NEGATIV SOCIALKONTROL-VEJLEDER: UDVIS NYSGERRIGHED, HVIS KVINDENS BERETNING IKKE HELT HÆNGER SAMMEN

Kan du beskrive dit arbejde som social kontrol vejleder? Hvad er det særlige ved dit arbejde?

Mit arbejde handler først og fremmest om at give generel rådgivning om rettigheder, holde vidensoplæg og gøre mine kollegaer på jobcenteret opmærksom på begrebet social kontrol, og hvordan det kommer til udtryk hos borgerne. Udover det, har vi også en opgave med at udrede de sager, som vi opdager, og undersøge, hvad der er på spil, herunder ser vi bl.a. på risikofaktorer og graden af alvor bag det hele: Hvilken form for social kontrol handler det om?

Mit arbejde består meget af konkret sparring med kollegaer, der tager fat i mig, hvis de har en borger, hvor de fornemmer, ar der er noget galt. Så går jeg ind i sagen, deltager i samtaler med borgeren, og drøfter naturligvis også håndteringen, og hvilke muligheder, der er for en løsning. Vores målgruppe er kvinder med ikke vestlig baggrund for hvem vi har nogle relevante eksterne aktører og tilbud, som vi kan rette henvendelse til om hjælp. Det er både private aktører, men også NGO’er, der arbejder med negativ social kontrol. Det handler meget om, at kvinderne skal have mulighed for at handle. Er der tegn på decideret mistrivsel, kan vi give kvinden forskellige muligheder for at handle eller følge kvinden til et krisecenter, hvis det er dét, der er behov for.
Vi har af og til nogle sager, hvor vi vurderer, hvorvidt politiet skal involveres. Foruden politiet kan de nationale sikkerhedskonsulenter blive inddraget i sagerne, og de kan også medvirke til at udarbejde handleplaner for de involverede.

Hvor længe har du været ansat som social kontrol-vejleder, og hvad har du tidligere arbejdet med? Hvorfor giver det mening for dig at arbejde i den stilling?

Projektet begyndte for to år siden, og er nu forlænget med tre år. Tidligere var jeg jobrådgiver, og sagsrådgiver i jobcenteret, så jeg kender naturligvis til arbejdsgangene og procedurerne i forhold til sagsbehandlingen for borgere, der er på offentlig forsørgelse.
For mig er jobbets kald at give kvinderne oplysninger om deres rettigheder og muligheder for forandringer i deres perspektiv. Det giver rigtig god mening, og det er ganske vigtigt at gøre opmærksom på det.
Samtidig er vi blevet overrasket over omfanget af sager. Vi havde regnet med, at vi ville få omkring 130 henvendelser om året. Nu – to år efter projektstart – er vi allerede oppe på over 500 henvendelser. Det viser med al tydelighed, at der er brug for hjælpen og for vejledningen.
Indenfor social kontrol taler vi om et kontinuum, hvor man kan gå fra den ene yderlighed til den anden: I den ene ende kan der være tale om omsorg og opdrag til i den anden at være tale om psykisk og fysisk vold og i værste fald æresdrab. Det er vores opgave at finde ud af, om der er tale om tvang eller om det foregår frivilligt, men også at åbne kvindens øjne for, at der findes andre handlemuligheder. For social kontrol har mange ansigter. Det kommer til udtryk på mange måder, og der er en stor kompleksitet forbundet med emnet. Når vi skal afdække det, er én samtale sjældent nok. Der skal ofte flere samtaler til. 

Hvordan kan negativ social kontrol være en barriere for beskæftigelse?
Er man reelt frihedsberøvet, presset og begrænset, kan man jo umiddelbart ikke komme ud på arbejdsmarkedet. Vi hører historier om, at ægtefællen eller det omkringliggende samfund ikke synes, det er passende, at kvinden går på arbejde: Fordi det giver indtryk af, at manden ikke har styr på konen – for hvem skal så klare opgaverne og den byrde, der er i hjemmet? Der er jo også et generelt aspekt i relation til at få modnet den ældre generation til at tænke arbejdsmarkedet ind som en naturlig ting. Dét med at tjene sine egne penge, at tage ejerskab for sit liv, er jo også noget, der skal gro. Nu har vi kun at gøre med kvinder, som får en offentlig ydelse, så der er også forpligtigelser i forhold til det. Nogle gange giver det lidt sig selv. Andre gange er det: Så et frø og lad det spire, men det kan jo være en lang proces. 

I forhold til at opdage negativ social kontrol – hvilke tegn og signaler er du opmærksom på?

Jeg siger til mine kollegaer, at man hele tiden skal udvise nysgerrighed, især hvis kvindens fortællinger ikke helt hænger sammen. Andre indikatorer på social kontrol kan også være, at kvinden er udsat for pres fra familiemedlemmer, men det behøver nødvendigvis ikke være i forhold til slægtninge: Det kan også være fra det omkringliggende samfund: Der er måske sladder i lokalmiljøet, der bevirker, at kvinden er begrænset i sin færden.

