Flere piger i udsatte boligområder, der har en boligsocial helhedsplan, afslutter grundskolen med karakterer over 02 i dansk og matematik. Det viser CFBU’s undersøgelse af udviklingen over de seneste 6 år.
Der tegner sig en positiv uddannelsesudvikling blandt pigerne i de udsatte boligområder.
I 2021/2022 bestod 92 pct. af piger, der boede i et boligområde med en boligsocial helhedsplan, folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik. Andelen er hele 13 pct.-point højere end seks år tidligere, hvor andelen var 79 pct.
Udviklingen demonstrerer en tendens, hvor pigerne fra de udsatte områder med hastige skridt haler ind på deres jævnaldrende i resten af landet. Gabet mellem andelen af beståede afgangseksamener i de to grupper er mindsket markant: I perioden 2016-2022 er pigerne fra helhedsplansområderne gået fra at ligge 13 pct. til 5 pct. under landsgennemsnittet.
Geeti Amiri Kjær, debattør, folkeskolelærer og bestyrelsesmedlem i CFBU, er ikke overrasket over den positive udvikling:
– Som folkeskolelærer oplever jeg den samme tendens. Pigerne kører bare med klatten. Det er godt og virkelig vigtigt, ikke mindst for pigernes mulighed for at skabe sig et bedre liv gennem uddannelse, job og økonomisk frigørelse.
Geeti Amiri Kjær fortsætter:
– Det er vigtigt at fremhæve denne udvikling, ikke mindst for at tydeliggøre, hvad vi i skoleregi og i den boligsociale indsats er lykkedes med. Det er erfaringer, som vi måske også med fordel kan kigge på, når det kommer til arbejdet med drengene.
Indsatserne er nødvendige
Pigernes udvikling spejler en bredere tendens i helhedsplansområderne, hvor der er sket et generelt løft i forhold til både grundskolen, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. En evaluering foretaget af VIVE¹ tyder på, at den boligsociale indsats er med til at understøtte den positive udvikling.
Ifølge Geeti Amiri Kjær fremhæver de seneste mange års erfaringer vigtigheden af arbejdet i helhedsplanerne:
– Jeg har oplevet en tendens til, at man forklejner den store betydning, den boligsociale indsats har for lokalmiljøet, og at familierne har nogen at trække på udover de gængse institutioner og myndighedspersoner. Jeg håber, at det her kan være med til at styrke argumentet om, at indsatserne er nødvendige.
Geeti Amiri Kjær fortsætter:
– Det er måske ikke muligt at se de kortsigtede resultater af den boligsociale indsats. Men pigernes udvikling er det et udtryk for, at der bliver skabt brugbare og holdbare resultater på den lange bane. Det er bedre, end at man tyer til quick fixes.
Følger udviklingen
De kommende års udvikling vil afsløre, om pigernes uddannelsestendens over de seneste seks år tegner en vedvarende trend. De nuværende resultater er påvirkede af den ændrede prøveform i coronaårene og bør derfor tages med forbehold, forklarer Jonas Følsgaard Grønvad, seniorkonsulent ved CFBU:
– Når vi ser på udviklingen, er det vigtigt at tage højde for perioden med corona, hvor der har været særlige regler ved afgangsprøverne. Det betyder blandt andet, at de indberettede prøvekarakterer fra 2019/2020 bygger på elevernes ophøjede standpunktskarakterer grundet aflysningen af folkeskolens prøver. Det er med til at forklare en del af stigningen, som opleves i de udsatte boligområder og i hele landet. Det bliver derfor interessant at se, om den positive udvikling fortsætter.
¹ VIVE (2022): “Chanceulighed i udsatte boligområder”