Der er meget lidt viden om, hvad der kan få udsatte borgere med problemer ud over ledighed i beskæftigelse. En fremskudt beskæftigelsesindsats i København viser, hvordan ledige kommer tættere på beskæftigelse ved at fjerne barrierer.
Seks lokalt placerede jobvejledninger i København er i de seneste år lykkedes med at knække en af velfærdstatens væsentligste udfordringer: At få udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet. Jobvejledningerne bruger den nødvendige tid til den enkelte borger, og hjælper bl.a. med at løse de personlige problemer, der ofte står i vejen for beskæftigelse. Det giver bedre resultater end den ordinære beskæftigelsesindsats, viser en ny effektmåling fra Center for Boligsocial Udvikling.
Da Københavns Kommune i 2009 etablerede fremskudte jobvejledninger i seks udsatte boligområder, var det bl.a. for at få svar på, om den lokale placering og mere tid til den enkelte ledige, ville få flere udsatte ledige tættere på arbejdsmarkedet. Jobvejledningerne er målrettet de mest udsatte borgere, og indsatsen adskiller sig fra den ordinære indsats bl.a. ved at bruge flere ressourcer på at løse de lediges personlige problemer med helbred, bolig, økonomi og familie, der ofte er barrierer for at komme ind på arbejdsmarkedet.
Nu viser en evaluering fra Center for Boligsocial Udvikling af de fremskudte beskæftigelsesindsatser i Københavns Kommune, at jobvejledningerne har effekt ift. at få de udsatte borgere rykket tættere på arbejdsmarkedet. Jobvejledningerne er årligt lykkedes med at få 12,3 pct. af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år i virksomhedspraktik eller løntilskud. Til sammenligning er tallet 10,3 pct. for de øvrige udsatte boligområder – uden en fremskudt beskæftigelsesindsats.
Det giver en signifikant mereffekt på 2 %, som dækker over 40 personer, der antageligt ikke ville være kommet i virksomhedspraktik eller løntilskud uden den fremskudte beskæftigelsesindsats. Effekten er altså lille, men ikke desto mindre væsentlig for den enkelte borger, pointerer Mette Fabricius Madsen fra CFBU, der har stået for evalueringen:
– Jobvejledningerne har arbejdet med udsatte borgere, som det kræver tid og tålmodighed at få til at indgå i virksomhedspraktik eller løntilskud. Man kan derfor heller ikke med rimelighed forvente en voldsom mereffekt af en sådan indsats. Selv en lille mereffekt, som her, kan være vigtig på den lange bane – både for den enkelte ledige og for samfundsøkonomien.
Tidligere forskning har vist, at netop virksomhedspraktik og løntilskud er de former for aktivering, der med størst sandsynlighed fører til regulær beskæftigelse – også for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet. Andre beskæftigelsesvejledninger kan derfor med fordel kigge nærmere på erfaringerne fra de fremskudte beskæftigelsesindsatser i København:
– Vores undersøgelse viser, at de fremskudte beskæftigelsesvejledninger har anvendt nogle greb, som man kan lære noget af i den ordinære jobvejledning. Den lokale placering, faste jobvejledere og tid til at rydde barrierer af vejen for den ledige – det er ikke raketvidenskab, men det skaber faktisk den effekt for udsatte ledige, som mange på dette område efterspørger, siger Mette Fabricius Madsen.