”Hvis vi ikke gør noget for, at foreninger kan inkludere flere marginaliserede børn og unge, er der et andet fællesskab i de udsatte byområder, som står klar til at tage imod dem. Det er åbent og bredspektret og tilbyder aktiviteter fra hashhandel til knivstikkeri.”
At deltage og føle sig som en del af forpligtende fællesskaber er en nøgle til at løse integrations- og kriminalitetsudfordringer i udsatte boligområder. Men udsatte børn og unge er underrepræsenteret i foreningslivet. Og er der ikke plads til dem i foreningerne, står der andre fællesskaber klar til at tage imod – som det klart fremgår af ovenstående udsagn fra Jonas Bjørn Jensen, medlem af Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget for Socialdemokratiet i Københavns Kommune.
Udsagnet faldt på konferencen ’Brobold – Fællesskaber for alle’ tirsdag d. 7. februar 2023, hvor en række politikere og repræsentanter fra foreninger, boligorganisationer, fonde, kommuner og vidensinstitutioner mødtes i de højtidelige rammer af Københavns Rådhus til en diskussion af, hvordan foreningslivet kan gå forrest i forhold til at inkludere byens udsatte børn i fritidsfællesskaber. CFBU var med som del af et nyt projekt om inklusion af børn fra udsatte boligområder i foreningslivet.
Ulighed i deltagelse
Dagens vært er Brobold; en sammenslutning af tre af Københavns største fodboldklubber, som er gået sammen om at løse de store udfordringer, der står i vejen for at få flere med i foreningsidrætten. Projektleder for Brobold, Flemming Jensen, påpeger på konferencen, at efterspørgslen på at dyrke foreningsidræt er større end den kapacitet, foreningerne har. Der er simpelthen ikke nok pladser i foreningerne i København. Han tilføjer:
”Når faciliteter er under pres, stiger uligheden i deltagelse.”
I det tætbyggede miljø, hvor hver kvadratmeter er en eftertragtet og værdifuld ressource, er der ikke plads til mange fodboldbaner. Resultatet er lange ventelister. Og fordi forældre til mange børn fra udsatte boligområder ikke har skrevet deres børn op i en klub mange år i forvejen, har de ikke har nogen chance for at komme på et fodboldhold. I stedet er det fortrinsvis børn fra ressourcestærke hjem, der får de begrænsede pladser.
Hvordan får man plads til fodbold for alle?
Med dette problem for øje, opstod en fælles idé hos afdelingsbestyrelsen i Lundtoftegade AKB og Nørrebro United – én af de tre fodboldforeninger i Brobold – som slår flere fluer med et smæk. Fodboldtræningen rykker ganske enkelt ud i boldbure og pladser placeret i udsatte boligområder. Fodboldbanen bliver simpelthen tilpasset byens ubenyttede lommer og frirum.
Men ikke nok med, at banerne får unikke former – de får også unikke tilmeldingsmuligheder. Halvdelen af pladserne til træningen i Lundtoftegade er reserveret til beboere fra området uden om den mangeårige venteliste.
Disse nye lokale fodboldbaner giver børn fra udsatte områder en forlomme til at komme med i en forening, men potentialet rækker endnu længere, som Bent Madsen, adm. direktør i BL tilføjer:
”Idrætsfaciliteter kan bruges til at integrere det udsatte boligområde med byen og gøre området attraktivt både for dem, der bor der og for andre.”
Hvornår går man til fodbold?
Det viste sig dog, at problemet ikke var helt så nemt løst. Til træningen i Lundtoftegade bestod børneflokken stadig mest af børn fra andre dele af Nørrebro, som blev afleveret af deres forældre i ladcykler frem for lokale børn, der kom ned fra opgangene. Det viste sig, at pladsmanglen ikke var den eneste barriere for at lokale marginaliserede børn blev en del af en forening.
Derfor introducerede Nørrebro United nye former for fodboldtræning –mere uformelle og tilgængelige version. De går ud på at tilbyde åbne træninger for alle og ’ventelistetræning’, som er faste træningsgange for alle børn, der står på ventelisten.
Mange af familierne er enormt glade for ventelistetræningen, fordi det er uforpligtigende og ikke kræver en masse af forældrene. Aske T. Kvist, der er erhvervsph.d.-studerende hos Nørrebro United, og har fulgt mange af børnene fra ventelistetræning fortæller:
”Selvom børnene ikke officielt er medlemmer af klubben, går de alligevel rundt og siger: ’jeg går til fodbold’. For for mange af dem er der ikke væsentlig forskel mellem klassiske træningstimer og uformel ventelistetræning.”
Inklusion koster ressourcer
På baggrund af sin forskning, konkluderer Aske T. Kvist, at der ligger et stort og vigtigt arbejde i at få de udsatte børn og unge til at føle sig som en del af fritidsfællesskabet og dermed have lyst til at blive i foreningen. Vil man skabe en rummelig forening skal man, ifølge ham, holde sig fem faktorer for øje:
- At kunne være til stede på flere forskellige steder tæt på børn og unges hverdagsliv
- Udbyde aktiviteter, som er tilgængelige for flere
- Kunne rumme nye medlemsgrupper
- Udvikle konstruktive samspil med lokale aktører
- Forankre rummeligheden bæredygtigt i foreningsdriften
For Jens Elmelund, adm. direktør i KAB, er der ingen tvivl om, at det er kræfter, der er givet godt ud:
”Vi er nødt til at investere i det, der er svært, for at øge foreningsdeltagelsen hos udsatte børn og unge.” Men som det ser ud nu, er problemet for foreningerne, ifølge Aske T. Kvist, at: ”ingen af de fem parametre udløser ekstra ressourcer – blot ekstra arbejde.”
Findes der ”forkert fodbold”?
Brobolds konference vidnede om politiske ambitioner på tværs af partiskel og ikke mindst hårdt tjente erfaringer med at få plads til flere udsatte børn og unge i idrætsforeninger.
Idræts- og fodboldforeninger skaber lokale fællesskaber i alle slags boligområder ved at tilbyde børn og unge at have det sjovt med en bold og med hinanden. Men de mange passionerede stemmer på Brobold konferencen viste samtidig, at plads til flere i foreningsidrætten kalder på et opgør med en grundforståelse mange af os har af, hvad det vil sige at gå til fodbold og hvad en fodboldbane er.
For er det først rigtig fodbold, når det bliver spillet på en anlagt bane med de rigtige mål? Er det først rigtig fodbold, når du officielt er skrevet op i en klub?
Svaret på dette er projektleder for Brobold, Flemming Jensen, ikke et sekund i tvivl om: ”Brobold er rigtig fodbold!”