Valg 1. november: Vi har talt med Rola El Dirawi, boligsocial medarbejder, som arbejder i Nørrebrobyggerne i den boligsociale helhedsplan på Nørrebro. Om hvordan man kan inspirere unge til at deltage og stemme ved valget 1. november? Rola arbejder primært med børn og unge, og har det særlige projekt, som hedder Opråb, som er finansieret af Tuborgfondet. Opråb er et nyt forløb, der skal sikre demokratisk selvtillid blandt de 16-23 årige unge fra Nørrebro. Nørrebrobyggerne opererer i 12 boligafdelinger.
Hvordan inspirerer I de unge til at stemme til valget?
Det handler jo om demokratisk dannelse, og øve de unge i netop demokratisk deltagelse. Mange vil rigtig gerne høre på de unge i valgregi. Vi tager ligesom skridtet tilbage og arbejder med det vi kalder det demokratiske selvværd. Det med at få de unge til at tro på, at deres stemme betyder noget, og øve dem i at det hjælper, og at det betyder noget, når man deltager. ”Vi” kan ikke bare stå på sidelinjen og se på, og være utilfredse, og stille spørgsmål om, hvorfor tingene aldrig går min vej?
I dag har vi en workshop, hvor vi starter med at lave et drømmeværksted omkring, hvilke barrierer der er for de unge i deres liv med henblik på ”det fede ungdomsliv, det gode ungdomsliv” – hvordan ser det ud? og hvilke barrierer, der forhindrer dem i at leve det? Vi tager også de unge med hen til et valgarrangement i Lundtoftegade, og stiller politikerne spørgsmål, som handler om unge, selvom det ikke specifikt er et ungearrangement, men et arrangement for alle. Vi tager de unge med, så de kan få en fornemmelse af, hvad det drejer sig om.
Vi havde et møde med de unge i sidste uge, hvor vi talte om rigtig meget om SU. SU betyder meget for mange af de unge, der er i en familie, som ikke har råd til at give dem lommepenge eller betale for deres bøger. På den anden side har vi politikere, som postulerer ”at vi vil skære i SU’en” eller ”vi vil cutte i uddannelsens forløb”. Det betyder rigtig meget for de unge, og kan reelt blive en barriere for deres fremtid, som de kan være med til at spørge ind til i forhold til politikerne. Tilmed kan det også give de unge en fornemmelse af, hvilket politisk landskab de hører hjemme i.
Vi har 15 unge med i projekt Opråb i aldersgruppen 15-25 år, dem vi har ”inde” nu er 16-17 år, så de kommer ikke til at kunne stemme i denne omgang. Det betyder mere for os, at de i god tid får fornemmelsen af, hvad det handler om. De bliver forberedt på, hvor de selv hører til i forhold til de mærkesager, som de brænder for. Det bliver som en træningsbane i demokrati, hvor man får lov til at øve sig på, hvad det her egentlig drejer sig om. Det betyder meget, at man gør det praksisnært i forhold til at italesætte det for politikerne vi hører og møder, og at man ikke taler for overordnet, og dykker ned i noget, som de unge bliver berørt af. Det vækker også deres interesse for politik.
Har I erfaringer fra tidligere?
Ja, vi har lavet et arrangement, hvor man kunne speeddate sin lokalpolitiker. Hvor unge får lov til at sidde over et stykke pizza i nogle minutter, og snakke sammen med en bestemt politiker. Når klokken så ringer, så flytter man sig. Det er lidt en anden måde at gøre det på. Vi har også haft nogle følgeordninger, hvor man tager sin ven med og stemmer, men det er et andet projekt med andre unge. Så vi har meget erfaring med at bringe vores målgrupper tættere på dem, der bestemmer, og den politik de står for.
Hvad betyder det for de unge?
Det betyder, at de får en forsmag på, hvad de voksne taler om. Hvilken konsekvens det har, og hvad det vil sige, at hvis de allerede nu er uenige i noget, så kan man jo som ung selv arbejde med, at det ikke går i den retning. Hvilke partier er imod det ene eller det andet? Diskutere det med andre unge i et trygt rum, og få lov til at stille lidt naive spørgsmål, og undre sig. Det er som om vi i dag bare forventer, at når man bliver 18, så ved man hvem man skal stemme på. Har man aldrig talt om det før, stillet sig undrende eller været utilfreds med noget, så kan man ikke reflektere over hvem man skal stemme på? Det er ganske enkelt at forberede dem mentalt på det, der kommer. Når de så skal stemme, har de mødt politikere, og ved generelt noget om, hvordan man formulerer spørgsmål, og tænker over, hvad deres mærkesager er.
Det er at tænde en lille ild i dem, der gør at de senere kan huske tilbage på f.eks. mødet med en politiker, og ikke bare har mødt dem på gaden, og fået en blomst.
Det kan jo være svært for unge bare at stille sig op og spørge løs, når de møder politikere. Når de er så unge, ser politikerne dem ikke rigtigt – underforstået, at de har ikke stemmeret. Så her giver vi dem en stemme inden de kan stemme.
Hvordan får I fat i de unge?
Vi har otte workshops, hvor vi bringer nogle emner op, der skal tale mere ind i hvilke barrierer de unge peger på. Jeg er jo børne- og unge medarbejder, så det er typisk nogen som jeg kender fra områderne, der jo deltager i andre ting, hvor jeg giver dem et hint om forskellige arrangementer. Så det handler også om at bringe unge tættere på hinanden, selvom de umiddelbart ikke kender hinanden, vi har jo en del spredte boligområder. Nogle kommer fordi de har lyst til at være en del af et projekt, hvor man får lov til at prøve nogle ting af, som de ikke nødvendigvis beskæftiger sig med i skolen eller på deres uddannelse. F.eks. havde vi i forrige forløb de unge med på Folkemødet: vi lavede en endagstur, og syntes at de skulle prøve en politisk festival. Det er netop ikke typisk, at unge kommer på Folkemødet på Bornholm. Det var en succes, de var helt overvældet af opbuddet af mennesker, og det var på en måde en hel anden verden for dem. Måske kan de ikke lige nu se, hvilken impact det har på dem, men det var ret tydeligt for os andre. I hvert fald noget de kan tage videre med sig.
Vi vil gerne tænde en ild hos dem, og sige: Politikerne er også bare mennesker. I kan også få indflydelse, men kun ved at deltage. Skal vi have noget at sige i demokratiet, så skal vi deltage.