CFBU har spurgt familiemedarbejder i Kvarterhuset Søndermarken, Karen Gram, hvordan hun oplever det boligsociale arbejde på Frederiksberg.
Hvad er potentialerne i at få engageret civilsamfund og andre lokale aktører?
– Der har været boligsocialt arbejde i Søndermarkskvarteret gennem en årrække. Vi har gennem alle årerne, når det var relevant og muligt, samarbejdet med andre lokale aktører i området, hvad enten det er frivillige beboere, kommunale institutioner, frivillige organisationer og andre. Det har været og er vigtigt, fordi vi kan mere, når vi går sammen, og det kan vi bl.a. i kraft af, at vi kan bidrage med noget forskelligt og har forskellige perspektiver på tingene.
Derudover er der også potentiale i samarbejdet med frivillige og andre lokale aktører i forhold til hele forankringsdelen. Vi i det boligsociale er her på lånt tid, beboerne og andre lokale aktører bor her og er her også, når der ikke længere er en boligsocial helhedsplan.
Hvad er helhedsplanens engagement i lokalområdet?
– Helt overordnet er det helhedsplanens rolle på forskellig vis at understøtte beboerne i området. Det kan ske både gruppevis og individuelt. På gruppeniveau sker det ofte med udgangspunkt i forskellige aktiviteter – eksempelvis har vi et familiebaseret netværk for småbørnsfamilier, som har eksisteret i fire år kaldet Familietræf. Aktiviteten fungerer i kraft af frivillige forældre, som står for planlægning og gennemførelse af aktiviteterne. Men der er en relativ udskiftning i gruppen, idet børnene bliver ældre. Derfor kan man sige, at vi fra helhedsplanens side understøtter gruppens kontinuitet over tid. Indenfor det sidste halve år har de lokale bydelsmødre startet et kvindenetværk, og en af vores andre frivillige har taget initiativ til at starte en barselscafé. Det følger vi spændt og understøtter grupperne i det omfang, de har behov for det.
På det individuelle niveau understøtter vi beboerne bl.a. ved at henvise til tilbud, rådgivning og/eller aktiviteter, som kan hjælpe dem, der hvor de er i deres liv.
Hvilke udfordringer står I overfor, og hvad karakteriserer området omkring Søndermarken og Domus Vista?
– Geografisk er området delt i to adskilt af en S-togsbane, som fungerer som en fysisk og for nogle er det også en mental barriere. Denne opdeling og forskellighed viser sig også i beboersammensætningen, specifikt i forhold beboelsesdelen på Nordens Plads. Her bor der en stor andel af ældre, hvorimod der bor rigtigt mange børnefamilier i Søndermarkskvarteret. Med etableringen af det nye medborgercenter bliver der en fælles opgave med at få bygget bro mellem områderne og dets beboere, på tværs af alder, generationer, kultur og etnicitet.
Hvilke tiltag har I som er særligt vellykkede?
– Vi anser vores samarbejde med den lokale folkeskole Søndermarkskolen for at være særligt vellykket, bl.a. fordi det er tæt og ikke mindst udvikler sig løbende. Vi samarbejder med den på flere forskellige niveauer. Vi har bl.a. en lektiecafé, hvor en af lærerne er ansat af helhedsplanen, men kommer fra Søndermarkskolen. Det giver mange fordele, bl.a. i forhold til rekrutteringen af børn og unge, men også viden om, hvad der arbejdes med på skolen. Derudover er der også et tæt samarbejde med skolen i forhold til SSP indsatsen, hvor der er faste månedsmøder om, hvad der rører sig blandt områdets børn og unge. Derudover begyndte vi for fire år siden sammen med både skolen og SFO´en at holde møder i boligområdet for forældre som har børn, der skal starte i skole, hvor forældrene ikke selv har gået i dansk folkeskole. Møderne er et led i at skabe en god og tryg skolestart for familierne. Disse forældremøder ligger nu til grund for, at vi starter et lignende samarbejde op i forhold til familier med børn i udskolingen. Udover Søndermarkskolen bliver Ungdommens Uddannelsesvejledning en del af forældremøderne. Så helt konkret viser samarbejdet nogle af de synergier der er i at samarbejde med andre lokale aktører.
Hvordan ser I helhedsplanens engagement i forhold til det kommende medborgercenter
– Vi glæder os rigtigt meget til at samarbejde med det kommende medborgercenter og til at se, hvilke nye tiltag, der kommer til at vokse frem i den forbindelse.
På det helt konkrete niveau, er en af opgaverne, at vi skal koordinere vores aktiviteter og indsatser, så vi supplerer hinanden. Med den gensidige viden omkring hinandens aktiviteter, kan vi henvise beboerne til medborgercentret, men selvfølgelig også omvendt. Ved at henvise til hinanden og arbejde sammen om projekter, når det er muligt, er vi med til at bygge bro mellem de lokale tilbud og aktiviteter og områdets beboere.
I helhedsplanen er omdrejningspunktet for indsatserne børn, unge og familier. Det nye medborgercenter kommer til at favne bredere, så det bliver dejligt i nogle sammenhænge at få en anden aktør at spille bolden videre til og samarbejde med i forhold til de ønsker og behov, der er i området. Det er faktisk allerede tilfældet hvad angår afholdelse af højskoledage for ældre, et kulturelt projekt som startede i 2015 i samarbejde med forskellige lokale aktører; bl.a. Ok-Huset Lotte, det daværende bibliotek Domus Vista, Områdefornyelsen i Frederiksberg Kommune samt os fra den boligsociale helhedsplan. Det er et projekt, som medborgercentret ikke blot har sagt ja til at videreføre, men også videreudvikle i form af dannelse af en højskoleforening i kvarteret. Så på den måde vil det nye medborgercenter være en løftestang for den sociale dynamik i området.
CFBU undersøger i 2017-2019 forskellige aspekter af medborgercentre i udsatte boligområder. Undersøgelsens del 1 fokuserer på mapping som metode til at kortlægge ressourcer og samarbejdsflader i et boligområde, del 2 består af en kortlægning af forskellige typer medborgercentre og i del 3 følger vi tilblivelsen af et medborgercenter på Frederiksberg og bl.a. hvad dette betyder for netværksdannelsen i boligområdet.