I Herning er man ved at få et større projekt op at stå om social beskæftigelse i renoveringer. Et projekt, hvor man gerne vil have de unge fra boligområderne ind i byggesagen. Projektet er ved at finde sine egne ben inden de egentlige resultater kommer på bordet.
Bygherre er FællesBo, som over en årrække renoverer ca 2000 af 5000 boliger. Her vil man udnytte muligheden for at give unge fra de udsatte boligområder en chance for at få en lærlingeplads. Der arbejdes både med etablering af lærepladser og beskæftigelse af ledige, som har vanskeligt ved at komme ind på det ordinære arbejdsmarked.
Der er derfor et behov for at man i byggesagerne samarbejder med den boligsociale enhed, som kan rekruttere og støtte op om de unge samt en lang række af eksterne samarbejdspartnere, herunder Social- og beskæftigelsesindsatsen ved Herning kommune og Herningholm Erhvervsskole.
Det kræver et tæt samarbejde, det kan Carina Sohnemann, boligsocial leder, og projektlederkollega Camilla Bjørn, som sidder i FællesBos projektafdeling, nikke genkendende til. Carina og Camilla danner parløb i indsatsen. Endnu er der ikke taget et spadestik, men processen leder op til de byggefysiske helhedsplaner.
Hvad er visionerne bag projektet?
Camilla: Med Boligpolitisk aftale 2020 har de almene boligorganisationer fået en bunden opgave – 14 pct. af de ansatte på almene byggesager, der modtager støtte fra Landsbyggefonden, skal være lærlinge. Dertil kommer det store sociale potentiale for at sikre beskæftigelse og uddannelse til beboerne i boligområderne.
Det er en opgave der er naturlig for os at gribe og løse i fællesskab med dygtige og engagerende samarbejdspartnere.
FællesBo, den boligsociale helhedsplan ”Plads til forskel”, Herning Kommunes Social- og Beskæftigelsesafdeling og Herningholm Erhvervsskole, har derfor sat et fælles mål om at skabe jobs og lærepladser i forbindelse med de kommende Landsbyggefonds-støttede renoveringssager i Herning frem mod 2030. Helt konkret indgik og underskrev parterne i september 2021 aftalen Vision for jobskabelse i forbindelse med større renoveringssager 2021-2030.
Formålet med samarbejdet er, udover at være med til at opfylde målene i Boligpolitisk aftale 2020, et ønske om at agere social bæredygtigt og tage et lokalt samfundsansvar samt at understøtte tiltrækning af arbejdskraft til byggefagene. Det fælles mål forpligter parterne til at indgå i et samarbejde om etablering af lærepladser og beskæftigelsesfremmende tiltag, der indeholder konkrete målsætninger og aftalepunkter for de enkelte byggeprojekter.
Carina: I forhold til den boligsociale helhedsplan er et af indsatsområderne beskæftigelse. Her arbejder vi med flere forskellige indsatser, hvor formålet er, at flere beboere bliver tilknyttet arbejdsmarkedet gennem understøttelse af beskæftigelsesrettede indsatser. Vi arbejder med at støtte de unge og voksne i boligområderne, som af forskellige årsager ikke har fodfæste på arbejdsmarkedet. Herunder sociale partnerskaber, hvor formålet er at flere beboere fra de tre boligområder kommer i ordinær beskæftigelse og/eller får en læreplads via sociale partnerskaber omkring byggefysiske helhedsplaner i områderne Holtbjerg og Brændgård. I hver af byggesagerne vil der være en opfølgningsgruppe bestående af en boligsocial medarbejder, en medarbejder fra social- og beskæftigelse, en medarbejder fra uddannelsesområdet, samt en repræsentant fra byggepladsen og en projektleder fra FællesBo. I fællesskab har de opgaven med at finde relevante ledige, relevante opgaver samt matche disse i forskellige former for beskæftigelse.
Hvad skal der til for at få et sådant samarbejde og organisering op at køre?
Carina: Vi har brugt langt tid på at afdække andres gode erfaringer med lignende indsatser, og har indgået et samarbejde med Bygherreforeningens indsats ”Byg med unge alliancen”.
Noget af energien er brugt på at indgå et godt samarbejde med de øvrige relevante samarbejdspartnere, såsom social- og beskæftigelsesafdelingen i Herning Kommune, Herningholm Erhvervsskole og 3F. En stor del af forberedelsen har gået på at afholde møder med de forskellige parter med henblik på at forventningsafstemme omkring begreber, ansvarsområder, mulige ressourcer samt hele indsatsens organisering. Vi synes, at vi har fundet en god model for hvilke konkrete krav vi skal stille til entreprenøren i forbindelse med udbud af renoveringsprojekterne. Og så har vi sikret os intern opbakning fra ledelsen og organisationsbestyrelsen, således at en prioritering af indsatsen i det daglige er sikret. Vi lærer mens vi lægger skinnerne – så vi har ikke en opskrift på den perfekte løsning endnu.
