Interview med Anders Sørensen fra entreprenørfirmaet Enemærke & Petersen om deres tilgang til at ansætte lokale beboere i forbindelse med renoverings- og byggeprojekter.
Vi har primo marts talt med Anders Sørensen, 42 år, ansat som forretningsudvikler i entreprenørfirmaet Enemærke og Petersen. Anders Sørensen er uddannet fra Roskilde Universitet med en samfundsvidenskabelig kandidatgrad i geografi og virksomhedsstudier, og har arbejdet i spændingsfeltet mellem innovation, udvikling, bæredygtighed og grøn omstilling. Anders Sørensen arbejder bl.a. sammen med CFBU på en branche-guide, som er en samling af let forståelige vejledninger til hele kæden af interessenter – lige fra den boligsociale medarbejder til byggelederen om, hvordan det bedste samarbejde kan skabes i renoverings- og byggeprojekter, hvor der ansættes lokal arbejdskraft.
I har lavet et nyt partnerskab med CABI, Green Building Council Denmark og CFBU. Hvorfor giver det mening at samarbejde med konsortiet og CFBU?
– Det giver rigtig god mening at arbejde med CFBU. I sidder med et kæmpe bagkatalog af viden omkring det sociale område i relation til de almene boliger, som udgør det, som vi kalder vores hjerteblod. Det har været vores kernesegment siden Enemærke & Petersen blev etableret, og det udgør størstedelen af vort virke – det vi brænder for. Vi har været der, og vi fortsætter med at være der, og vil være gode til lige det. De samtaler som jeg har med CFBU – i relation til det her projekt om at udarbejde en guide – det er så berigende på alle måder, at det næsten eksploderer. I de samtaler, hvor jeg bringer noget socialt på bordet omkring en byggeplads i relation til beskæftigelse, og tvivlsspørgsmål i forhold til viden, og datainformation på området, får jeg bare svar på tiltale: ”Nu skal du høre, det forholder sig sådan og sådan”. CFBU udgør for mig et megabibliotek på det her område, og kan sætte det ind i nogle helt andre kontekster. Vores udgangspunkt er byggeriet, men der er områder, som vi nødvendigvis ikke har denne her afgrundsdybe viden om. Så den praksisnære viden jeg har, koblet med den baggrundsviden CFBU har, det er guld værd for os.
Fra CFBU’s rapport om renovering kan vi konkludere flere gode ting: det kan føre til ordinære jobs for beboerne, frivillige aftaler er at foretrække for lokale beboere, god organisering kan gøre forskellen, engagement er den drivende kraft, god projektstyring sikrer succes. Kan du nikke genkendende til det?
– Det er jeg helt enig i. Vi har jo gode erfaringer med både sociale klausuler, og frivillige aftaler. I nogle tilfælde er det nogle sager, hvor vi har vundet udbuddet og en del af de sociale klausuler har været i udbuddet – og det er gået rigtig godt. Og i andre tilfælde har der været en dialog med bygherren om det, og så har man lavet nogle frivillige aftaler. I relation til det, har vi i nogle tilfælde set, at de frivillige aftaler har et bedre udgangspunkt for at lykkes eller skabe bedre resultater, begrundet i, at der har du noget hjerte med.
– Jeg ved bestemt også, at vi har nogle byggepladser, hvor det her vil have en svær fødsel. Og af erfaring ved jeg også, at det naturligvis skal inkludere nogle personer, som har hjertet med i processen. Med den kommende branche-guide, vil jeg godt have skåret det her så meget ud i pap, og prøve at minimere omfanget, så det kan blive en del af hverdagen for en byggeleder. Så vi gør det nemt, således det ikke kræver, at du har en baggrund som pædagog, og nu er byggeleder. Projektet med guiden er oprindeligt udsprunget af en dialog mellem mig og CFBU’s centerleder, Birgitte Mazanti, herunder, hvad er der behov for i branchen. På den måde har begge parter været medvirkende til guiden.
Hvad driver jer i forhold til engagementet i det sociale område?
– En væsentlig del af det her DNA, er en vigtig del af firmaets historie, og jeg tror, at meget af det hænger sammen med, at vi har været så længe i det almene boligbyggeri. Så når du går i sving med et projekt, så ligger der nogle erfaringer, en viden om, at jo bedre og jo mere vi interagerer med lokalsamfundet, og jo mere vi lykkes med det – og det er ned til sociale arrangementer, men det er også at skabe lokale arbejdspladser, jo bedre bliver det for alle parter. De erfaringer er blevet samlet over en længere årrække, og ud over at det giver mening, det ligger også i det slogan, som vi har: Mennesker, der bygger for mennesker. Sloganet viser nogle værdier udadtil, men mindst lige så meget indadtil: I skal være gode byggefolk, men I skal også være gode til at forstå og kigge op og kigge ud, når I er derude. Vi skal være skarpe på den værdi vi kan tilføre boligområder, udover bare at bygge. Og det paradoksale er, at den merværdi jo selvfølgelig er til gavn for det lokalområde, men i ligeså høj grad for os selv. Hvis vi ansætter nogle lokale beboere, så bliver der en større accept af byggeriet, og den larm det laver. Vi oplever ganske enkelt mindre hærværk, en større oplevet tryghed – en lang række faktorer, der også påvirker vores byggepladsdrift.
Det er ikke kun en direktør bag et skrivebord, der har tænkt det? Det er født ind i virksomheden?
