CFBU har samlet en række forslag til, hvordan boligorganisationer og kommuner kan få beboere med job og uddannelse til at blive boende i længere tid i udsatte boligområder. Undersøgelsen bygger på interviews med beboere og boligorganisationer og kommer med anbefalinger på baggrund af udfordringer med stor fraflytning blandt ressourcestærke børnefamilier i landets udsatte boligområder.
Forslagene i rapporten spænder over tre overordnede temaer, der har betydning for, at ressourcestærke familier bliver boende: Familiernes boligbehov, det sociale liv i boligområdet og omverdenens syn på boligområdet. Det handler blandt andet om at sikre, at børnefamilierne har plads nok i boligen, at der er attraktive legepladser og sociale aktiviteter, der styrker naboskabet, og at der arbejdes med at mindske dårligt image og forbedre områdernes omdømme.
Konsulent ved CFBU, Siff Monrad Langkilde, forklarer:
- Vi kan konstatere, at de praktiske forhold omkring selve boligen har stor betydning for interviewpersonernes tilbøjelighed til at ville blive boende. Her kan det være muligheden for et ekstra værelse eller adgangen til have, som har afgørende betydning for familiernes fremtid i boligområdet. Vi hører også, at den ofte begrænsede mulighed for at lave ændringer i boligen og ’gøre det til sit eget’ har en indflydelse på fastholdelse
Fastholdelse som fokusområde
Det er kendetegnende for mange udsatte boligområder, at der er stor beboerudskiftning – og at det særligt er ressourcestærke beboere, der fraflytter – og mindre ressourcestærke, der flytter ind. En blandet beboersammensætning – eller ’social mixing’ – har længe været et diskuteret tema blandt politikere og boligorganisationer. Med forskellige tiltag har man de seneste år forsøgt at modarbejde koncentrationen af udsatte beboere med henblik på at tiltrække ressourcestærke beboere og skabe grundlag for mere velfungerende boligområder. Dog er der hidtil ikke fundet evidens for positiv effekt af tiltagene.
De mest udbredte tilgange i retning af at tiltrække nye ressourcestærke beboere tæller blandt andet fleksibel udlejning, hvor boligsøgende tilbydes fortrin på ventelisterne mod at de eksempelvis er i arbejde eller under uddannelse. Eksempler på andre tiltag er at etablere ejerboliger i boligområdet eller at dele af bebyggelsen helt fjernes med henblik på at udflytte beboerne. Lovgivningen om parallelsamfund er seneste eksempel herpå.
CFBU har i forbindelse med undersøgelsen kunne konstatere, at fastholdelse af ressourcestærke familier ikke har været et fokusområde hos de interviewede boligorganisationer og kommuner.
Med undersøgelsen håber vi at kunne sætte fokus på fastholdelse af familier i job og uddannelse i de udsatte boligområder. Fastholdelse har som strategi et stort potentiale, fordi det kan medvirke til et mere varigt løft af boligområdet. Dels fordi beboere allerede har en tilknytning til området og i højere grad kan identificere sig med deres naboer på tværs af sociale skel, siger Siff Monrad Langkilde.
FILM FRA KONFERENCE OM RESSOURCESTÆRKE BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER
Den 9. juni 2020 afholdt CFBU en mini-konference om ressourcestærke beboere i udsatte boligområder. Her blev der bl.a. holdt oplæg om ressourcestærke beboeres flyttemønstre, og hvordan man kan arbejde med at fastholde denne beboergruppe i de udsatte boligområder.
Klik på videoerne nedenfor og hør hhv. Specialkonsulent Ane Glad fra CFBU tale om ressourcestærkes flyttemønstre og fastholdelsesgreb. Du kan også høre udviklingschef Sven Buch fra Himmerlands Boligforening tale om rekruttering og fastholdelse af ressourcestærke i Aalborg Øst: