Center for Boligsocial Udvikling lukker pr. 1/1 2025

Center for Boligsocial Udvikling lukker pr. 1. januar 2025. Centerets hjemmeside vil dermed også lukke, og viden publiceret på hjemmesiden overgår til Landsbyggefonden.

Landsbyggefonden sikrer, at offentliggjort viden fra CFBU fortsat er tilgængelig via BoligsocialNet. CFBU’s publikationer og vidensblade kan derfor fra 1. januar 2025 findes på https://www.boligsocialnet.dk/

Henvendelse om indsatser i udsatte boligområder, støttet af Landsbyggefonden, kan ske til Landsbyggefonden. Hvis du vil holdes løbende orienteret om nyheder og viden fra Landsbyggefonden kan du tilmelde dig ”Nyt fra Landsbyggefonden” her: https://lbf.dk/nyheder/

Administrative henvendelser vedrørende Center for Boligsocial Udvikling skal rettes til Social- og Boligministeriet.

Hjem / Arrangementer / Boligsocialt lab: Samme vej i det boligsociale arbejde
arrangement

Boligsocialt lab: Samme vej i det boligsociale arbejde

4. maj 2021

CFBU sætter i en række online-arrangementer fokus på det boligsociale arbejde i bevægelse. Færre boligsociale midler fra Landsbyggefonden, udviklingsplaner med store fysiske projekter i en række udsatte boligområder samt en ny politisk dagsorden gør, at man mange steder overvejer nye veje for det boligsociale arbejde.

Tirsdag den 4. maj inviterer vi til dette boligsociale laboratorium, hvor vi tager op i helikopteren og kigger på fremtidens samarbejde om det boligsociale arbejde. Vi stiller skarpt på spørgsmål som; Hvilke aktører skal sidde for bordenden af det boligsociale bord? Hvordan skal det boligsociale arbejde organiseres og koordineres for at samarbejdet mellem mange aktører bliver optimalt? Hvordan booster man en lille bevilling fra Landsbyggefonden, og hvordan kan man etablere tværorganisatoriske indsatser uden midler fra Landsbyggefonden. Log ind, lyt og deltag i drøftelser, når beslutningstagere fra kommuner og boligorganisationer forholder sig til spørgsmålene og drøfter dem med hinanden.

 

Program
  • Samtale: Færre midler og flere aktører – perspektiver på fremtidens boligsociale samarbejde
    Samtaleparter: CFBU’s formand og borgmester i Fredensborg Kommune Thomas Lykke Pedersen, på tværs-direktør Karen Heebøll fra Ikast-Brande Kommune, direktør Ulrik Brock Hoffmeyer fra Bo Vest og formand for Organisationsbestyrelsen i FAB Odense Erling Nielsen.
  • Oplæg: Boligsocialt arbejde bygget på små bevillinger fra Landsbyggefonden
    Oplæg fra funktionsleder Aviaja Sigsgaard, Landsbyggefonden, projektleder Maria Elborg Noer, Mit Kvarter – Valby og Sydhavnen og projektleder Mai Green Petersen, ABC – Albertslund Boligsociale Center.
  • Mini-labs: Boligsociale indsatser og partnerskaber uden midler fra landsbyggefonden
    Inspirationsmekka. Vælg dig ind på to mini-labs, med korte oplæg og dialog om nytænkende boligsociale indsatser og tværorganisatoriske samarbejder og partnerskaber i udsatte boligområder. Beskrivelse af de enkelte mini-labs sendes ud sammen med link til dagen.

 

Video fra arrangementet

Boligsocialt lab: Samme vej i det boligsociale arbejde

4. maj 2021

kl. 12:30 - 15:00

Sted
Online på Zoom
Alle tilmeldte får tilsendt et link inden arrangementet
Målgruppe
Webinaret henvender sig til boligsociale bestyrelser, chefer, konsulenter og boligsociale ledere fra kommuner og boligorganisationer.

Se kommende arrangementer