CFBU havde den 1. maj 10 års jubilæum. I den forbindelse har vi spurgt Astrid Bruus Thomsen, programchef hos Realdania, hvordan hun ser CFBU’s rolle nu og i fremtiden.
Hvordan synes du at CFBU gennem de sidste år har kvalificeret det boligsociale område?
– Mange aktører arbejder seriøst med at skabe positiv udvikling i de udsatte boligområder. Det gælder staten, kommunerne, den almene boligsektor gennem Landsbyggefonden og frivillige organisationer, fonde og foreninger med filantropiske indsatser. Indsatser og projekter er talrige og mange gange er der tale om et ’patchwork’ af forskellige programmer og tilgange. Når det kommer til de boligsociale indsatser, er det CFBU der har overblikket over arbejdet, og løbende samler op og evaluerer på de virkningsfulde indsatser.
– CFBU er et vigtigt formidlingscenter til alle os, der på forskellig vis beskæftiger os med de udsatte boligområder. Det er her vi kan hente viden og få kvalificeret arbejdet. Jeg ser især to områder hvor CFBU har bidraget med vigtig viden og kvalificering af arbejdet de senere år: Et øget fokus på sammenhængen mellem de fysiske og sociale indsatser samt de senestes års tendens til mere strategiske tilgange, hvor projekterne i de udsatte boligområder ses i sammenhæng med den generelle byudvikling, og kommunerne generelle sociale arbejde i boligområderne.
Gør CFBU en forskel?
– Data og evidens er afgørende forudsætninger for en videns baseret tilgang til forandringer. Derfor er CFBU’s mange evalueringer og analyser et vigtigt supplement til det samlede arbejde med den boligsociale indsats. CFBU kvalificerer den løbende debat om tilgangen til udvikling af de udsatte boligområder. Hvornår og hvordan virker tiltagene? Hvor er der vigtig læring at hente i den videre udvikling af det boligsociale arbejde? Jeg mener, at CFBU har en meget vigtig rolle at spille her.
Hvordan synes du det boligsociale område har ændret sig de seneste år?
– Tilgangen til udviklingen af udsatte boligområder er konstant i bevægelse, og disse år går den fra den primære områdebaserede tilgang indenfor matriklen til en bystrategisk tilgang, hvor boligområderne i højere grad ses i sammenhæng med den omkringliggende by. I de seneste år har vi set en overvejende vægtning mod en strukturel forståelse af problemstillingerne, med fokus på de udsatte boligområders entydige beboersammensætning i forhold til socioøkonomiske faktorer, fysiske isolation og manglende udveksling mellem udsatte boligområder og den omkringliggende by.
– Løsningerne ses i at introducere flere forskellige ejerformer i boligområder, styrke forbindelser ind og ud af boligområderne samt at integrere flere funktioner i boligområderne. Det boligsociale arbejde får derved ændrede vilkår, idet der sker en spredning af de udsatte beboere samt at de sociale dynamikker i boligområderne forandres.
Hvor i det boligsociale ”felt” ser du CFBU’s mission nu og i fremtiden?
– Det er væsentligt, at CFBU følger arbejdet i de udsatte boligområder meget tæt i de kommende år og løbende evaluerer vilkårene og rammerne for de boligsociale indsatser. Det er også vigtigt, at CFBU har blik for samtlige boligområder på de statslige lister over udsatte boligområder, da et øget fokus på og omfattende fysiske forandringer i de såkaldte ”hårde ghettoområder”, kan få store konsekvenser for de øvrige udsatte boligområder. Endelig vil det være vigtigt som en del af den strategiske tilgang at have fokus på koblingen mellem de fysiske og sociale virkemidler samt på sammenhænge og koordinering mellem boligsociale helhedsplaner og kommunerne sociale kernedrift i boligområderne.