Vi har talt med specialkonsulent Anne Clementsen fra CFBU, som sammen med Natasja Lund, konsulent i CFBU, er forfattere til ny rapport om stedsidentitet og socialt mix i udsatte boligområder.
I er forfattere til en ny rapport om stedsidentitet og socialt mix, hvem er den rapport henvendt til og hvad undersøger I?
Rapporten henvender sig til strategiske aktører, der arbejder med at udvikle udsatte boligområders identitet, og som ønsker at skabe en ny fortælling om boligområderne, så de er attraktive for nye og nuværende beboergrupper samt investorer. Det gælder både i boligområder på regeringens liste over ’hårde ghettoer’ og i boligområder, hvor beslutningstagerne ønsker at komme en skæv beboersammensætning i forkøbet. I vores rapport sammenfatter vi, hvad vi ved om socialt mix fra den internationale forskning, og gennem tre danske cases præsenterer vi bud på, hvordan man kan arbejde strategisk med boligområdernes identitet for at fremme en ønsket beboersammensætning.
Strategisk arbejde med stedsidentitet – hvad ligger der bag den intention?
Udsatte boligområder er ofte præget af et stigma og fordomme over for områderne. Hvis nye og mere ressourcestærke beboergrupper skal se boligområderne som et potentielt hjem, skal der derfor arbejdes med opfattelsen af dem. Her kan et strategisk arbejde med områdets identitet være en tilgang til at gøre området attraktivt for nye beboergrupper. Ved at udvikle stedets karaktertræk i en positiv retning gennem omdannelser og ved at fremhæve nye og eksisterende kvaliteter, arbejder strategiske aktører med at ændre det udefrakommende syn på boligområderne fra udsatte boligområder til attraktive boligkvarterer i byen.
Hvordan tænker I, at rapporten skal anvendes?
Rapporten er tænkt som inspiration til strategiske aktører, der arbejder med at udvikle udsatte boligområders identitet for at fremme et socialt mix i boligområderne. Rapporten består af to dele. Den første del præsenterer international viden og empiriske studier af socialt mix, herunder potentialer og problemstillinger. Den anden del af rapporten belyser, hvordan der i danske cases arbejdes strategisk med at fremme en ønsket identitet for udsatte boligområder. Rapporten kan derfor både anvendes til at få et overblik over eksisterende viden om socialt mix fra udlandet samt til inspiration gennem de danske eksempler.
Hvad er de væsentligste konklusioner?
En pointe i rapporten er, at beslutningstagere skal udvikle boligområdets kvaliteter ud fra boligområdets lokale muligheder og betingelser og med specifikke målgrupper for øje. Det er ikke nok at have en generel vision om at gøre boligområdet attraktivt. Hvis man skal lykkes med at tiltrække nye beboere, bør man være skarp på, hvem man realistisk set kan tiltrække og så arbejde strategisk med, hvordan boligområdet gøres attraktivt for dem. Her er det en fordel at være meget specifik. I mange udsatte boligområder ønsker beslutningstagere eksempelvis at tiltrække børnefamilier, men børnefamilier udgør i dag en meget divers gruppe af familietyper med mange forskellige livsstile og behov. Hvis boligområdet skal have en unik fordel på det lokale boligmarked, kræver det derfor indsigt i både boligudbud og potentielle tilflytteres præferencer.
Derudover er det vigtigt, at udviklingen ikke kun tager afsæt i potentielle tilflytteres behov, hvor den strategiske udvikling af udsatte boligområder så kun bliver på deres præmisser. I internationale studier betones vigtigheden i at tage højde for eksisterende beboeres behov og ønsker i socialt mix-omdannelser. Hvis beboerne for eksempel får indtryk af, at nye faciliteter er forbeholdt tilflyttere der køber en bolig, eller hvis beboerne slet ikke har råd til at benytte nye butikker og spisesteder, kan der opstå en opdeling mellem beboere og en følelse af, at boligområdet ikke længere er til for de almene beboere. Desuden har boligområderne allerede en stærk identitet blandt de nuværende beboere, som kan inddrages i udviklingen af området. De nuværende beboere kan samtidig have et ønske om at købe nye private boliger i området.
Er der nogle gode greb man kan bruge i rapporten?
