CFBU har talt med Miguel Romero Mikkelsen, der er projektleder i rollemodelindsatsen i boligområdet Herredsvang. Miguel forklarer om arbejdet med at gøre lokale drenge til rollemodeller for andre unge, og om succeser og udfordringer ved tilgangen.
Hvordan arbejder I med at gøre lokale drenge til rollemodeller for andre unge i Herredsvang? Og hvor længe har i arbejdet på denne måde?
Det boligsociale arbejde i Herredsvang har gjort brug af rollemodeller i 8 år. Til at starte med på et mere uformelt plan, og med tiden ændret til et formaliseret samarbejde og indskrevet som et projekt i den boligsociale helhedsplan i Herredsvang. Det har bl.a. betydet et skifte fra frivilligt arbejde til lønnet arbejde. Ændringen skete på foranledning af rollemodellerne, som savnede større anerkendelse af deres arbejde og større professionalisering. Og det fik de.
Selvom rollemodellernes arbejde i dag på nogle områder ligner det arbejde, som de startede ud med at lave, så er der meget som har ændret sig. I dag har rollemodellerne faste arbejdsopgaver, som de er forpligtiget på at udføre. Bl.a. har de hver især til opgave at fungere som mentorer for to yngre mentees. Arbejdet som rollemodel i dag inkluderer også månedlige p-møder og deltagelse i opkvalificerende undervisning. I det hele taget er rollemodellernes arbejde i dag meget mere struktureret end det var til at begynde med.
Hvad er en god rollemodel gjort af?
Helt overordnet er en god rollemodel en ung (+18 år) mand eller kvinde, som har et godt kendskab til lokalområdet og de børn unge, som bor der. Og én, som brænder for at gøre noget godt for områdets børn og unge.
Hvilke andre kvalifikationer, som er vigtige, afhænger af målgruppen, som man arbejder med, og selvfølgelig af de arbejdsopgaver, man skal varetage. En af de ting, som ofte nævnes som en vigtig kvalifikation er ’respekt’: At rollemodellen skal nyde respekt hos lokalområdets unge. Hvis ikke du nyder respekt blandt de unge, så vil de ikke lytte til dig.
Erfaringerne her fra Herredsvang er, at ’respekt’ er vigtig, men erfaringen er også, at ’respekt’ ikke er en entydig størrelse. Kigger vi tilbage på det første rollemodelteam, vi havde i Herredsvang (Volume 1), var det kendetegnende, at den respekt de nød blandt de unge, var en respekt knyttet til deres position i og erfaring fra livet på gaden. Den respekt, som rollemodelteam Volume 2 nyder, er baseret dels på deres position i og erfaring fra livet på gaden, dels på den status, det giver dem at være studerende og i arbejde. D. 1. januar 2018 starter vi op med Volume 3. Den respekt, som disse fire nye unge rollemodeller nyder, knytter sig til deres status som studerende og/eller arbejdende. Målgruppen, de kommer til at arbejde med er den samme som Volume 2 arbejder med, nemlig kriminalitetstruede unge i gang med skole og uddannelse.
Summa summarum: I takt med en ellers positiv udvikling i Herredsvang, der betyder ændringer i målgruppen, ændres også grundlaget for, hvad de unge opfatter som statusgivende og dermed grundlaget for, hvad som giver respekt.
Hvorfor har I valgt at arbejde med lokale drenge som rollemodeller frem for f.eks. professionelle gadeplansmedarbejdere?
Det er for Herredsvangs vedkommende heldigvis ikke et spørgsmål om enten eller. I Herredsvang har vi nemlig både rollemodeller og professionelle gadeplansmedarbejdere. Men der er ingen tvivl om, at rollemodellerne i kraft af deres status i lokalområdet kan noget, som vi professionelle ikke kan.
Rollemodelarbejdets største styrker er, at de nyder en særlig respekt, der gør, at de unge lytter efter dem på en særlig måde. De agerer fyrtårn for yngre unge, som spejler sig i dem og bliver inspireret af dem. Gennem deres arbejde er de med til at legitimere det professionelle (bolig)sociale arbejde.
Hvilke unge har gavn af indsatsen og hvorfor, og kan tilgangen ses som en del af et forebyggende kriminalpræventivt arbejde?
