Sociale viceværter i udsatte boligområder kan forebygge hver fjerde udsættelse af beboere, der ikke har betalt deres husleje. Det viser en ny undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling (CFBU). Opgørelser over antallet af udsættelser viser, at tallet er stigende frem til 2010, hvor der var knap 4.400 udsættelser på landsplan. Siden 2010 er antallet faldet stødt, og i 2015 var der godt 2.500 udsættelser på landsplan.
Den vigtigste årsag til udsættelser er dårlig økonomi. Dels har de lejere, der udsættes, oplevet en dårlig indkomstudvikling over flere år – sammenlignet med andre lejere. Derudover har de ofte stor gæld og meget få likvide midler. Det betyder, at de ikke har mulighed for at reagere hurtigt på økonomiske problemer.
Rudekuverterne suser én for én ind af brevsprækken. Til sidst kan der være så mange regninger, at hele dyngen truer beboeren med at blive sat på gaden. Situationen kunne måske have været undgået, hvis en social vicevært var kommet på banen. I mindst syv boligområder har boligselskabet i dag ansat sociale viceværter til at hjælpe udsætningstruede beboere. Irma Tonnesen, der har arbejdet som social vicevært i Lundtoftegade på Nørrebro, forklarer:
– Den sociale vicevært er en del af bebyggelsen og kan derved nemmere opsøge beboere, som er udsættelsestruede. Hvis jeg ikke træffer dem hjemme første gang, så ringer jeg bare på igen en anden dag, og så tager vi den derfra. Beboeren er ofte opgivende og meget flov over situationen, og fortæller det sjældent til sine nærmeste – det er for svært. Derfor er det som regel en stor lettelse, når jeg fortæller beboeren om mit ærinde, og at jeg faktisk kommer for at hjælpe dem, så de kan blive i lejligheden.
– Beboeren og jeg gennemgår økonomien for at se, om der er luft i budgettet til at få betalt restancen. Jeg kigger bl.a. på, om der kan være ydelser, som beboeren er berettiget til, men måske aldrig har fået søgt om. Alle muligheder skal afprøves, for dét at miste sit hjem, er noget af det værste et menneske kan udsættes for. I de allerfleste tilfælde lykkes det at hjælpe beboeren, så en udsættelse undgås, hvilket naturligvis er en kæmpelettelse for beboeren.
Jeg var rent ud sagt skidebange
Jette, 57, fra Nørrebro, har prøvet at få et brev fra fogeden:
– På et tidspunkt tårnede regningerne sig så meget op for mig, så at jeg til sidst ikke havde råd til at betale min husleje, for så havde jeg ikke noget at leve for – det var bestemt ikke rart. Lige pludselig kom der et brev om, at hvis jeg ikke betalte, så ville jeg blive sat på gaden. Jeg skulle finde en løsning her og nu, var rent ud sagt skidebange, og kunne ikke rigtig overskue det hele. Men så havde jeg læst om en social vicevært i mit beboerblad, som jeg kontaktede.
– I løbet af en uge kom der styr på mine indtægter og udgifter, jeg undgik at blive sat på gaden, jeg fik bl.a. solgt min bil, og jeg fik et lån i banken til at betale min husleje med, så fogeden ikke kunne banke på. Jeg var glad for, at den sociale vicevært var der, for lige i den periode kunne jeg ikke overskue situationen, jeg så sort på det hele. Den tryghed jeg fik med at kunne fornemme, at nu går det hele fremad igen, nu kan jeg selv styre det, den har været guld værd, og der har ikke været noget siden med, at jeg ikke kan betale.
Mange penge at spare
Kan en fogedudsættelse undgås, er det både godt for den udsættelsestruede beboer, der kan blive i sit hjem, men også for boligorganisationen. CFBU’s beregninger peger på, at en fogedudsættelse i gennemsnit alene for boligorganisationen koster ca. 54.000 kr. Dertil kommer omkostninger for kommunen, for samfundsøkonomien og ikke mindst for den berørte lejer selv.
En central opgave for en social vicevært er at bygge bro mellem beboerne i området og det offentlige system med henblik på at sikre, at beboerne får den hjælp, de behøver, for at få hverdagen til at fungere og økonomien til at hænge sammen. Her udgør forebyggelse af fogedudsættelser ét blandt flere væsentlige fokuspunkter, der også tæller at opstarte sociale aktiviteter i boligområdet eller indgå i konflikthåndtering og -mægling.