I anledning af at CFBU har udgivet rapporten ”Boligsocialt arbejde under omdannelse” har vi talt med professor Claus Bech Danielsen, Statens Byggeforskningsinstitut.
Hvorfor er det så vigtigt at tænke bystrategisk?
I bund og grund er det jo fordi, at vi har opdaget, at vi kan ikke løse udfordringerne i forhold til de udsatte boligområder ved alene at arbejde inde på de enkelte matrikler. Vi har efterhånden prøvet at lave fascaderenoveringer, gårdforbedringer, og udearealforbedringer gennem 20 og 30 år. Det, som der er øvelsen i disse år, er jo at lime byen sammen igen. Man har opdaget, at de her områder ligger som nogle fysisk isolerede øer, og der er en ide om, at den fysiske isolation også fører til en social isolation. Så nu arbejder vi med at opløse den fysiske isolation, og det gøres ved at ved at integrere boligområderne med den omkringliggende by. Det er ret beset det som de bystrategiske indsatser handler om. Hele parallelsamfundspakken er et opgør med de isolerede øer, både fysisk og socialt. Skal man lime byen sammen igen, så er det de bystrategiske indsatser, der skal på banen.
Hvordan indtænker man bedst den boligsociale indsats i de fysiske omdannelser af udsatte boligområder?
Det er et meget stort spørgsmål, og ikke noget jeg umiddelbart har forsket i, så det kan jeg formentlig ikke svare præcist på, men: Det eneste jeg kan sige er, at man har talt om det i mange år – det at tænke de fysiske og sociale indsatser sammen, men vi har haft meget svært ved at få det op at stå, og det er jo blandt andet fordi, at der er blevet tænkt meget i søjler, og sektorer. Udfordringen er også, at selve målgrupperne på de fysiske og sociale indsatser ofte er forskellige. De sociale indsatser arbejder med de allermest udsatte beboere, og de fysiske handler jo tit om at tiltrække nogen udefra, og få dem ind i boligområderne. På den måde er målgrupperne i de to indsatser allerede forskellige, og det kan jo gøre, at man en gang imellem har svært ved at ”klynge” dem sammen.
Hvad betyder den bystrategiske vinkel for fremtidens boligsociale arbejde?
Den bliver helt afgørende. Tænker du bystrategisk, så tænker du ikke bare i matrikler, men i større bydele. De bystrategiske indsatser handler blandt andet om fortyndingsstrategi, det er en vigtig del. Og når man på den måde begynder at sprede nogle af de udsatte beboere rundt andre steder i byen, som jo er hele tanken bag parallelsamfundspakken, så må de boligsociale indsatser følge med nogle af de beboere til andre steder i byen. På den måde bliver det enormt vigtigt at finde ud af, hvor er det man genhuser alle disse mennesker de næste fem år, og hvordan får man de boligsociale indsatser til at følge med de mennesker, som nu har behov for det.
De boligsociale indsatser har haft deres styrke ved at være lokalt forankret netop de steder, hvor der er en høj koncentration af udsatte borgere. Så når vi nu begynder at lave denne her fortyndingsstrategi, og sprede de socialt udsatte beboere, giver det selvfølgelig nogle helt oplagte udfordringer for det boligsociale arbejde.
De tiltag, som man ser udført i de udsatte boligområder lige nu, hvor man river ganske mange boliger ned, har man da taget de ”bystrategiske briller” på dér?
Det har man i høj grad, det er bystrategiske indsatser vi ser anvendt, og det kan selvfølgelig være mange ting. Man kan diskutere måden man gør det på nu, men de værktøjer og metoder man har fat i nu, er det i høj grad den bystrategiske værktøjskasse man har dykket ned i.
Hvad tror du resultaterne af denne her omdannelsesproces bliver?
Hvis vi tager udgangspunkt i de næste ti år og parallelsamfundsaftalen, vil det føre til nogle meget drastiske forandringer – hvis det altså lykkes at gennemføre planerne. De 15 boligområder det handler om, vil være stort set uigenkendelige om 10 år i forhold til, hvad de er i dag – både på det fysiske område og på beboersammensætningen. Det er nogle meget radikale forandringer vi kommer til at se.
Hvis vi sætter de bystrategiske indsatser i et historisk perspektiv, hvor kommer begrebet så fra?
Bystrategiske indsatser er der blevet arbejdet med flere steder i udlandet gennem flere år. Man har arbejdet med det i Frankrig, Holland og USA på forskellige måder. Det med at arbejde med bydele fremfor matrikler, har man arbejdet med i 10-15 år internationalt. Og der er jo mange lighedspunkter med det det der skete i Danmark i brokvartererne for 30-40 år siden i København: Der var det jo bl.a. gårdsaneringer, det førte også til gentrificeringer, hvor man på den måde fik fortyndet et udsat område, og fik udskiftet beboersammensætningen i brokvartererne. Når man i dag ser, hvordan priserne i brokvartererne er skyhøje i forhold til, hvad de var for 30 år siden, så fortæller det en historie om, at det kan lade sig gøre at vende udviklingen, men også at det tager tid.