Lucas, der først på ugen pjattede og havde svært ved at koncentrere sig, er nu helt opslugt af tømrerarbejdet. Han synes det er meget sjovere end en almindelig skoledag, og han glæder sig til at vise sine forældre, hvad han har lavet på Bakken til rejsegildet den sidste dag.
En bakketop i Hedehusene, der gennem mange år havde ligget ubrugt hen, blev i efteråret 2015 indtaget af eleverne fra den lokale folkeskole. Resultatet blev en legeplads ved navn ”Junglebanen” – udtænkt, planlagt og konstrueret af eleverne selv. Det har ikke bare givet eleverne bedre faciliteter, men også mere ansvarsfølelse, øget motivation for at lære og bedre trivsel. Det viser en ny undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling af undervisningsforsøget i Hedehusene.
Charlotteskolen i Hedehusene indgik i 2015 et samarbejde med boligsociale medarbejdere fra det nærtliggende Charlottekvarter om at udvikle et alternativt undervisningsforløb. Idéen var at højne trivslen blandt eleverne ved at lade dem være medskabere af omdannelsen af en bakke ved skolen.
Starten på forløbet var en femdages workshop for skoleklasserne, hvor eleverne kortlagde Bakkens karakteristika i elevhøjde, og derefter gik i gang med at udvikle og designe idéer for deres nye bakke. Sluttelig præsenterede eleverne selvbyggede miniaturemodeller af deres idéer, og eleverne stemte på den idé, som skulle bygges i 2015. Vindermodellen blev Junglebanen, og en efterfølgende ”Byg-og-lær workshop” med bl.a. lokale håndværkere rustede eleverne til byggeopgaven. Der blev arbejdet i fire forskellige værksteder: Et natur- og teknikværksted, et smede- og matematikværksted, et tømrerværksted og et journalistværksted.
Så gik selve byggeriet i gang. Eleverne arbejdede under kyndig vejledning af lokale håndværkere, boligsociale medarbejdere og lærere med at bygge Junglebanen, og efter nogle uger stod legepladsen færdig.
Og det har ikke bare givet eleverne en ny legeplads. CFBU har i en ny evaluering undersøgt om det alternative undervisningsforsøg har bidraget til at styrke den sociale sammenhængskraft i klasserne, øge trivslen, motivationen og læringen, samt øge elevernes medborgerskab og ansvarsfølelse for boligområdet.
Undervisningsforsøget viser gode takter, og indsatsen har øget trivslen for den enkelte elev og i klassen generelt. Der er samtidig tendens til, at eleverne efter indsatsen er mindre ensomme og er blevet gladere for deres klassekammerater.
– Indsatsen er lykkedes med at bryde nogle af de sociale mønstre i klasserne, så eleverne kan få øje på nye venskaber og kompetencer hos sig selv og hinanden. Der er kommet en større accept eleverne imellem, og det ser også ud til, at indsatsen har minimeret elevernes opfattelse af at blive mobbet.
-Samtidig viser vores undersøgelse, at projektet manglede konkret ressourceafstemning mellem parterne. Lærerne havde ikke nok øremærkede timer til undervisningsforløbet, og timerne lå ikke i det tidsrum, forløbet skulle finde sted.
Det betyder bl.a. at det kan blive svært at fastholde og fortsætte med de gode erfaringer fra projektet, fordi lærerne kun havde en begrænset rolle i forløbet, siger specialkonsulent Anne Maria Foldgast fra CFBU.
-Det er jo i sig selv et unikt projekt, som forhåbentlig kan inspirere andre skoler og helhedsplaner til at indgå i et samarbejde, siger Anders Hagedorn, der er projektleder i helhedsplanen i Charlottekvarteret. Det anderledes undervisningsforløb med andre fagligheder og læringsrum har medvirket til, at eleverne og lærerne har mødt hinanden på anden vis end normalt. Når alle er på udebane, bliver der rykket ved hierarkierne i klasserne, og lærernes blik på eleverne er blevet mere nuanceret.
Minna Thøgersen, skoleleder på Charlotteskolen, siger:
– Folkeskolereformen lægger vægt på begrebet ”Åben Skole” – altså at skolen skal sikre samarbejde med det omkringliggende lokalsamfund, og man kan vel næppe forestille sig et bedre og mere meningsfyldt samarbejde end det, vi har haft, med de boligsociale medarbejdere i Charlottekvarteret.
– Vi får som skole foræret en ressource i form af kompetente personer, der indgår i planlægning og gennemførelse af projektet. En ressource, som vi ikke selv som skole ville kunne finde tid eller økonomi til.
-Og det hele er så lokalt forankret: der deltager lokale håndværkere og andre, der arbejder i lokalområdet– og der kommer et helt konkret, lokalt resultat ud af det, – et resultat, der forbedrer områdets aktivitetsmuligheder til glæde for børn og unge. Det giver virkelig mening.
Facts:
- CFBU’s tidligere undersøgelser viser, at flere børn og unge fra udsatte boligområder har udfordringer i skolen. Eleverne er ofte skoletrætte, og klasserne har dårlig social sammenhængskraft, som påvirker den sociale trivsel og skolemotivation hos eleverne.
- CFBU har indgået et samarbejde med Charlotteskolen og de boligsociale medarbejdere fra helhedsplanen i Charlottekvarteret om at evaluere indsatsen i 2015/2016.
Råd om samarbejdet mellem helhedsplanen, skolen og øvrige aktører:
- Lav gode samarbejdsaftaler fra start
- Find en balance
- Frie rammer kræver flere undervisere
- Integrer forløbet i undervisningen
- Fasthold den gode udvikling
- Formidl den nye viden
- Øremærk ressourcer og timer
For at skabe et vellykket undervisningsforløb for eleverne er det en afgørende forudsætning, at både skole og helhedsplan dedikerer sig til samarbejdet. Derfor anbefaler CFBU, at skoler og helhedsplaner prioriterer og koordinerer samarbejdet, således at begge partner får et ejerskab til forløbet; herunder elevernes udvikling såvel som en forståelse af gevinsten ved at indgå i et samarbejde for hele skoleklasser.
Hvis du ønsker at igangsætte et lignende undervisningsforløb anbefaler CFBU dig at lave klare samarbejdsaftaler fra start mellem skole og de boligsociale medarbejdere. Det er vigtigt at sammensætte eleverne i dynamiske grupper, at arbejde i andre fysiske rammer end i klasselokalet, og at anvende forskellige læringsstile. Sidst, men ikke mindst er det vigtigt at fastholde den gode udvikling fra forløbet. Det kan gøres ved at integrere redskaber fra det alternative undervisningsforløb i undervisningen efterfølgende og ved at formidle og diskutere den nye viden såvel på lærerværelset som i det boligsociale team.