Hvordan fremmes der en attraktiv identitet og social bæredygtighed i udsatte boligområder?
Mange steder i landet arbejdes der i dag meget aktivt med byudvikling i og omkring udsatte boligområder. Byudviklingsprocesserne har blandt andet til formål at skabe en socialt bæredygtig byudvikling og arbejde med områdernes identitet, for at gøre dem mere attraktive for nye beboergrupper og deres livsstile. Hvordan får man de bedste betingelser for, at ligeværdige og inkluderede sociale fællesskaber kan opstå, når byggestøvet har lagt sig?
På dette webinar bliver du præsenteret for to nye udgivelser fra CFBU om emnet. Vi introducerer international viden på feltet og kommer med eksempler på, hvordan man kan arbejde strategisk med stedsidentitet og social bæredygtighed i byudviklingen i udsatte boligområder i Danmark.
Program
- 10:00 Velkommen v/Rikke Mygind
- 10:10 ’Social bæredygtighed i byudviklingen i udsatte boligområder’ v/Lasse Kjeldsen
- 10:30 ’Stedsidentitet & socialt mix. Strategiske greb i udsatte boligområder under omdannelse’ v/Anne Clementsen
- 10:50 Kaffepause
- 10:55 ‘Fra usynlige fællesskaber til fælles-steder i Kulturkvarteret – Om kunst og læring som motor for socialt bæredygtig kvartérsudvikling i Taastrupgaard’ v/Katrine Winther
- 11:30 Paneldebat med spørgsmål fra publikum. Rikke Mygind faciliterer
- 11.55 Afrunding og tak for i dag.