Et brobygningsprojekt mellem skole og hjem har fået tag i de elever og familier, som er allersværest at nå. Initiativet omfatter fire boligområder i Sønderborg, hvoraf to er på listen over Indenrigs- og Boligministeriets omdannelsesområder.
Vi har talt med projektleder Marlene Wulff fra den boligsociale helhedsplan ”Aktiv i fællesskabet”, for at høre om projektets forudsætninger og resultater.
Hvordan opstår ideen til det her projekt?
– Den opstår ved, at vi har været igennem en proces med forældrekurser under konceptet Mind Spring i den forrige helhedsplan for forældre med eksilbaggrund. Forældre, der er opvokset i én kultur, men nu skal opdrage deres børn ind i en dansk kontekst.
– Vi afholdt nogle forholdsvise lange forældrekurser på ni moduler. Det vi lærte var, at der er brug for meget mere energi og tid til at få forældrene forklaret, hvilke tilbud vores velfærdssystem har, for det kender de ikke ret godt. Derfor er de usikre på, hvordan de skal agere som forældre: hvor er deres forældre- og opdragelsesrum? Det forvirrer dem meget.
Vi lærte under forløbet, at når vi har tid og rum til at diskutere det med dem, så vil de rigtig gerne forstå det, og ændre deres måde at handle på overfor deres børn. Skolerne har i forvejen god fokus på elevernes trivsel. Der bliver brugt mange ressourcer på, at eleverne trives, får en god skolegang og inkluderes, men der mangler fokus på forældrenes forudsætninger for at være aktivt deltagende i skole-hjem-samarbejdet.
Hvad er jeres rolle som boligsociale medarbejdere?
– Jeg betragter det boligsociale arbejde, som et ’add on’ til den kommunale kernedrift i vores boligområder. Vi kan tilbyde en ekstra ressource i kontakten til de forældre, hvor samarbejdet ikke fungerede. Jeg inviterede derfor skolelederne indtil nogle møder i forbindelse, med at vi skulle prækvalificere os til en ny helhedsplan, og de blev ret hurtigt begejstrede. De kunne godt se og erkende, at de ikke har ressourcerne til at mobilisere den ekstra indsats det kræver for at få de sidste forældre med i samarbejdet.
– Det er typisk forældre, der ikke formår at komme på Aula, og som ikke benytter de kursustilbud, som skolen tilbyder. Og når de så ikke er på Aula, hvor al skolens kommunikation jo befinder sig, så bliver deres børn koblet af på alle mulige felter. Forældrene mangler viden om, hvad der foregår i skolen.
– Jeg tror, at det handler om at lave en bedre kommunikationsindsats for de forældre, der har svært ved den digitale kommunikation, og mere generelt – hvad er det skolen forventer af dem? Spørgsmål som: Hvad forventer skolen af mit barn, og hvordan skal jeg støtte op om det? Forældrene kommer jo fra et helt andet skolesystem.
Hvis du skal beskrive projektet kort – hvad går det ud på, og hvem omfatter det?
– Det omfatter familier, der bor i boligområderne, og hvor børnene går på én af de tre distriktsskoler i Sønderborg. De tre grundskoler får en ekstra ressource gennem to skole-hjem-koordinatorer, som vi kalder dem. Det er boligsociale medarbejdere, projektmedarbejdere, som formelt er ansat på skolerne. De kan tilgå oplysninger på lige fod med skolens øvrige personale: Kontaktoplysninger til forældre, kan se ind i elevsager osv. Sammen med skolelederen, og skolens trivselsteam, peger de nogle familier ud, som skole-hjem-koordinatorerne skal tage kontakt til og arbejde med. Det kan typisk handle om for meget fravær.
