”SPØRGER VI UD, ER DER ALTID MANGE SOM RÆKKER HÅNDEN OP”

Hvad er det, som gør det vigtigt og relevant at lave socialt bydelsarbejde I Aalborg?

• Det primære er at få skabt trivsel – at sikre der er balance og trivsel i de forskellige bydele. Social bydels arbejde kan have mange ansigter: Det kan være samarbejdet med boligorganisationerne, for eksempel hvis de oplever, at der er grupper af mennesker, som ikke trives godt sammen. Det kan være psykisk syge eller andre grupper, som er i mistrivsel i et område, der gør, at der skabes en ubalance. Det giver derfor god mening, at vi skaber samarbejde ind i den konkrete problematik i bydelen.
• Det har rigtig stor betydning, at vi er tæt på de mennesker, som bor i kommunen. Hvis det er unge, som skaber mistrivsel et eller andet sted eller som selv mistrives, som giver sig udtryk i deres adfærd. Det vil være et område, som kan kræve en indsats, og som vi optimerer på. Vi får partnere ude i området og løser sammen med dem konflikterne. Partnerne kan være boligorganisationerne, foreningerne og opsøgende kommunale medarbejdere. Vi har den tilgang, at vi lykkes meget bedre, når vi hjælpes ad med at løse problemerne.

Hvad ser du som gevinsterne og potentialerne ved at lave socialt bydelsarbejde?

• Potentialerne står i kø, rent ud sagt! En af de store gevinster er, at vi skaber mere trivsel. Vi kan se, at det fælles arbejde gør en forskel. Vi har for eksempel modtaget mange flygtninge i Aalborg siden 2015. Ved at have et udvidet samarbejde i bydelene, kan vi byde de nye borgere og mennesker meget mere velkommen, fordi vi hjælpes ad med at få dem inkluderet i fællesskaber. Vi har også et godt eksempel med ukrainske borgere, der kommer til os nu, hvor vi gør os umage for at få dem og det boligstrategiske og det boligsociale arbejde implementeret sammen med de beboere, som allerede bor bydelen. Det er én af gevinsterne, at vi kan hjælpe med at inkludere flere borgere, ved at arbejde bevidst og målrettet med vores samarbejdspartnere. En stor gevinst er netop at have et ligeværdigt og godt samarbejde med boligorganisationerne. Vi er taknemmelige for dette, og vi vil gerne bevare det gode samarbejde.

Hvad skal der til for, at I som kommune kan arbejde i by- og boligområder?

• Vi skal være agile, og vi skal kunne spille på mange tangenter. Vi skal arbejde i mellemrummene. Det betyder for eksempel, at vi inviterer nogle af de frivillige organisationer, vi kender rigtig godt. Vi samarbejder, hvor de har deres sfære eller baser. Det kan for eksempel være foreningen grønlandske børn, der er en vigtig samarbejdspartner for Aalborg kommune. De kan noget helt særligt, netop også fordi de er en privat forening. Vi har ligeledes nogle medarbejdere i det samme område, der har deres kerneopgaver fra Aalborg Kommune. Når vi sætter de to hold sammen, bliver det til et stærkt tværfagligt samarbejde. Så mellemrummet bliver et mix af kompetencer og forskellige tilgange, og når vi deler de to tilgange ind i den samme arena, så bliver to plus to pludselig fem.

Hvad er jeres gode erfaringer med det tværsektorielt samarbejde i bydelene?

• Vores erfaringer er, at det giver rigtig store resultater, når vi arbejder med samskabelse. Noget af det vi gør er, at vi mødes med alle aktører. Det kan være alle de aktører, der arbejder i bydelen og de mennesker, der bor der. En workshop kan bestå af forskellige grupper, for eksempel også bestyrelsesmedlemmer, når det handler ene og alene om det behov, som der er lokalt.
  Vi har en agil tilgang – for det der er brug for lokalt i den ene bydel, er der sikkert ikke behov for i den anden bydel. Det handler hele tiden om at være meget tilgængelig som kommune, men dels også være taknemmelig for, at vi har et fantastisk samarbejde med boligorganisationerne og det øvrige civilsamfund. Det sætter vi meget stor pris på. Og vi er hinandens forudsætninger, vi lykkes ikke så godt alene.

Har du et godt konkret eksempel på tværsektorielt samarbejde?

• Job og velfærdsforvaltningen samarbejder ofte med By- og Landskabsforvaltningen og med de fysiske helhedsplaner. Job og velfærdsforvaltningen har ansvaret for de sociale helhedsplaner og det boligsociale arbejde.
• Vi er oftest makkere, når vi starter nye samarbejder op. For eksempel i en bydel, hvor der ikke er en helhedsplan. Vi vil som det første invitere ”bredt” ind i det. Moskeerne, hjemstavnsforeningerne og et præstenetværk samarbejder vi ofte med, ligesom de mange øvrige foreninger i byen. Vi har også de øvrige forvaltninger med, både på det strategiske plan, og det operationelle. De fleste forvaltninger har et bidrag dertil. Det virker som om det bare er nemt at samarbejde i Aalborg. Vi har ikke helt opdaget, at vi er blevet en storby, vi kender hinanden på kryds og tværs.

Hvordan får I de lokale aktører til at byde ind?

• Det er ikke et problem. Spørger vi ud, er der altid mange som rækker hånden op.
  For eksempel i forbindelse med modtagelse af ukrainerne, så kom det hele af sig selv: Rigtig mange private organisationer, boligselskaber etc. tilbyder sig, og spurgte selv ind til, hvordan vi kan igangsætte nogle aktiviteter sammen, og hvad kan vi hjælpe med? For eksempel har vi lavet frivillighedscafeer tre steder i byen. Det har vi gjort i tæt samarbejde med boligorganisationerne. Her deltager også en del af de nøglepersoner, vi kender. Det gælder også de etniske foreninger og præstenetværket, som har gjort et kæmpe stykke arbejde, for eksempel med at hjælpe ukrainerne med at flytte ind i lejlighederne.
• Vores nøgleord er, at vi står i det samme arbejdstøj som dem, vi står der ikke som en myndighed. Vi er enige om, at der er brug for både frivillige organisationer og for kommunale indsatser – for så kan man noget mere. Man må tænke ud af boxen, for det her er ikke det mest almindelige kommunale arbejde. Lige nu har vi i en bydel aftalt en speciel indsats omkring beskæftigelse. Ikke udelukkende som en fremskudt indsats, der udvikles også alternative veje til beskæftigelse i samarbejdet med de lokale boligsociale medarbejdere.

Hvad bør man have fokus på, når en kommune skal lave socialt bydelsarbejde?

• Jeg tror det er meget vigtigt, at vi ikke går ud og alene er aktører for de mennesker, der bor i vores bydele. Og det er meget vigtigt, at de mennesker, der bor i vores bydel ikke bliver genstand for noget, som de ikke har været en del af eller været inddraget i. Vi skal vende det meget mere om, det er ikke en ny tænkning, men vi skal blot blive ved med at have opmærksomheden på, at vi skal helst ikke aftale nye indsatser uden, at det sker sammen med beboerne i områderne.
  Vi skal have forventninger til de folk, som bor i områderne, de har hver og især noget at byde ind med og dermed skabe mere empowerment.
• Blandt andet kan vi værdsætte mangfoldigheden i boligområdet, diversiteten, som vi er heldige med at have i bagagen i forhold til boligområder, som er meget mere ensartede. Det er en styrke. Der er også mange andre grunde til at værdsætte en bydel.
  Det skal vi prøve at få endnu mere øje på, og det øver vi os på hver eneste dag.