’Lad de tusind blomster blomstre.’
Sådan har mantraet lydt, siden man igangsatte de sociale helhedsplaner i 2006. Sidenhen er der brugt 2,2 milliarder kroner, og det derfor er rimeligt at spørge: Hvor køn er buketten egentlig blevet?
MANGLENDE DEBAT
Kriminalitet, parallelsamfund og arbejdsløshed. Medier og politikere har i dette efterår kappedes om at påpege problemerne i Danmarks udsatte boligområder.
Til gengæld har det boligsociale arbejde i høj grad været overset i den igangværende debat om de udsatte boligområder. Og det er i grunden mærkeligt, når nu de væsentligste indsatser for at imødekomme de omtalte problemer findes indenfor den boligsociale indsats.
Det er de færreste, der kender de sociale helhedsplaner, men de tegner sig for 80 procent af den boligsociale indsats. Pengene kommer fra Landsbyggefonden og går til sociale og forebyggende indsatser i ca. 180 mere eller mindre udsatte boligområder overalt i Danmark.
KREATIVITET OG FRIHED
De udsatte boligområder bliver ofte omtalt som ensartet størrelse. Men der er intet homogent over boligområderne eller deres beboere. Etnicitet, alderssammensætning og de problemer, der præger boligområderne, varierer enormt.
Begrebet ’social helhedsplan’ er derfor samlebetegnelse for nogle meget forskellige indsatser, hvor projektlederne har udstrakt frihed til at tilpasse indsatsen til de enkelte boligområder. Lektiecafeer, beskæftigelsesindsatser, sundhedsprojekter, kriminalitetsforebyggende indsatser etc. igangsættes der, hvor behovet eksisterer og udvikles i takt med boligområdernes behov.
DEN FREMTIDIGE DOKUMENTATION
SFI har for nylig evalueret den hidtidig indsats på programniveau, og fra i år har Landsbyggefonden krævet, at alle helhedsplaner skal gennemføre en systematiseret og ensartet evaluering af alle de konkrete projekter i helhedsplanerne.
Vi har hos Center for Boligsocial Udvikling haft den spændende opgave at udvikle en evalueringsskabelon, som giver rum til det lokale og samtidig skaber et generaliseret overblik over resultaterne af helhedsplaner.
I skrivende stund modtager vi udfyldte evalueringsskemaer fra helhedsplaner over alt i Danmark. Resultaterne fra evalueringerne bliver registreret i en database, som giver mulighed for at lave udtræk og sammenligninger på tværs af boligområder, indsatstyper og resultater.
Næste skridt bliver at undersøge, hvorfor nogle typer af aktiviteter rykker mere andre og hvornår, hvorfor og hvordan de virker.
Som jeg ser det, er vi dermed i gang med at tage et stort og afgørende skridt i retning af at kunne dokumentere om den boligsociale indsats virker.
Følgende klumme blev offentliggjort i Altinget.dk den 30. november 2010.