Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) har igennem to år bidraget til implementering og evaluering af satspulje-projektet ’Uddannelses- og jobgaranti i ghettoer og udsatte boligområder’. Nu foreligger resultaterne af forsøgsprojektet og anbefalinger til det videre arbejde.
Der er de senere år gjort mange forsøg på at øge beskæftigelsen i udsatte boligområder, som er præget af markant højere arbejdsløshed end i resten af landet. Behovet for at gøre noget ved beskæftigelsen er yderligere aktualiseret af parallelsamfundsaftalen fra 2018, hvor beskæftigelsestallene er centrale for, om et boligområde lander på regeringens ghettoliste eller ej.
Puljen ’Uddannelses- og jobgaranti i ghettoer og udsatte boligområder’ har til formål at reducere ledigheden i udsatte boligområder blandt de beboere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet.
Fremskudt beskæftigelse får udsatte ledige i job
Evalueringen af indsatserne under puljen viser, at arbejdet har båret frugt og der er en beskæftigelseseffekt for målgruppen.
Jobcenterchef fra Roskilde Kommune Karen Djørup fortæller:
– Vi møder borgerne på en anden måde end på Rådhuset i vores fremskudte indsats i Æblehaven og Rønnebærparken. Vi er rykket ud på deres hjemmebane med øget tilgængelighed og med et fortsat stærkt fokus på job eller uddannelse. Det har vist sig, at have rigtig god effekt – og vi har formået rykke nogle borgere, som har kæmpet med langtidsledighed og andre sociale problemer tættere mod job eller uddannelse.
Størst effekt blandt langtidsledige indvandrere
Fremskudt beskæftigelsesindsats er virksom i forhold til at hjælpe udsatte ledige i lønnede timer. Særligt langtidsledige indvandrere har gavn af indsatsen. Tre år efter indsatsen starter, er 14 pct. af de langtidsledige indvandrere kommet i beskæftigelse. Tilsvarende tal for øvrige langtidsledige i undersøgelsens kontrolgruppe er 10 pct.
Medforfatter til slutevalueringen og specialkonsulent i CFBU, Ane Glad, siger:
– Resultaterne skal ses i lyset af, at borgerne i målgruppen oftest har mange års ledighed bag sig og problemer med eksempelvis helbred og sprog. Selv om borgerne starter med få lønnede timer om måneden, er det vores vurdering, at chancerne alligevel øges for delvist eller fuldt fodfæste på arbejdsmarkedet.
Gode rammer er en forudsætning
De fremskudte beskæftigelsesindsatser, som er lokalt placeret i boligområderne, skaber grundlæggende gode forhold for det faglige arbejde. Det har været medvirkende til, at alle fem kommuner har valgt at fortsætte indsatserne efter puljens udløb.
Projektansvarlig for slutevalueringen og chefkonsulent i CFBU, Mette Fabricius Madsen, uddyber:
– Det tværfaglige samarbejde fungerer bedst, når den fremskudte indsats består af tre til fem medarbejdere. Jeg vil gerne fremhæve tre forhold, som har stor betydning for kvaliteten af indsatsen. For det første, at medarbejderne er til stede på kontoret dagligt, da vidensdeling og sparring på tværs udgør fundamentet for effektiv sagsbehandling. For det andet, at alle fremskudte medarbejdere har samme leder, selvom de kommer fra forskellige kontorer eller forvaltninger. Det sikrer ejerskab, fælles retning og godt samarbejdsmiljø. Endelig er det vigtigt for medarbejdernes engagement, at de selv tilvælger at sidde fremskudt og at der gives plads til metodefrihed og lokal tilpasning af metoder.
Fakta om indsatsen
- Puljen ’Uddannelses- og jobgaranti i ghettoer og udsatte boligområder’ har til formål at skabe en målrettet indsats, der bringer arbejdsløse beboere i udsatte boligområder i uddannelse eller beskæftigelse.
- Puljen er udmøntet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen som en del af Satspuljeaftalen for 2017.
- Fem kommuner har fået midler fra puljen til at etablere en fremskudt beskæftigelsesindsats i samarbejde med de lokale boligorganisationer.
- Fremskudt beskæftigelse betyder, at jobcentrene rykker medarbejdere ud på lokale kontorer i et boligområde.