I anledning af udgivelsen af CFBU’s Inspirations- Videnskatalog, bringer vi et interview om skole-hjem koordinatorer, som er en del af det nye katalog:
For at stille skarpt på de børn og unge, der bor helhedsplansområdet i Sønderborg, har man ansat to skole-hjemkoordinatorer, som har et særligt fokus på børn i skolealderen og deres forældre. Skole-hjemkoordinatorerne har til opgave at tage på hjemmebesøg og vejlede skolebørnenes forældrene om, hvordan de som forældre eksempelvis kan understøtte at deres børn bliver skoleparate, får mindre fravær, får lavet lektier, opnår bedre trivsel mv. Der er endvidere et stort fokus hos skole-hjemkoordinatorerne på at ’oversætte’ skolens forventninger til forældrene og eleven, og samtidig understøtte en god og konstruktiv dialog imellem forældrene og skolen.
I Sønderborg er de to koordinatorer ansatte på skolerne, således at de på lige fod med lærerne kan bruge de nødvendige oplysninger om elever og forældrene på de fire skoler. Dette sikrer også, at lærerne kan konsultere og drøfte konkrete elever og skole-hjemsamarbejdet mv. Derudover har de to koordinatorer en fast arbejdsplads i det boligsociale sekretariat og indgår i det boligsociale team.
Vi har talt med Lasse Brüning, skole-hjem koordinator i Sønderborg, hvor helhedsplanen er i gang på andet år. Lasses kollega, Ala, er tilknyttet et område og én skole, Stenbjergparken og Ulkebøl skole med lidt større udfordringer, og Lasse er tilknyttet to skoler og to boligområder.
Hvad præger kvartererne?
”Stenbjergparken er i forhold til parallelsamfundskriterierne, det mest udsatte område af vores boligområder, og hvor de har haft flest udfordringer i forhold til fravær og brug af AULA og skolelæring, men også i forhold til elever, som har sværest ved at tilpasse sig skolens regler. Der er forældre, hvor der ikke er nogen som helst kommunikation eller form for kontakt eller svar på alle de henvendelser, som vi har sendt.
Vi omfavner alle klasser og elever, men det er mest 4.-5.-6. klasse, men særligt 7. klasse, som der er fokus på. I vores periode, hvor jeg er tilknyttet 20 familier, er der nogle familier der har flere børn end andre, så antallet kan variere lidt frem og tilbage, visse familier, som bliver ”afsluttet” i vort regi, skifter skole, hvor vi så får nye familier tilknyttet.
Hvor mange familier har I nu i jeres regi?
”Vi har omkring 20, hvoraf den ene skole er ikke særligt udfordret.” Den anden skole jeg er tilknyttet, er kun for elever fra 0-6 klasse, tilmed er der kun få familier på denne skole, som bor i vores boligområder. Skolen oplever ikke de store udfordringer med de familier, jeg er kontakt med – ca. 4-5 familier
Kan du berette lidt om arbejdet som skole-hjem-koordinator?
”Hvis jeg læser ud fra jobopslaget, da jeg blev ansat, havde jeg en kongstanke om, at vi primært havde en kontakt til børnene og eleverne, men det har vi ikke særlig meget. Det er mest forældrene, som kontakten tager udgangspunkt i. Vi forsøger at løfte og klæde familierne lidt bedre på til at forstå, hvad det indebærer at have børn, som går i skole, og hvad der forventes fra forældrene af, når de har børn i skole.”
I forhold til dine forventninger er det jo nærmest ”omvendt land”?
”I den klassiske forstand opfatter man, at det er børnene, der er udfordringen, men man skal kikke på forældrene og løfte dem, således at det afspejles på forældrenes ”performance”. Jeg synes det er en lidt ny form for en anderledes tankegang: Her har vi et problem med nogle elever, og så undersøger vi, hvordan vi kan understøtte forældrene. Projektet er også anderledes i kraft af, at vi kommer i hjemmet, og det har man normalt ikke ressourcer til. Her er vi hjemme over dørtærsklen, og det har været revolutionerende og anderledes i forhold til det traditionelle skolearbejde. Det er rigtig godt – i hvert fald for de udsatte familier – at vi kommer hjem til dem, og forklarer, viser og fortæller, hvordan udfordringerne skal håndteres. Store som små. Jeg har også nogle enkelte familier, hvor jeg ikke må komme i hjemmet, og så mødes vi på vores kontor på Ringbakken. Det er ofte fordi de er skilt, og tit moderen, som har børnene. Møder jeg op, så snakker naboerne, hører vi. Det kan jeg naturligvis godt forstå, derfor mødes vi oppe på kontoret.”
Hvordan får I familierne og børnene?
”Vi får primært informationerne fra skolen, der arbejder et inklusionsteam, og jeg har kontakt til skolelederne, som har fingeren på pulsen i forhold til, hvis der er udfordringer med nogle elever.
Jeg har lavet et scoreboard, hvor jeg beder læreren om at ”score” på nogle forskellige parametre fra et til ti i forhold til, hvor de ser udfordringerne i forhold til familierne. Jeg kan så se, at hvis man har scoret lavt på visse områder, så sætter jeg naturligvis et særligt fokus ind dér. For at få lidt evidens på vort arbejde, følger jeg op et halvt år efter, og beder læreren om at udfylde scoretavlen igen – om der fx er en positiv udvikling på de familier, som er blevet udvalgt, og om man skal lægge fokus et andet sted.”