Det er så skole-hjem-koordinatorens rolle at tage kontakt, og præsentere sig med budskabet om, at de kommer fra skolen, men også, at de kommer fra den boligsociale helhedsplan. Vi er jo kendt ude i boligområderne fordi vi har været her igennem mange år. Ikke nødvendigvis af alle forældre, men dog af mange. Så inviterer skole-hjem-koordinatorerne sig ind i en samtale omkring barnets trivsel i skolen, og hvad forældrene kan gøre anderledes.
Hvilke resultater har i opnået?
– Vi kan se efter at have været i gang i fire måneder, er der allerede er en række elever, som har fået nærmest nul fravær fra et niveau, hvor man faktisk skal lave en underretning til kommunen. Det er ved 15 pct. fravær. Det bestyrker os i, at der skal afsættes flere ressourcer til den opsøgende kontakt og kommunikation til den målgruppe af forældre.
Hvor mange omfatter projektet?
– Ti familier på nuværende tidspunkt. Der kan i samme familier opstå forskellige problemer hen ad vejen i skole-hjem-samarbejdet. Vi har fokus på flere fremmøder til forældremøderne på skolerne, og at flere deltager til skole-hjem-samtalerne.
– Der er vitterligt elever, som møder op på første skoledag alene, altså i O. klasse. Det er en del af det vi skal have fokus på, når de nye klasser starter til sommer. Der skal vi lave noget forebyggende arbejde, vi skal hjem til forældrene og orientere om, hvordan skolestarten foregår, hvad er det at være skoleparat, hvad skal børnene have med? – madkasse, skoletaske etc. der er mange fundamentale ting, som bare skal være på plads.
Hvad udtrykker skolerne om projektet?
– De er begejstrede og siger, at det er det bedste som er hændt for dem på det område. De to medarbejdere vi har, arbejder 20 timer hver uge i lige præcis den aktivitet. Og så laver de noget brobygning til fritidsliv i den øvrige tid.
Hvor sidder de fysisk?
– Medarbejderne har delte arbejdspladser. Typisk i formiddagstimerne er de ude på skolerne og tale med lærerne, og så arbejder de også i det boligsociale sekretariat, hvor de også har en arbejdsplads. Eftermiddagen går tit med at tage kontakt og have dialog med forældrene på hjemmebesøg. Vi har også noget, som vi kalder åben rådgivning, hvor vi sidder ude i alle boligområderne én gang om ugen fra 12-17 og der sidder de to skole-hjem-medarbejdere også. Det giver jo en fantastisk platform for at få en anden kontakt: Når far har været inde og få hjælp til sin opholdstilladelse, så har han jo dannet relation med skole-hjem-koordinatoren, så er døren åbnet på klem, når vi kommer og vil tale med dem vedr. deres børns skolegang og trivsel. Åben rådgivning har en stor værdi: Vi kommer til at kende rigtig mange af beboerne, og det skaber legitimitet til vores arbejde.
Er der eksempler på, hvor det kan være svært?
– Ja, der er nogle få forældre, hvor det virkelig er svært at få kontakt til dem. Andre vil gerne, men forstår ikke, hvordan der kan og skal etableres en kontakt, og det må vi naturligvis forklare dem Men så må man bare blive ved, vi tropper op mange gange og stemmer dørklokker.
Er der nogle gode greb, som man kan give videre, hvis man vil etablere et lignende projekt?
– Det vil aldrig kunne løses uden et meget tæt samarbejde med skolelederne. Helhedsplaner, der har lyst til lignende indsatser, skal først tage fat i skolelederne, og præsentere ideen. Og man skal naturligvis være enige om behovet. I projektet har vi to skole-hjem-koordinatorer, hvoraf den ene er socialrådgiverudannet, og kan arabisk, og den anden er pædagoguddannet, og har meget lang erfaring. Det er en rigtig god kombination. En kan dansk og én kan arabisk, de kan støtte og supplere hinanden. Og helt banalt handler det også om at hjælpe forældrene med at oversætte noget – f.eks breve, der kommer i Aula, og lave en essens af indholdet, som de kan forholde sig til. Jo, det ser alt sammen meget lovende ud.