Hvordan påvirkes samarbejdet mellem boligsociale aktører, når fysisk samvær er stærkt begrænset og boligsociale aktiviteter ikke lader sig gennemføre på normal vis? CFBU har sat fokus på samarbejde i det boligsociale og samlet erfaringerne.
Ligesom på mange andre arbejdspladser er traditionelle møder mellem boligsociale aktører overført fra at foregå fysisk til at blive afholdt digitalt på platforme som Zoom, MS Teams og Skype. For nogle boligsociale helhedsplaner har overgangen nærmest været problemfri, men for andre har det vist sig udfordrerne.
På baggrund af 19 interviews foretaget med boligsociale medarbejdere og deltagelse i diverse erfagruppemøder, har CFBU samlet de umiddelbare erfaringer, som det boligsociale Danmark har gjort sig under coronakrisen.
Den overordnede melding fra de interviewede er, at forudsætningen for en god transformation fra det fysiske til det digitale møde er, at det eksisterende samarbejde med fx kommunale aktører på forhånd er veletableret. Nye eller dårligt fungerende samarbejdsrelationer har svære kår uden fysiske møder, da det kan være vanskeligt at afkode stemninger og misforståelser derfor lettere kan opstå.
Når det digitale samarbejde fungerer
I de helhedsplaner, hvor online samarbejdet fungerer godt, har det bl.a. givet anledning til at tænke nye digitale metoder ind i det boligsociale arbejde. Mange beskriver, hvordan de ønsker at blive bedre til at kombinere det fysiske med det digitale i deres fremtidige arbejde. Det gælder ikke kun i forhold til professionelle samarbejdspartnere, men også i forhold til beboerne. En del beretter, at beboerne føler sig mere trygge og tilpas ved fx at tale med de boligsociale medarbejdere over telefon.
Den digitale arbejdsform har i mange tilfælde også betydet, at arbejdet er blevet mere effektivt. Online møder reducerer mængden af ’smalltalk’, møderne bliver kortere og på den måde optimeres arbejdet:
“De online møder har givet anledning til andre samarbejdsformer – og med en lidt hurtigere proces”, lyder det fra en af interviewpersonerne.
Tiden med corona har også ført til, at samarbejdet mellem boligsociale kollegaer landet over er blevet styrket. Der er mange eksempler på, at man hjælper hinanden på tværs af landet ved at dele erfaringer med bl.a. online mødeformer.
Der er også eksempler på at samarbejdet med fx kommuner afføder nye projekter:
“Vi er rykket tættere sammen! Alle har været presset på tid, plads, løsninger osv., hvilket har givet anledning til, at vi har kunne tilbyde vores hjælp på andre måder, end vi plejer. Eksempelvis har vi lånt vores lokaler ud til børnehaverne”, fortæller en boligsocial medarbejder.
Når det digitale samarbejde fungerer mindre godt
Nogle oplever at overgangen fra fysiske til digitale møder har en negativ indvirkning på kontinuitet og rutiner, som var vigtigt for arbejdsgangene før corona. Det betyder en del aflyste møder, fordi man hellere vil aflyse end at afholde et potentielt dårligt møde. Kommunikationen med især ældre beboer har også været udfordret, da de ofte ikke er vante med de digitale platforme. Den problematik har fået flere helhedsplaner til at tænke i online kurser til bl.a. ældre beboere, så man står bedre rustet, hvis en lignende situation skulle opstå.
Mange kommuner landet over har været og er stadig underlagt strikse retningslinjer, hvor kerneopgaverne er prioriteret først. Det har haft negativ indvirkning på samarbejdet mellem kommunerne og de boligsociale helhedsplaner, hvilket har resulteret i manglende kommunikation og hjælp.
Der er eksempler på at helhedsplaner har tilbudt hjælp til ekstra pressede kommuner fx ved at understøtte kommunale gadeplansmedarbejdere. På den måde har man også udvist evne til at omstille sig og byde ind, der hvor hjælpen mangler.
Andre fortæller, at nogle samarbejdspartnere helt er forsvundet under nedlukningen, og at forskellige indsatsområder derfor er sat i bero, da indsatserne har været afhængige af samarbejdet.
Nye retninger for det boligsociale arbejde?
For flere boligsociale helhedsplaner har den seneste tid givet anledning til refleksion over egen rolle og karakteren af boligsociale arbejde: Hvad er det, det boligsociale arbejde skal og kan? Flere mener, at det er vigtigt at holde fast i formålet med arbejdet, men også at nogle af de kendte metoder lægges i skuffen. Det betyder, at der fortsat skal tænkes nyt og at fokus rettes på potentialerne.
En del af de interviewede beretter, at de ikke er godt nok gearet til at omstille sig og tænke nyt, hvilket har været påkrævet i tiden med corona. Det nævnes, at man især burde have etableret et brobyggende samarbejdet med skoler og institutioner bl.a. i forhold til behovet for nødpasning. Det nåede man simpelthen ikke i tide, bl.a. fordi skolesamarbejdet ikke var veletableret inden corona, og var vanskeligt at løbe i gang via digitale platforme.
Flere af de interviewede opfordrer til, at man i en krisetid deler erfaringer med hinanden, så man kan få inspiration og gode ideer til det innovative arbejde. Der henstilles også til, at der bliver udarbejdet et egentligt kriseberedskab. Endelig opfordrer flere også til, at der bliver samlet op på gode som dårlige erfaringer på tværs og internt i helhedsplanerne med henblik på en eventuelt lignende situation måtte opstå.
En del helhedsplaner oplever, at mange beboere i nedlukningsperioden klarer sig godt uden helhedsplanens tilstedeværelse og hjælp. Det giver overvejelser om man har været for håndholdt i sin tilgang, og i fremtiden skal være bedre til at træde to skridt tilbage og give plads til at overlade førertrøjen til beboerne.
For andre helhedsplaner betyder tiden med corona ikke, at det boligsociale arbejde skal nytænkes på den lange bane. Som modspil til den digitale bølge lyder argumentet, at det er det menneskelige møde, der bærer det boligsociale arbejde. Dog mener disse helhedsplaner, at der kan være god ræson i online redskaber, så længe den boligsociale arbejdsånd fastholdes, som er funderet i fysisk kontakt til beboere og understøttelse af fællesskaber. I disse helhedsplaner påpeges det, at det er vigtigt at tale om, hvad der har været svært under nedlukningen, da der kan opstå et pres over at skulle udføre arbejdet, som de plejer. De langsigtede mål og hvad der skaber værdi for målgrupperne bør fortsat prioriteres højt. Men det kræver, at man fortsat finder nye måder at arbejde på i krisesituationer.
OVERBLIK: SÅDAN HAR DET BOLIGSOCIALE DK HÅNDTERET CORONAKRISEN