Hvordan er det at komme ind over dørtærsklen hos de udvalgte familier?
”Det er meget forskelligt fra familie til familie, den anden vejleder Ala har med sin kulturelle baggrund en anden indsigt, hvilket jeg jo ikke har. Der er ingen tvivl om, at han går anderledes ind over dørtærsklen hos mange familier. Han taler modersmålet, og forstår kulturen, på en helt anderledes måde. Det fungerer bare bedre, og det gør nogle ting lettere, hvor han indimellem kan løsne konflikter op. Der har været nogle barrierer, hvor han virkelig har kunne bløde sagerne op i nogle anspændte situationer.”
Bytter I familier, hvis du har svært ved at kommunikere med enkelte familier?
”Nej, det gør vi faktisk ikke. Fokus og arbejdet er tilknyttet, den skole vi arbejder på. Men: Vi har faktisk 40 pct. af vores indsats liggende i den del, vi kalde foreningsdelen – og i forhold til at understøtte den part af livet. Når vi har møder med familier, har vi altid foreningskasketten på – i forhold til om deres børn går til noget i fritidslivet. Og netop i foreningsdelen bytter vi indimellem lidt rundt, hvis der er udfordringer
Jeg har bl.a. haft en afrikansk familie, som på alle måder var meget imødekommende og tiltalende, men så havde svært ved at forstå sproget. Jeg kommunikerede så på tigrinya (officielt sprog i Eritrea og Tigrayregionen i Etiopien) på Google Translate, og oversatte beskederne fra skolen. Skolen var lidt bekymret for datterens faglige niveau, hun skulle i et specialcenter, og var lidt bagud fagligt. Forældrene kunne ikke rigtig bruge AULA, og understøtte på den måde.
Jeg kunne så komme i hjemmet, og hjælpe dem med AULA, så moderen blev i stand til at lave lektierne sammen med datteren, og det har medført, at hun fremover fik lavet lektierne. Det rykkede hende fagligt så meget, at hun ikke skulle i et specialcenter længere.”
Hvad er godt ved disse skole/hjem møder og samtaler?
”Det er at møde forældrene i hjemmet, og hjælpe dem dér, hvor de har behovet. Ofte påpeger skolen udfordringerne overfor eleven, men vi møder dem på deres præmisser, hvor vi stille og roligt kan forklare og visualisere, hvad det er de skal arbejde med. Vi har brugt meget tid på at visualisere; fx havde jeg en elev med et højt fravær, hvor jeg lavede en graf i forhold til at sætte ind i forhold til hendes fravær, og bagefter vise, hvor meget det var faldet. Det forstod moderen, og eleven gik fra 46 pct. fravær til 12 pct. fravær.
Vi har også lavet en planche over, hvad der er sund og ikke sund mad, da nogle af forældrene jo ville deres børn det godt, og derfor gav dem chokolade med i skolen. Planchen hang hjemme på køleskabet, så de kunne se, hvad der var sundt. Når man nu ikke er så sproglig, kan visualiseringen virkelig være god til at formidle budskaber.”
Hvad er jeres resultater med besøgene?
”Det er et godt spørgsmål i forhold til at kunne måle på det, men vi kan tydeligt se det i forhold til fravær. Vi kan også se det på brugen af AULA, vi kan se på registreringerne, at der er flere som bruger AULA. Og jeg kan ”se” at der er et par skoleledere, der sidder og klapper i hænderne, og siger, at skole-hjem besøgene virkelig hjælper. På den måde kan man få en god fornemmelse af, at det virker.”
Men tager I ikke en opgave, som ligger i skoleregi gennem jeres arbejde?
”Skolen udøver jo ”standardtingene”, og vi understøtter det. Men de kan ikke mødes med familierne, og det er dér, hvor vi har vores berettigelse. Man skal have for øje, at vi klæder disse forældre bedre på, hjælper dem, men gør vi ikke deres arbejde. Vi skaber en forståelse for, hvad der forventes af dem som familie. Man skal huske i forhold til vores arbejde, at man læner sig tilbage, og ikke tager over, og at vi ikke er der om to år.”
Hvordan følger I op på arbejdet?
”Vi har kvartalsvise opfølgningsmøder og milepælsvurderinger med vores individuelle skoleleder og projektleder.”
Hvad får du selv ud af arbejdet?
”Familierne er simpelthen så glade for den støtte de får, og det er spændende at få lov til at arbejde med en ny form for udvikling og et anderledes arbejde. Det får jeg rigtig meget ud af.”
Hvis du skal give gode råd til andre som vil arbejde med skole/hjemkoordinatorer, hvad vil det være?
”At man ser på forældrenes udfordringer, det ligger jo nærmest i ordet skole-hjem koordinator i stedet for man altid kommer med skolens og lærerens forventninger, og får forældrenes oplevelser af skolen, at deres barn ikke trives af én eller anden årsag. Det vigtigt, at det også går den anden vej – at man har øje for familierne”, slutter Lasse Brüning.