Negativ social kontrol har ikke alene stor politisk bevågenhed, det er også en problemstilling, som man i stigende grad har en særskilt opmærksomhed på i de boligsociale helhedsplaner støttet af Landsbyggefonden.
Men til trods for det store fokus på negativ social kontrol mangler der praksisnær viden om arbejdet med problemstillingen i udsatte boligområder. Negativ social kontrol er ikke alene et kompliceret, men også politiseret og polariseret arbejdsfelt, og for mange frontmedarbejdere er det langt fra ligetil at arbejde med begrebet i praksis. Derfor er der i høj grad behov for en kontinuerlig erfaringsudveksling, der kan bidrage til at nuancere begrebet og understøtte fælles grundlæggende forståelser i arbejdet.
I denne publikation giver CFBU et praksisnært indblik i det boligsociale arbejde med negativ social kontrol i udsatte boligområder, suppleret med centraler begreber og indsigter fra forskning på området. Rapporten bygger på workshops og kvalitative interviews med udvalgte boligsociale medarbejdere fra ni helhedsplaner på tværs af landet.
Rapporten viser, at arbejdet med negativ social kontrol langtfra er ligetil, men kræver en høj grad af professionel dømmekraft. Som frontmedarbejder har man ansvaret for at fortolke begrebet i en konkret kontekst og vurdere, hvornår og hvordan der skal gribes ind. Noget, som forudsætter et tæt kendskab til den enkelte beboers hverdag og livssituation – og ofte også en tillidsfuld relation.
Fordi de boligsociale medarbejdere møder beboerne der, hvor de lever deres hverdagsliv, og ofte også ser dem i en række sociale sammenhænge over tid, har de gode forudsætninger for netop at arbejde helhedsorienteret med problemstillinger, der kan være relateret til negativ social kontrol. Herunder at arbejde med beboeren i en kontekst af den enkeltes familie og nærmiljø og i samarbejde med lokale aktører. Udgangspunktet for arbejdet er en kontekstualiseret forståelse, som tager højde for en mangfoldighed af forhold i den enkelte beboers livssituation og har blik for, hvordan de forhold spiller sammen og får betydning for en bestemt adfærd eller handling. Det kan fx handle om migrationsudfordringer, fattigdom, kulturelle forhold, ’systemangst’, psykisk mistrivsel og marginalisering.
Rapporten er inddelt i to dele:
Del 1: Negativ social kontrol som begreb og arbejdsfelt
I denne del kan du:
- Læse om, hvorfor begrebet kan være vanskeligt at arbejde med i praksis og derfor kræver en høj grad af professionel dømmekraft
- Få indsigt i tre kritikker af begrebet, som er gode at have kendskab til som frontmedarbejder.
- Læse om, hvordan de boligsociale medarbejdere har blik for en mangfoldighed af forhold i arbejdet med negativ social kontrol og har gode forudsætninger for at bidrage med en nuanceret og helhedsorienteret forståelse af problemstillingen.
Del 2: Boligsocialt arbejde med negativ social kontrol
I denne del kan du:
- Læse om, hvordan de boligsociale medarbejdere får kendskab til situationer, der kan være relateret til negativ social kontrol
- Få et praksisnært indblik i en række orienteringer i det boligsociale arbejde med negativ social kontrol. Orienteringer dækker over de forståelser og overordnede tilgange, som de boligsociale medarbejdere selv fremhæver som særligt styrende for deres arbejde med problemstillingen.
Rapportens indsigter er relevante for boligsociale medarbejdere, der ønsker inspiration til, hvordan de kan arbejde med negativ social kontrol, herunder blive klogere på den kompleksitet og de faldgruber, som arbejdet uvægerligt indebærer. Men rapporten henvender sig også til kommunale medarbejdere og civilsamfundsaktører, som har brug for mere viden om, hvordan den boligsociale indsats kan bidrage til arbejdet med problemstillingen.
