CFBU har talt med chef for kommunikation og boligstrategi i CIVICA, Nanna Sjørslev Muusman, om udviklingen og vidensbehovet på det boligsociale område.
Hvordan synes du, at det boligsociale område har ændret sig gennem de seneste år?
– Det boligsociale område har udviklet sig i en retning, hvor indsatserne er mere ’skarpt skåret’. Der er højere forventninger til dokumenterbar effekt af indsatserne. Det gælder eksempelvis, at karaktergennemsnittet i området skal stige, skolefraværet skal falde og ledige beboere skal i praktik eller starte et uddannelsesforløb. Det forventes, at vi kan vise, at den boligsociale indsats spiller ind på den generelle beboersammensætning i området. Gennem de seneste år har det betydet, at indsatserne skal skæres skarpt, forgå i tæt koordinering med den kommunale kernevelfærd og i et tæt tværgående samarbejde – både på det udførende plan og på strategisk plan. Det kræver stærke organisatoriske kompetencer for lederne og en stærk social faglighed blandt medarbejderne i de boligsociale helhedsplaner.
Hvad betyder de politiske aftaler på ghettoområdet for jeres arbejde lige nu?
– Ghettokriterierne og den såkaldte ghetto-lovgivning betyder et stærkt fokus på, at udsatte områder ikke må komme på ghettolisten og ghettoer ikke må komme på den hårde ghettoliste. Den boligsociale indsats justeres i nogle tilfælde efter det. Eksempelvis styrkes beskæftigelsesindsatsen med henblik på et positivt udslag på boligområdets beskæftigelsesfrekvens nu og her. Indsatsen for den enkelte skal balanceres med et hensyn til boligområdets samlede demografi. Både for at skabe forandring for den enkelte og for bydelen samlet set. Den boligsociale indsats skal i stigende grad kunne spille sammen med den fysiske by- og boligudvikling og også udlejningsredskaberne i den ny ”ghettolovgivning”.
Hvor meget fylder beskæftigelsesområdet i Civicas samlede boligsociale indsats?
– Det fylder en afgørende del. Både i Vollsmose og i de øvrige helhedsplaner. I Odense arbejder vi med en sammenhængende beskæftigelsesindsats, som organiseres mellem de boligsociale helhedsplaner og fremskudte kommunale beskæftigelsesindsatser. I flere tilfælde arbejdes der helt målrettet med bestemte beboergrupper med særlige ledighedsudfordringer. Vi forsøger med forskellige greb at skabe uddannelsesmuligheder, praktikker og jobs. I nogle områder følger vi de enkelte beboere og hele området tæt og med korte frekvenser. Det sker for hele tiden at følge ledighedsfrekvensen. Den tætte opfølgning ser ud til at bære frugt.
Hvilken type undersøgelser eller arrangementer kunne du ønske dig fra CFBU i morgen?
– Det jeg finder relevant er eksempelvis seminarer eller viden om, hvordan man får inddraget det lokale beboerdemokrati i den boligsociale indsats. Som jeg nævnte, er de boligsociale aktiviteter blevet mere ’skarpt skåret’, altså mere målorienterede bestemte beboergrupper og aldersgrupper. Den udvikling kan godt skabe udfordringer i forhold til at få inddraget beboerdemokratiet på en hensigtsmæssig måde. Desuden ser jeg et behov for seminarer og mere viden om kompetencebehovet generelt i de boligsociale indsatser; Hvilke personlige og faglige kompetencer efterspørges der i forhold til at løfte de konkrete indsatser? Jeg kunne også ønske mig mere viden om, hvad der i dag kendertegner en boligsocial helhedsplan, og hvilke snitflader der ligger til andre typer af boligsociale indsatser samt den kommunale kernedrift.