Erfaringen i Herredsvang er, at de unge, som har størst gavn af indsatsen, er de såkaldte orange unge, dvs. unge i risiko for at begå kriminalitet. Til at starte med forsøgte vi i rollemodelprojektet at arbejde med de såkaldte røde unge, dvs. unge, som har flere kriminelle forhold bag sig, men resultaterne var ikke gode. Det var meget svært at motivere de røde unge til at lægge kriminaliteten på hylden og starte på uddannelse eller i job. Skiftet til de orange unge viste hurtigt bedre resultater. De var lettere at motivere og bedre til at tage ansvar for og handle på de aftaler, som blev indgået. Og det interessante er, at den positive udvikling, som denne gruppe af drenge har gennemgået, faktisk også har haft indflydelse på gruppen af røde drenge, som for nogles vedkommende (ikke alle) har ladet sig inspirere til selv at starte på uddannelse og skære ned på den kriminelle aktivitet. En helt klart klog beslutning at skifte fra de røde til de orange unge – set i et kriminalitetsforbyggende perspektiv.
I hvor høj grad er der fokus på rollemodellernes personlige udvikling i forhold til udviklingen hos de unge, rollemodellerne skal inspirere?
Rollemodelprojektets primære målsætninger handler om at skabe positiv udvikling hos gruppen af kriminalitetstruede unge drenge i alderen 14-18 år. Vejen dertil går gennem rollemodellerne og deres evne til at inspirere, motivere og støtte de unge. En opgave, der kræver dygtigt og vedholdende arbejde og som kræver, at man som rollemodel er i stand til at bringe forskellige metoder i spil. Derfor arbejder vi i Herredsvang struktureret med at opkvalificere rollemodellernes metodekendskab. Opkvalificeringen sker løbende i forbindelse med vores månedlige p-møder samt på vores årligt afholdte faglige dag.
Så ja, vi har fokus på den personlige udvikling af rollemodellerne, som et middel til at opnå vores primære mål: At skabe positiv udvikling hos målgruppen.
Hvilke konkrete resultater har I oplevet i Herredsvang ved indsatsen?
Rollemodel-indsatsen er lykkedes med at skubbe en gruppe af kriminalitetstruede drenge (11 stk) væk fra kriminalitet og over i uddannelse og hjælpe gruppen til bedre lektievaner ved at bygge bro til lektiehjælpen. Indsatsen er også lykkedes med at hjælpe gruppen med at skabe sig en mere positiv gruppeidentitet og større selvværd. Rollemodelindsatsen har samtidig en stor andel i, at der er blevet skabt legitimitet omkring det øvrige (bolig)sociale arbejde i Herredsvang.
Hvilke udfordringer (hvis nogle) oplever I ved metoden?
Udfordringer har vi masser af. Små som store. Små udfordringer – det er svært at samle alle til møder, da vi er en stor projektgruppe på 7. Og det er svært at holde alle i projektgruppen opdateret på hinandens arbejde, og deraf også svært at sikre den optimale koordinering. Det er svært at finde et system, som uden for meget bøvl gør det muligt at administrere rollemodellernes månedlige rådighedsbeløb til aktiviteter og mentorarbejde.
Store udfordringer – særligt de første år at skabe enighed mellem rollemodellerne og driftgruppen om projektets form og indhold pga. forskellige forventninger og forskellig normopfattelse. Og endelig at håndtere overgange mellem generationer af unge. Dvs. at afslutte med én generation og opstarte arbejdet med en ny generation.
Har du nogle gode råd til andre, der ønsker at gøre brug af en rollemodelindsats?
Når vi i Herredsvang er lykkedes med at få skabt en stabil og velfungerende rollemodelindsats, er det fordi vi har fået etableret en velfungerende organisering af projektet, som blandt andet inkluderer en projektgruppe, en driftsgruppe, månedlige p-møder, en årlig faglig dag, en opdeling i gruppeaktiviteter, mentoraktiviteter og uddannelsesaktiviteter mv. Vores erfaring er, at en rollemodelindsats byder på rigtig mange udfordringer. Nøglen til at kunne håndtere dette er tydelig og gennemsigtig kommunikation understøttet af en velfungerende organisering.
Læs mere om CFBU’s undersøgelser af rollemodelindsatser her og download rapporten Rollemodeller i udsatte boligområder.