Få beboere i udsatte boligområder har selv været udsat for vold, trusler eller chikane, og hændelserne anmeldes til politiet i stort set samme omfang som i andre byområder. Det viser en ny undersøgelse fra CFBU baseret på et omfattende datamateriale fra Rigspolitiets Tryghedsindeks.
– Undersøgelsen afkræfter en udbredt antagelse omkring de udsatte boligområder, nemlig at beboerne ikke anmelder kriminaliteten til politiet i samme omfang som i andre byområder f.eks. pga. frygt for repressalier fra gerningsmanden. Det kunne tænkes at medføre en skjult pukkel af kriminalitet i områderne – det såkaldte mørketal. Her viser vores undersøgelse, at nok er der fortsat en del kriminalitet, der ikke anmeldes i de udsatte boligområder, men det er overordnet set ikke anderledes end i andre danske byområder, siger Lasse Kjeldsen, der er medforfatter til undersøgelsen ”Trygheden i danske byområder 2”.
Over 6000 beboere i en række udsatte boligområder har hvert år siden 2013 deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om bl.a. tryghed, kriminalitet og nabolagsproblemer i deres boligområde. Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres af Danmarks Statistik som en del af Rigspolitiets Tryghedsindeks. CFBU har analyseret det store datamateriale på tværs af de udsatte boligområder og bl.a. sammenlignet besvarelserne med andre danske byområder.
Blandt resultaterne er, at relativt mange beboere i udsatte boligområder er utrygge ved at færdes ude i deres boligområde, men også at få selv har oplevet ubehagelige hændelser. 2 % har selv været udsat for vold eller forsøg på vold inden for det seneste år, og 6 % har været udsat for chikane eller trusler. Selvom det er flere end i andre byområder, hører denne form for kriminalitet også i de udsatte områder til undtagelserne. 15 % har været udsat for tyveri og 9 % for indbrud inden for det seneste år i de udsatte boligområder, men disse tal er ikke højere end i andre danske byområder.
Samtidig viser analysen, at det såkaldte mørketal i de udsatte boligområder er på niveau med andre byområder i Danmark. Mørketallet betegner den del af kriminaliteten, der ikke anmeldes til politiet, og derfor ikke optræder i den officielle kriminalitetsstatistik. Mørketallet varierer en del mellem de forskellige typer kriminalitet, og enkelte steder er der små, men signifikante forskelle på mørketallet i udsatte boligområder og andre byområder: Lidt færre anmelder tyveri, indbrud og hærværk på egen bolig eller bil i de udsatte boligområder, mens lidt flere anmelder hærværk, graffiti, hensynsløs kørsel og tilbud om at købe narkotika. For de mest alvorlige typer kriminalitet som vold, trusler og chikane er der ingen signifikante forskelle i anmeldelsestilbøjeligheden.
Der er dog stor variation mellem de 31 udsatte boligområder, der indgår i analysen. Det gælder både omfanget af kriminalitet og mindre alvorlige forseelser som tilråb, hensynsløs knallertkørsel og støjgener fra naboer. Nogle boligområder har ifølge beboerne alvorlige problemer med f.eks. vold, trusler og chikane og en høj andel utrygge beboere, mens andre har færre problemer og et tryghedsniveau, der nærmer sig andre danske byområder.
Ellemarken i Køge har mindsket utrygheden
Ellemarken i Køge er et af de udsatte boligområder, der indgår i undersøgelsen. Her er trygheden blevet signifikant forbedret fra 2013 til 2014, hvor 31 % af beboerne i 2013 var grundlæggende utrygge i deres boligområde, mens tallet kun var 19 % i 2014. En meget positiv udvikling, der i boligområdet tilskrives en fælles indsats i mellem Politi, Helhedsplan, Køge Kommune og ikke mindst Ellemarkens beboere.
– I vores tværgående samarbejdsfora har det ofte være diskuteret, at det var et problem, hvis
beboerne ikke meldte kriminalitet til politiet, siger centerchef Ulf Lolk Larsen fra Køge Kommune. Han tilføjer:
– Derfor er det godt at vide, som undersøgelsen viser, at det ikke lader til at være et specielt problem for Ellemarken eller nogle af vores andre boligområder.
Fra Ellemarken siger vicepolitiinspektør John Jensen fra Midt- og Vestsjællands politi:
– Vi er rigtig glade for at trygheden blandt befolkningen i Ellemarken er styrket. Befolkningen har heller ikke grund til andet. Der er ikke mere kriminalitet i Ellemarken end der er i det omliggende samfund. Det er vigtigt at de informationer og budskaber også kommer ud til beboerne i områderne. Det er også med til at styrke trygheden. Den positive udvikling skal ikke mindst ses i lyset af et godt samarbejde og en god dialog mellem boligforeninger, bestyrelser, kommunen og politiet.
Trygheden i danske byområder 2
- 31 boligområder, der i 2012 var kategoriseret som SUB-områder indgår i CFBU’s analyse.
- Danmarks Statistik gennemfører hvert år en spørgeskemaundersøgelse for Rigspolitiet med over 12.000 besvarelser i hele landet. Ca. halvdelen af besvarelserne kommer fra beboerne i de såkaldte SUB-områder (særligt udsatte boligområder).
- Undersøgelsen er anden del af CFBU’s trilogi om trygheden i danske byområder. Første del udkom i 2013, mens tredje og sidste del er planlagt til udgivelse i Maj 2016.
Kontaktpersoner
Kommunikationsrådgiver i CFBU, Jesper Damm Olsen, tlf 30111486
Centerchef i Køge kommune, Ulf Lolk Larsen, tlf 23815078
Vicepolitiinspektør John Jensen fra Midt- og Vestsjællands politi, tlf 23239175