CFBU har spurgt projektleder i Risingplanen, Dorte Laursen, hvordan hun oplever det boligsociale arbejde i Odense C.
Hvilke tiltag i Risingplanen oplever du som særligt vellykkede?
– Vores beskæftigelsesindsats er meget vellykket. Vi har et tæt samarbejde med Odense Kommune omkring anvisning af fritidsjob til de unge. I den forbindelse er senest fem af områdets unge piger startet i job ved Bilka. Vi arbejder også sammen med andre aktører om at få unge ind på arbejdsmarkedet – det er unge som er særligt udsatte: mangelfuld skolegang, unge som har været ude i kriminalitet, unge som ikke er uddannelsesparate m.m.
Vi har også etableret et tæt samarbejde med Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense. Det betyder, at beboerne kan henvises til praktikforløb, som er tilpasset den enkeltes kompetencer og individuelle situation. Vi arbejder ofte med mennesker, som er langt væk fra arbejdsmarkedet og en praktikplads i helhedsplanen kan være første spæde skridt på vej til et selvforsørgende arbejdsliv.
Et andet tilbud er rådgivning og vejledning. Flere beboere er veluddannede, men har svært ved at finde arbejde. Efter en periode med tæt sparring omkring jobansøgning, udarbejdelse af CV og træning i jobsamtaler, er det lykkedes for enkelte beboere at få job og blive selvforsørgende. Vi møder også beboere, som ønsker at blive selvstændige erhvervsdrivende og her inddrager vi en revisor som vejleder, så der er styr på formelle krav til etablering af virksomhed. I øjeblikket har tre startet egen virksomhed.
Et kendetegn for Risingplanen er, at vi samler på fællesskaber af alle slags: der er sociale fællesskaber, professionelle fællesskaber og fællesskaber på tværs. Samskabelse og inddragelse er nøgleord, når vi arbejder. Det gælder det civile samfund, inddragelse af frivillige foreninger og den offentlige sektor i løsninger på de udfordringer, som findes i udsatte boligområder. Nogle udfordringer kan løses af beboerne selv, andre kan varetages af de frivillige foreninger mens andre igen skal løses af professionelle.
Hvilke udfordringer står I overfor?
– Generelt er vi udfordret af at vores indsatser er tidsbegrænsede. Da vi arbejder konstant med forankring og bæredygtighed i indsatserne, kan tidsbegrænsningen af og til hæmme og begrænse arbejdet.
Vi ved det tager tid at starte nye projekter op og vi taler om ’det lange seje træk’, når nye indsatser skal iværksættes. Samtidig er projektkulturen præget af hurtighed og ofte begynder vi at tale om nye projekter to år før igangværende projekter skal stoppe. Det kan virke paradoksalt: projekter og udviklingen løber stærkt – samtidigt arbejder vi ofte med mennesker som har behov for tid, hvis de skal rykke sig.
Hvordan har Risingplanen benyttet CFBU i det daglige arbejde?
– I helhedsplanen arbejder vi med tre indsatsområder:
• Uddannelse, beskæftigelse og erhverv
• Børn, unge og familier
• Beboernetværk, inddragelse og demokrati
I alle tre indsatsområder er den viden som CFBU genererer blevet inddraget. Det være sig som inspiration til beskrivelse af indsatsen, som ekspertise, når udfordringer i boligområdet skal afdækkes og som arbejdsmetode når problemer skal håndteres.
Risingplanen er udformet i en periode, hvor målopfyldelsesskemaerne blev til i samarbejde med CFBU. Således er aktiviteterne udformet i lyset af den viden CFBU rummer – det betyder, at meget af vores daglige arbejde hviler på og måles ud fra en viden hentet ved CFBU.
Vi har også haft den store glæde af at indgå i undersøgelser af lektiecaféer i udsatte boligområder, et tilbud som Ungdommens Røde Kors driver i helhedsplanen. Her er CFBU’s arbejde et drive for både samarbejdet omkring aktivitetens indhold, og det faglige samarbejde med en eksempelvis frivillig organisation.
Står vi overfor nye udfordringer i helhedsplanen, er det ofte hos CFBU vi henter viden og faglige refleksioner. Ikke som konsulentbistand, men i udgivelserne.
Har du ønsker for hvad CFBU skal undersøge inden for det boligsociale arbejde?
I et felt hvor der stilles krav til dokumentation og effekt ville det være skønt, hvis der kunne udvikles enkle redskaber til måling. Samtidig er der mange successer, som fortjener en anderledes måde at blive dokumenteret på – hvordan kunne dokumentation også være?
En undersøgelse af forankring ville også være relevant. En undersøgelse af hvilke indsatser/aktiviteter, der har gode erfaringer med forankringen. Hvordan forankres der i det kommunale system, i lokale frivillige foreninger og i organisationer?
Jeg har indtryk af, at der kommer flere udfordringer med beboere med psykiatriske lidelser. Det kunne være interessant at høre om erfaringer med samarbejde omkring denne beboergruppe.
Det kunne også være spændende med en undersøgelse af, hvilke faglige profiler, der skaber gode resultater i helhedsplanen.
Sidst, men ikke mindst er det oplagt at sætte fokus på, om projektkulturen i tidsbegrænsede helhedsplaner kan erstattes af mere permanente indsatser.