i Vapnagaard har deltaget i pizzaarrangementerne.
– Byhaverne er fælleshaver, hvor beboerne i fællesskab har planlagt, anlagt og passet haverne som én stor fælles have.
– Boligområdet Vapnagaard ligger i Helsingør og har ca. 3500 beboere.