Flere kommuner rundt omkring i landet er i løbet af de seneste ti år gået i gang med større, fysiske omdannelsesprocesser af deres udsatte boligområder, som fx Gellerupparken, Aalborg Øst, Vollsmose, Tingbjerg, Mjølnerparken, Taastrupgaard og Urbanplanen. Med parallelsamfundsaftalen, der i 2018 blev indgået mellem Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti, sættes der yderligere skub i løsningstiltag, der fokuserer på fysiske omdannelser, blandede ejerformer og en grundlæggende ændring af beboersammensætningen i de udsatte områder.
I det udsatte boligområde Aalborg Øst har kommune og boligorganisation gennem de sidste år sat gang i en stor og ambitiøs omdannelsesproces, som har vendt op og ned på boligområdet: en omfattende renovering af boligerne, etablering af private lejeboliger, nyt bydelscentrum, sammenbinding af området med centralt strøg og en førerløs bus, veje til sivetrafik, og tilførsel af flere funktioner og arbejdspladser i bydelen.
Sættes luppen på den opdelte by, og vil man som i Aalborg arbejde for at gøre de udsatte boligområder mere attraktive at bosætte sig i for ressourcestærke borgere, så kræver det en sammenhængende strategi. Ikke kun for de fysiske omdannelser, men også for, hvordan sociale indsatser og andre tiltag kan være med til at skabe de ønskede forandringer.
CFBU’s nye undersøgelse stiller skarpt på, hvad den bystrategiske drejning betyder for fremtidens boligsociale arbejde. Undersøgelsen kigger på, hvordan kommuner og boligorganisationer arbejder bystrategisk med udsatte boligområder samt, hvordan den boligsociale indsats kan spille sammen med det bystrategiske arbejde. Rapporten kaster desuden lys over, hvordan den boligsociale indsats bedst muligt kan understøtte det bystrategiske arbejde med de udsatte boligområder.
– I dag er vi gode til at lave de fysiske omdannelser og sociale indsatser hver for sig, men vi kan generelt blive bedre til at tænke de to ting sammen. Den viden og føling med de sociale forhold, som man har fået gennem i mange år at investere i sociale indsatser i de udsatte boliger, skal og må med, når områderne nu skal omdannes og udvikles, siger én af rapportens forfattere, Lasse Kjeldsen, chefkonsulent ved CFBU.
– De boligsociale indsatser samler en masse aktører på tværs af hele det sociale felt – socialforvaltningen, skoler og uddannelsessteder, jobcenter, erhvervsliv, frivillige foreninger og mange andre. Her har man altså samlet en kæmpestor lokal viden om de sociale udfordringer – og om de muligheder – der er tilstede i det enkelte boligområde. Det er en ressource, som man bør blive langt bedre til at bringe i spil, når udsatte boligområder skal i gennem store omdannelsesprocesser. Det vil øge chancerne for, at vi får skabt nogle omdannelser, der faktisk løser nogle af de problemer, man oplever lokalt, og som giver de bedst mulige forudsætninger for at få skabt et attraktivt boligområde.
– Men byomdannelserne rummer også en udfordring for det boligsociale arbejde. Hvis det lykkes at ændre beboersammensætningen, kommer der i sagens natur nye typer af beboere, der måske har flere ressourcer og andre forventninger til deres boligområde, end dem, der boede der i forvejen. Den boligsociale indsats får derfor en vigtig opgave i fremtiden med at bygge bro mellem forskellige beboergrupper og hjælpe til at skabe et godt socialt miljø i områderne.
Undersøgelsen tager afsæt i den eksisterende forskning og de praktiske erfaringer, der er gjort i Danmark og internationalt.