I mange af landets udsatte boligområder står man i dag over for en presserende opgave med at genhuse beboere, som følge af regeringens strategi fra 2018 for at modvirke parallelsamfund. I de 17 områder, der enten er eller har været på Social-, Bolig- og Ældreministeriets liste over ’omdannelsesområder’, skal der arbejdes på at ændre beboersammensætningen radikalt. Her er der et politisk krav om, at der opnås en blandet beboersammensætning i boligområderne med maksimalt 40% familieboliger. Kravet om en blandet beboersammensætning indebærer en historisk stor genhusningsopgave for boligorganisationerne frem til 2030.
Undersøgelsen præsenterer et øjebliksbillede af indsatsen med genhusning af beboere fra omdannelsesområderne og fremhæver de potentialer og udfordringer, som boligorganisationerne står med lige nu. Den viser, at målsætningen om den blandede by er svær at realisere i praksis for mange boligorganisationer. Det er vanskeligt at finde nok billige boliger i flere kommuner, og beboerne bliver i høj grad genhuset internt i deres boligområde.
Svært at realisere parallelsamfundsaftalen i praksis
Flere boligorganisationer kan godt se nogle potentialer ved udviklingsplanerne og målsætningen om en blandet beboersammensætning i deres boligområder. Størstedelen af boligorganisationerne peger dog på udfordringer ved genhusningsopgaven og udtrykker stor frustration over situationen. På tværs af boligområderne bliver der både fremhævet udfordringer med at realisere de lovpligtige krav og nå i hus med genhusningen, samt de negative konsekvenser genhusningen kan få for både de genhusede beboere selv og de områder, de flytter til.
