Antallet af kriminelle unge er siden 2009 faldet med 24 % i udsatte boligområder. Ny undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling viser, at helhedsplaner med et socialt formål har en del af æren for faldet.
Folketinget bevilliger i 2006 1.2 mia. kr. til boligsociale indsatser, der bl.a. skal være med til at mindske antallet af unge kriminelle i de udsatte boligområder. Indsatserne består bl.a. af mentorordninger, klubber og væresteder, fritidsaktiviteter og opsøgende gadeplansarbejde. Indsatserne er kendetegnet ved at være helhedsorienterede, hvor man hjælper de unge med både skole-, fritids og familieliv. Samtidig er indsatserne ofte håndholdte, hvor den enkelte unge støttes intensivt for at komme på rette spor.
CFBU har undersøgt om indsatserne har formået at mindske antallet af kriminelle unge. I undersøgelsen sammenlignes 63 indsatsområder med 83 kontrolområder uden en kriminalitetsforebyggende boligsocial indsats, og der måles i perioden 2009-2013. I indsatsområderne falder antallet af sigtede pr. 1.000 unge med 24 %, hvilket svarer til 180 færre kriminelle unge ud af en samlet population på 8.500 unge.
Til sammenligning falder antallet af sigtede unge i kontrolområderne med 16 %, hvilket svarer til 80 færre kriminelle unge ud af en samlet population på 8.300 unge. Forskellen mellem andelene af sigtede i henholdsvis indsats- og kontrolområder er signifikant mindre i 2013 end i 2009, og det tyder på, at indsatserne har en effekt. I undersøgelsen kontrolleres samtidig for en række socioøkonomiske variable, der påvirker andelen af kriminelle unge i et boligområde.
Over en fem-årig periode koster det samfundet mere end 900.000 kr. hvis en ung ender som en af de ’mest belastede’ kriminelle unge, dvs. får flere ubetingede domme sammenlignet med, hvis den unge ikke begår kriminalitet (Kjeldsen m.fl., 2015). Det viser beregninger foretaget på baggrund af tal fra Det Kriminalpræventive Råd.
– Det er første gang, vi har så tydelig en indikation på, at helhedsplaner med et socialt formål mindsker antallet af kriminelle unge. Det forbyggende arbejde er ikke blot til gavn for de unge selv, men det skaber også tryggere boligområder, siger Mette Fabricius Madsen, forfatter til undersøgelsen.
I Køge har der været en boligsocial helhedsplan siden 1. juni 2013, hvor de boligsociale medarbejdere sammen med Køge Kommune har arbejdet med kriminalitetsforebyggende arbejde af forskellig karakter. Det boligsociale arbejde foregår i fire store almennyttige boligområder og i nogle af områderne har der været en boligsocial indsats også inden helhedsplanen trådte i kraft.
Sekretariatsleder Rami Panduro Zouzou, Boligsocialt Fællessekretariat Køge:
– Både arbejdet med mentorer, væresteder og fritids- og lommepengejob har bidraget til at styrke de unge i deres ungdomsliv og kriminaliteten har i helhedsplanens levetid været faldende i boligområderne. I helhedsplanen har vi haft en mentorordning, som har kørt som et pilotprojekt i ét af områderne og som nu skal udvides til at gælde alle fire boligområder. Projektet har været en stor succes og de unge, der har indgået i en mentorrelation, har samstemmende givet udtryk for, at mentoren på forskellige måder har været afgørende for deres udvikling og fastholdelse i uddannelsessystemet. I helhedsplanen har vi også et tæt samarbejde med Køge Kommune, herunder de udegående gadeplansmedarbejdere, hvilket har bidraget til at styrke mentorindsatsen.
– I ét af helhedsplanens boligområder er der også igangsat en indsats med hjælp til lommepenge- og fritidsjob. Erfaringen fra begge indsatser er, at det er en håndholdt og synlig indsats ude i området, hvor de unge bor og opholder sig, der gør en afgørende forskel. De unge fremhæver selv at hjælp til at få en dagligdag til at køre er helt afgørende, f.eks. hjælp til bolig, økonomi, møder med kommunale instanser, læreplads og evt. komme ud af misbrug eller kriminalitet. Desuden er der et stort behov for at styrke og udvide de unges netværk, da de unge ofte har forældre udenfor arbejdsmarkedet.