Det kan også være, at kvinden ikke har adgang til – eller er blevet frataget – sit NemID og Dankort, og får lommepenge af sin mand eller andre personer. Det kan eksempelvis også være, at der er en ægtefælle eller en slægtning, der er bisidder ved en samtale på jobcentret, og som er meget dominerende og blander sig meget. Kvinden kan simpelthen også være overvåget, bliver fulgt eller mobilt overvåget: Hun kan også give udtryk for at have mange opgaver, ansvarsområder og forpligtigelser i hjemmet, og hendes bevægelsesfrihed kan være begrænset af f.eks. slægtninge. Lige så snart man fornemmer en mistrivsel, er der grund til bekymring.
Ét er i Jobcenterets perspektiv, noget andet handler også om at lægge et pres på udøverne og få formidlet, at det her er uacceptabelt. Vi arbejder også med boligforeninger og i boligsocialt regi, men også med Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Man bør have en helhedsorienteret tilgang. Jeg kan slå det helt fast i forhold til at oplyse om rettigheder: Det er aldrig for sent at gøre noget.

Har du gode råd, hvis man som fagperson skal opdage signaler på negativ social kontrol?

Det kan oftest ses på kvindens kropssprog og adfærd. For eksempel hvis kvinden er undvigende, eller der er en ægtefælle, som er meget dominerende i sin adfærd som bisidder, der f.eks. tilkendegiver, at hans kone ikke kan arbejde, fordi hun har for mange opgaver i hjemmet. Er kvinden undvigende, og deltager hun ikke i samtalerne, bør der være nogle alarmklokker, der ringer. Med hensyn til kvindens bevægelsesfrihed kan en boligsocial medarbejder måske være bedre rustet til at observere, hvorvidt der foregår noget unormalt, da de har en anden finger på pulsen, og muligvis allerede kommer i hjemmet, og oplever nogle ting i forhold til de beboere, som de kender i boligområdet. Hvis ens etiske kompas siger, at der er et eller andet galt, så skal man i hvert fald udvise nysgerrighed, og være bekymret og dermed hurtigt konkludere: Der er noget hér, som ikke stemmer overens.
Det handler meget om at give kvinderne indsigt i de handlemuligheder, de har, og lade dem tage et ansvar for deres liv på den måde. Men det er jo en lang, sej proces. Medmindre risikoniveauet er så højt, at det handler om at komme på krisecenter – så skal der naturligvis handles med det samme. Når der er tale om overvågning, pres, tvang og opdrag, handler det i højere grad om at så et frø og lade det spire, og hele tiden komme tilbage til kvinderne og sige: Der er altså andre muligheder: Et liv uden de ting, du er udsat for. Frihedsberøvning er både strafbart og forbudt.

Hvad foretager du dig, når du har erfaret indikationer på negativ social kontrol?

Når jeg får en henvendelse fra en jobrådgiver, går jeg ind i sagen og ser på, om kvinden f.eks. har været i utallige praktikker, men aldrig har nået at få noget egentligt fodfæste på arbejdsmarkedet. Samtidig ser vi på det helbredsmæssige, og hvis der er uoverensstemmelser mellem det helbredsmæssige og selve forløbet, så kan der godt være en indikation af negativ social kontrol. Så deltager jeg gerne i samtalen, og så kan jeg afdække hendes grad af selvbestemmelse. Undersøge kønsrollerne i familien: Hvem er det, der bestemmer i hjemmet? – Hvad laver din mand?  – Hvad laver de andre i familien? Se på familiens dynamik, hvilke ressourcer er der til stede? I modsætning til psykisk vold, som er sværere at bevise, er fysisk vold mere synligt og for nogle lettere at reagere på. Heldigvis er både fysisk og psykisk vold blevet strafbart, herunder også overvågning og tilgang til andres NemID. Er der en ægtefælle, som er rimelig dominerende i samtalen, og hvor jobrådgiveren har haft svært ved at få ham ud af kontoret, beder jeg gerne ægtefællen om at forlade lokalet, så jeg kan få en fortrolig snak med kvinden.

————————————————————————————————

FAKTA OM NEGATIV SOCIAL KONTROL

”Negativ social kontrol er, når den enkelte underlægges så stærk en begrænsning af sine handlemuligheder og selvbestemmelse, at det bliver brud på rettigheder, fører til mistrivsel eller bliver en hindring for at deltage i samfundet som en aktiv og fuldgyldig borger, fx på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet eller i foreningslivet” (KILDE: SIRI 2023. ”En guide til at opspore og håndtere negativ social kontrol i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats”)