Camilla: De indledende forberedelser har lært os, at følgende forhold er en forudsætning for et godt samarbejde og forhåbentlig en succesfuld indsats:
- Begreberne skal på plads – så der er enighed om hvad vi taler om hele vejen rundt
- Tallene skal på plads – en afklaring af, hvad vores ambitionsniveau er inden vi går i gang
- Klar tale i udbudsmateriale, så entreprenøren ved hvad der skal gives pris på
- Klar ansvarsfordeling – roller og ansvar skal være på plads
- Ledelsesfokus og prioritering af indsatsen
- Løbende opfølgning på aftaler og hurtigt håndtering af udfordringer i det daglige
Hvordan skal samarbejdet med entreprenøren organiseres?
Camilla:-Selvom vi laver en uddannelsesklausul på lærlinge med et konkret målkrav til entreprenøren, er det vores opfattelse, at en klausul aldrig kan stå alene! Hvis man skal lykkes, er det vigtigt, at man også indgår et socialt partnerskab med entreprenøren. Det er selve samarbejdet og organiseringen af samarbejdet, der er afgørende for at lykkes. Der etableres derfor en organisation, som støtter op om indsatsen, laver løbende opfølgning samt sikrer entreprenørens engagement og motivation. Det er et meget centralt element, at det ikke kun er entreprenøren alene der skal lykkes, men at det er i fællesskab vi skal lykkes – dermed forventer vi, at chancen for succes er langt større. Desuden lægger vi op til, at de konkrete måltal for indsatsen konkretiseres i fælleskab med entreprenøren efter kontraktindgåelse, og de konkrete målkrav gøres realiserbare i fællesskab med entreprenøren.
Hvordan er jeres aktiviteter er bygget op?
Carina: Der skal indgås en partnerskabsaftale med hver entreprenør som alle parter kan se sig selv i.
Vi har opbygget en organisering bestående af en styregruppe, der har det overordnede ledelsesmæssige ansvar for realiseringen af ambitionerne omkring og formålet med de sociale partnerskaber, samt en følgegruppe, der allerede er nedsat i regi af den boligsociale indsats. Derunder følger der en projektledergruppe med et større implementeringsansvar og endelig 7 opfølgningsgrupper, én for hver byggesag. I de grupper ligger selve udførelsen af det aftalte arbejde med at matche og gennemføre sociale partnerskaber. Repræsentant fra entreprenøren samt alle øvrige samarbejdspartnere er repræsenteret i gruppen. Opfølgningsmøder afholdes hver 4-6 uge – alt efter behov.
Der er konkrete planer for dialog med entreprenørerne i det daglige om rekruttering og fastholdelse af lærlinge samt øvrige beskæftigelsesfremmende indsatser.
Hvilke resultater forventer I at få?
Camilla: I forbindelse med opfyldelse af kontrakten er entreprenøren forpligtet til at beskæftige lærlinge i et omfang på gennemsnitlig 14% lærlinge, ud af det lærlinge relevante arbejde, der er på byggeriet. Men hvordan vi når de 14%, defineres i samspil med entreprenøren. En dialog med Herningsholms Erhvervsskole har gjort det tydeligt, at behovet for lærepladser måske ikke er så stort på nuværende tidspunkt. Dermed vil et øget fokus på fastholdelse af elever på grundforløbet via korte virksomhedspraktikker evt. prioriteres.
Carina: Ellers er det simpelthen for tidligt at sige noget konkret om resultaterne på beskæftigelsesområdet. Det afhænger af så mange forskellige parametre. Det afhænger bl.a. hvilke ledige der bydes ind med -er det dem der er tæt på ordinært arbejde eller dem der skal have ekstra meget hjælp -særligt udsatte. Det kommer også an på om virksomheden er vant til at rumme folk, der har vanskeligheder eller ej. Det afhænger af entreprenørens/byggelederens fokus og evne til at se muligheder i forbindelse med at afsætte de kompetencelette opgaver. Det kræver det en kulturændring på mange arbejdspladser.
Derfor har vi valgt ikke at definere en måltal på det område på forhånd. Måltal og ambitionsniveau defineres derfor i samspil med den vindende entreprenør.
Kan man tale om mulige eventuelle sidegevinster?
Carina: Det vi hører andre siger er, at det skaber et fantastisk ejerskab for afdelingens beboere, når de engageres i renoveringen. Det har vi selvfølgelige store forventninger til.
En anden sidegevinst er den samarbejdsrelation der skabes mellem de involverede parter – et samarbejde der kan bruges aktivt i andre indsatser og aktiviteter i bl.a. den boligsociale helhedsplan.
Hvilke begrænsninger ligger der i at udføre et projekt som jeres som boligsocial aktør? Og hvordan understøtter man entreprenøren i at indgå disse frivillige sociale partnerskaber?
Camilla: At lytte, være synlig, og en god dialog med entreprenøren, bringe bolden videre til rette vedkommende.
Hvor langt er I pt.?
Camilla: Vi forventer at sætte de første byggesager i gang fysisk i løbet af det næste halve år. Ellers sættes sagerne drypvis i gang i løbet af 2022 og 2023.
Har I gode råd til at få sådan en ”organisering” så stærk som mulig, herunder også forpligtigelser?
Camilla: Kort og godt: En løbende opfølgning på aftaler samt en synlig og proaktiv organisation.
I har været i gang længe uden at se en sikkerhedsvest, og alligevel er processen i fuld sving, hvordan føles det?
Her siger begge: Det er hårdt. Vi tripper for at komme i gang og gøre vores egne erfaringer.