Beslutningstagerne i udsatte boligområder under omdannelse benytter mange forskellige strategier til at udvikle boligområdernes identitet. De danner blandt andet nye kvarterer i området, opgraderer den lokale skole, eksperimenterer med nye boligtyper, tilfører nye funktioner og styrker fritids- og kulturlivet. I rapporten præsenteres ni konkrete greb som bud på, hvordan beslutningstagere kan arbejde strategisk med at tiltrække nye beboere og potentielle investorer til boligområdet. Det gælder både overordnede strategiske greb, fysiske greb samt sociale og institutionelle greb.
Hvordan skaber man en stærk identitet i et boligområde, kan man bygge på de eksisterende “mursten” eller bør man rive ned?
Erfaringerne fra de danske cases peger på, at de strategiske greb der anvendes ved omdannelsen af udsatte boligområder afhænger af det enkelte boligområdes særlige muligheder og begrænsninger. I mange beslutningstageres øjne rummer boligområderne som regel både nogle kvaliteter, der kan bygges videre på og nogle udfordringer, der er behov for at arbejde med. I Tingbjerg peger mange strategiske aktører eksempelvis på den eksisterende boligmasse og arkitektur – med de karakteristiske gule mursten – som en styrkeposition for området. De ønsker derfor at undgå nedrivninger så vidt muligt og arbejder for, at nye boliger skal komplementere den eksisterende arkitektur. I boligområder som Gellerup og Ringparken finder de det derimod nødvendigt at rive ned strategisk udvalgte steder. Det kan være for at gøre op med en dominerende skala i området eller for at gøre plads til nye infrastrukturelle forbindelser, der kan åbne boligområdet op.
Det er vel et langt, sejt træk at tiltrække nye ressourcestærke beboere til et udsat boligområde, er en god stedsidentitet alfa og omega for den proces?
Forskning viser, at udsatte boligområder typisk fravælges af ressourcestærke, som har flere muligheder på boligmarkedet. Hvis målet er at opnå en mere blandet beboersammensætning i områderne, er det derfor helt afgørende at udvikle områdets kvaliteter, så nye målgrupper i højere grad får lyst til at flytte til området. Det gøres gennem et strategisk arbejde med stedets identitet. Hertil ligger der også en vigtig opgave i at kommunikere budskabet om de nye forandringer, så områdets image udadtil ændres. Men arbejdet med stedsidentitet er kun en del af løsningen. Hvis udviklingen i de udsatte boligområder skal vendes, bør arbejdet med stedsidentitet suppleres med andre indsatser og greb i værktøjskassen. Der er også behov for at arbejde individorienteret med beboernes sociale mobilitet og komplekse udfordringer for eksempel gennem boligsociale indsatser.
Sociale mix-omdannelser, og hvorfor er det interessant – hvad ligger der bag de ord?
Den blandede by er for mange blevet et ideal i udviklingen af udsatte boligområder. Målsætningen om at fremme et socialt mix er knyttet til antagelsen om, at nye mere ressourcestærke beboere kan bidrage til en positiv udvikling for de udsatte boligområder og deres nuværende beboere. Internationale studier viser dog, at det er svært at tiltrække og fastholde nye beboergrupper i udsatte boligområder.
Derfor er det relevant at arbejde med de udsatte boligområders identitet forstået som de særlige karaktertræk og kvaliteter, folk forbinder med områderne. Ved at fremhæve og tilføre fysiske, sociale, institutionelle og funktionsmæssige kvaliteter i boligområderne, som henvender sig til nye beboergrupper, kan udviklingen af stedsidentiteten være med til at tiltrække mennesker, der ellers fravælger boligområderne. På denne måde kan stedsidentitet fungere som en løftestang til at opnå et ønsket socialt mix i samspil med andre indsatser og strategiske greb.
Er der et godt råd og inspiration til de, som står foran omdannelser i deres kvarter?
Betingelserne for at udvikle identiteten af udsatte boligområder varierer fra område til område. Når strategiske aktører skal udvikle stedsidentiteten og vælge strategiske greb, må de tage afsæt i de specifikke muligheder og begrænsninger, der gør sig gældende i den lokale kontekst. Stedsidentiteten kan både videreføre og forstærke eksisterende kvaliteter i og omkring boligområdet og gøre op med udfordringer eller tilføre kvaliteter, der efterspørges. Et godt grundlag for at udvikle områdets identitet er derfor forskellige analyser af lokale kvaliteter, problemstillinger og efterspørgsel på det lokale boligmarked. Dette kan med fordel foregå i et samarbejde mellem boligorganisation, kommune og eventuelt private investorer, da arbejdet med at udvikle en stærk vision for områdets identitet kan være med til at sikre en fælles retning og prioritering af indsatser på tværs af organisationer.