CFBU gennemfører over de næste 4 år et PhD-projekt i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg universitet og med støtte fra Realdania. Det er chefkonsulent ved CFBU, Lasse Kjeldsen, der skal stå for projektet, som går under arbejdstitlen ’Kobling af fysiske og sociale indsatser i udsatte boligområder.’
I forskningen er der de senere år sat fokus på, hvilke konsekvenser der er ved et socialt opdelt boligmarked, herunder hvad det betyder, når socialt udsatte borgere bor side om side i udsatte boligområder. Flere studier peger på, at koncentrationen af udsatte borgere og lavindkomstgrupper i sig selv er med til at fastholde særligt børn og unge i en udsat position.
– Vi kan se fra især amerikansk forskning, at der er negative effekter ved at vokse op i områder med koncentreret fattigdom, social udsathed samt kriminalitet. Det rammer især børn og unge, som bl.a. har en forhøjet risiko for kriminalitet. Lignende resultater ses også i dansk forskning, ligesom et forskningsprojekt fra Kraks Fond Byforskning for nylig har peget på en overhyppighed af psykisk sygdom hos borgere, der er bosat i områder præget af koncentreret social udsathed.
Sådan siger Lasse Kjeldsen, som er kommende PhD-studerende på projektet.
Omfattende tiltag skal dæmme op for sociale problemer
Hvordan vil man så løse problemet? Flere steder i udlandet har man de seneste år arbejdet med at dæmme op for koncentrationen af socialt udsatte ved hjælp af en strategi om at skabe et socialt mix. I Danmark er der også sat fokus på at skabe mere socialt blandede boligområder, senest med parallelsamfundsaftalen, som den daværende regeringen indførte sammen med forligspartierne i 2018. Den nye lovgivning skal med forskellige greb forandre beboersammensætningen i de udsatte boligområder, herunder ændre på ejertyper og boligformer samt skubbe til fysiske omdannelser af boligområderne.
Lasse Kjeldsen uddyber:
– Med disse tiltag forsøger man at skabe nogle mere blandede boligområder, hvor der er flere forskellige typer af boliger blandet sammen, herunder både almene og privatejede boliger. Formålet er på denne måde at skabe en mere socialt blandet beboersammensætning – det man kalder social mixing. Idéen bag social mixing er, at man gennem en mere blandet beboersammensætning får tilført nogle ressourcer til området, både i form af kapital, men også i form af det, man opfatter som mere ressourcestærke beboergrupper.
– En anden ting, der går igen i udviklingsplanerne, er at man gerne vil åbne områderne mere op og binde dem bedre sammen med resten af byen. Samtidig investeres der i forskellige faciliteter i byrummene, som fx byparken og kunstgræsbanen i Gellerup. Det er investeringer, der skal trække flere borgere til områderne og skabe muligheder for socialt liv og sociale møder på tværs.
Kobling af fysiske og sociale indsatser
De seneste års udvikling på området for udsatte boligområder har skabt et behov for at finde nye løsninger på, hvordan de fysiske og sociale indsatser kobles og integreres bedre med hinanden end tilfældet er nu. Formålet med PhD-projektet er derfor at undersøge, hvordan denne kobling kan styrkes, og i forlængelse heraf udvikle nye metoder og redskaber til at en sådan kobling kan finde sted.
Lasse Kjeldsen forklarer, hvorfor det er vigtigt med nye metoder og redskaber:
– Selvom meget taler for, at social mixing kan være en god strategi, er der desværre også meget forskning der viser, at det ikke er uden problemer. I forbindelse med tidligere forsøg som fx det amerikanske Moving to Opportunity-program viste studier, at mange føler sig socialt isolerede, når de flyttes til andre boligområder. Og selv efter mange år i de nye områder er deres sociale netværk relativt begrænsede. Andre studier har vist, at etablering af socialt blandede boligområder i mange tilfælde ikke fører til den sociale interaktion på tværs af indkomstgrupper og ejerformer, som man havde forestillet sig. I nogle tilfælde har det tværtimod ført til sociale konflikter mellem forskellige grupper af beboere. Det tyder på, at social mixing er en strategi, der skal anvendes med stor agtpågivenhed og omtanke. Og at der på dette felt ikke findes én rigtig løsning – men at løsningerne altid må tage udgangspunkt i de lokale forhold.
Lokal viden fra områderne skal bidrage til løsninger
CFBU er sat i verden for at kvalificere og styrke den boligsociale indsats. Det er derfor afgørende, at PhD-projektet bidrager direkte til centerets formål.
Lasse Kjeldsen slutter af med at forklare, hvordan han ser den videre proces herfra:
– På det boligsociale felt er der generelt en stor viden om beboerne i de udsatte områder, der nu skal under omdannelse. De boligsociale medarbejdere kender ofte den lokale kultur og de sociale ressourcer såvel som udfordringer, der er tilstede lokalt. Der kan være stor værdi i at sikre, at denne viden bliver tænkt ind, når man nu skal i gang med at omsætte udviklingsplanerne for de udsatte områder til virkelighed.
– Det har tidligere vist sig at være en stor udfordring, at integrere de boligsociale indsatser med fysiske omdannelsesprojekter i de udsatte områder. Med PhD-projektet håber vi sammen med kommuner og boligorganisationer at kunne udvikle metoder til, hvordan sociale og fysiske indsatser kan integreres bedre og forhåbentlig bidrage til nogle mere kvalificerede omdannelser i de udsatte områder.
PhD-projektet formidles som en artikelsamling bestående af forskningsartikler i relevante fagtidsskrifter, som derudover også vil blive udgivet som rapporter i regi af CFBU. Desuden vil PhD-projektets resultater løbende blive formidlet gennem CFBU’s rådgivningsydelse og til konferencer.
Fakta
- Du kan allerede nu orientere dig om den bystrategiske drejning i rapporten ’Boligsocialt arbejde under omdannelse’, som udkom i maj 2019.
- CFBU afholder i samarbejde med SBi konferencen Boligdag d. 6. november, der handler om omdannelse af udsatte boligområder og betydningen af socialt mix.