Vi har talt med to begejstrede brugere af de logbøger, som CFBU lancerede i foråret 2014
I foråret 2014 lancerede CFBU fire logbøger til at registre boligsociale resultater. I logbøgerne kan helhedsplanerne registrere hvor mange, der deltager i de boligsociale aktiviteter, og de kan også registrere hyppigheden af den enkelte deltagers fremmøde og udvikling. Logbøgerne er konstrueret så de stemmer overens med Landsbyggefondens indikatorer, og kan dermed nemt overføres til målopfyldelsesskemaet. CFBU har talt med to brugere af det nye logbogsystem:
Ditlev Jørgensen – projektleder i den boligsociale helhedsplan Det Gode Naboskab på Indre Nørrebro:
“I foråret skulle vi revidere vores målopfyldelsesskemaer til Landsbyggefonden. Det var en god anledning til at få tilpasset nogle af de ting, som vi skal måle på til, hvad der rent faktisk sker i praksis nu, hvor helhedsplanen er i gang. Hele vort system at registrere på blev revideret, og så var det en god ting at logbøgerne kom samtidig, således at man kunne have en samlet måde at registrere på tværs af alle vore 12 aktiviteter i vores helhedsplan.
At der nu bliver registreret på samme måde på dem alle sammen, det er vigtigt. Det er svært for mig som projektleder at have en føling med projekterne, når de bliver registeret forskelligt – hvis folk har 12 forskellige systemer at registrere aktiviteterne på, så har man jo en helt forskellig registreringsstandard. Det er knap så godt og sammenligneligt.
Når vi har tallene i logbøgerne er de nemme at bruge, jeg bruger det til styregruppen nu. Jeg kan trække tallene over i et exelark, og se, hvordan det går med alle aktiviteterne samtidig. Det er ganske nemt at trække data ud fra logbøgerne.
Vi har jo tal på rigtig mange ting nu i forhold til, hvad vi havde før. Pudsigt nok bliver man inspireret til at registrere på flere ting nu end vi faktisk har forpligtiget os til. For os selv giver det en meget større bevidsthed om volumen på det vi laver. Man kan jo sige at boligsocialt arbejde kan være en lidt svær størrelse at have at gøre med, og kan nogle gange lige have en overvejelse – nytter det noget? Så kan det jo være totalt fedt at se de dér tal, og når jeg så ser på alle 12 aktiviteter – jeg tror vi registrerer på i alt 65 indikatorer, så er der en del tal på, at det faktisk rykker noget.
Det er et godt arbejdsredskab for os, synes jeg. Det giver motivation, og noget, hvor vi kan se nogle helt konkrete tal på, hvad der sker. Vi bliver jo nogle gange mødt med kritik – sker der noget på området? Vi ser jer ikke? Så kan jeg f.eks. lynhurtigt se: vi har fået så og så mange børn ud i foreningerne, vi har fået så og så mange fritidsjob, vi har lavet x antal aktiviteter, hvor så og så mange beboere har medvirket osv., så det er rigtig godt. Vi kan levere samlede tal til fsb, så man samlet kan set, hvordan det går med det boligsociale arbejde, det er ganske nyttigt.”
Rikke Pedersen, boligsocial konsulent i fsb:
”For det første synes jeg, at det er super, at man på tværs af vores fire boligsociale helhedsplaner i fsb, registrerer og dokumenterer på samme måde. Tidligere har man har ligesom kørt lidt med hver sit system, og så selvfølgelig målopfyldelsesskemaet, men nu har vi det samme overskuelige dokumentationssystem. Her kan vi følge med fra måned til måned, hvor vi er i forhold til de mål, der er sat. Det jeg hører fra projektlederne er, at det giver en god overskuelighed, og at data er gode at gå til.
Det bedste er jo i virkeligheden, at vi har jo et ledelsesinformationssystem, hvor vi halvårligt leverer mange data ind til de konsulenter, der nu sidder med det, og så bliver ledelsen orienteret om, hvordan går det nu med det ene, det andet og tredje. Tidligere har vi ikke leveret data fra de boligsociale projekter, de har simpelthen været for uens, så for første gang i januar 2015 år, leverer de fire projekter på tværs data ind til ledelsesinformationssystemet. Og så skal vi levere igen i august. Jeg er rigtig spændt på at se og høre reaktionerne på, at vi leverer data ind og at vi har kunne måle så bredt, og alligevel så ensartet mellem helhedsplanerne. Og det er et rigtig godt og pædagogisk redskab i forhold til vore styregruppemedlemmer, det er jo en ret blandet gruppe, som sidder ude i boligområderne.”