– Det er bestemt ikke min oplevelse. Det er et frø, som er sået for mange år siden, der er blevet en del af virksomhedens identitet. Den dialog, som vi har haft med CFBU, det var også for at få et indtryk af, hvor gode er vi til det her? Vi har nogle gode historier, og vi har gjort meget, men det har også været et udtryk, og en ambition om at sige: Det er føles rigtigt, det giver os et grundlag at bygge videre på, men hvordan kan vi komme derhen omkring social beskæftigelse, hvor det er noget vi tager stilling til på alle byggesager – ikke bare hos Enemærke og Petersen, men hvordan kan vi præge branchen, så flere entreprenører og bygherrer gør det. Det er jo fint, at vi ansætter nogle folk, men det er jo ikke det, der løser, at vi har 50.000 unge, som ikke har været i job eller i uddannelse de seneste to år. Det sikres ved, at den viden vi har, og det materiale vi har, kommer ud at arbejde andre steder end bare hos os.
Kan du se om det her har en afsmittende effekt – er der andre der kigger jer over skulderen – eller er I firstmovers?
– Jeg tror bestemt, at når man taler om det her, så er der mange vil sige, at det er vi rigtig gode til. Mange vil pege på os, vi har et godt navn og virke på det her område. Når det er sagt, så er det også noget, som findes mange andre steder. Mange håndværksvirksomheder er ofte gode til det her i mindre skala. Vi er gode til at dele ud af erfaringer, og vi er også gode til at fortælle om det. Det er nogle af de ting, som er med til at placere os på det her kort. Vi har en god ydmyghed til det, gode historier, men vi kan også fortælle, når noget er kompliceret. Som jeg prøver at sige i den dialog jeg har med CFBU – hvad er det udfordringerne er? Jeg kan fortælle, at ”det her er et megaproblem”, og så er jeg med til at bringe den viden til bordet, så vi kan komme rundt om, hvordan kan vi blive bedre til det. Men vi ved, at det her er kringlet, noget af det er besværligt, og specielt, hvordan vi kommer vi rundt om det og løser knasterne. Så ydmygheden, men også det med at fortælle de svære ting, er også med til at bidrage til, at vi er så langt fremme på den dagsorden.
Har du en god historie om de unge og et projekt?
– Vi lavede en kæmpe boligrenovering i Langkjærparken med Al2-bolig og i den sammenhæng udarbejdede vi en frivillig aftale. Det var et initiativ, som blev kaldt Job First, om at skabe sociale jobs for unge arbejdsløse. Og på den præmis, at der var en arbejdsplads umiddelbart lige udenfor deres egen opgangsdør. Det lykkes at få skabt arbejdspladser til alle de her unge – jeg mener det var 12 unge, som fortsatte i uddannelse og jobs. Flere af de unge blev sidenhen ansat hos os. Det jeg så oplevede var, at de unge blev færdiguddannede, og at disse unge nu fungerede som mentor for nogle af de andre unge, der var dér i dag. Det er bemærkelsesværdigt. Jeg gik derfra og havde på fornemmelsen, at vi havde medvirket til at skabe en form for økosystem. Jeg er klar over, at når den renovering er slut, så er det en anden virkelighed, der rammer.
Hvor svært er det at løfte socialt udsatte ind på arbejdsmarkedet? Er der nogle gode råd du kan give?
– Vi har lige haft et møde hos CFBU som inkluderende et langt skypemøde med vores byggeleder i det her: Noget af det han pointerede var, at uagtet udgangspunktet, så finder man ud af om der er et match indenfor den første uge til 14 dage, og om det er noget kandidaten og vi vil. Og man skal vide, at lige meget hvor mange samtaler du har om, hvor interessant projektet er, så er det først, når du kommer ud på pladsen og oplever jargonen, kollegaerne, at du bliver meget mere bevidst: ”Det er lige det jeg vil” eller ”Det er ikke mig”. Lige meget, hvor godt du forbereder dig og planlægger, er der en procentvis sandsynlighed for, at det her ikke lykkedes. Derfor er det vigtigt at have et mindset om at sige: ”Så er det videre – op på hesten igen”. Hvis du går ind i det med, at vi skal lykkes første gang, så kommer det ikke til at ske. Når du har med mennesker at gøre, der ikke ”bare” har et arbejde, men som også har flere sociale problemstillinger med sig i rygsækken, så bliver regnestykket ikke så simpelt. På en måde var vor byggeleders pointer også, at hvis man kan gøre de første 14 dage lidt mere ”risikofri”, og kan komme derhen, hvor der er en fleksibilitet, der gør at vi ikke skal købe arbejdstøj, og bruge alle de ressourcer her og nu, hvis han lige smutter i svinget. Det trækker lidt på en konto derude. Kan man gøre det mere risikofrit, så tror jeg, at man er kommet langt.
I er i gang med den guide, som du benævner ”kogebogen”, hvordan går det med den?
– Det går godt. Jeg forventer, at første udkast er klar her i forsommeren. Reelt er denne her kogebog en samling af mindre vejledninger til byggelederen, ledelsen i entreprenørvirksomheden, bygherren, og en til den boligsociale medarbejder. Altså til alle forskellige interessenter, som kort fortæller, hvordan er man den gode i det her. Jeg har megen fokus på, hvordan kan jeg hjælpe vores byggeledere til at tage den dialog med de underentreprenører vi har på en byggesag om også at hjælpe til med et ansvar. Hvad skal han vide, hvad skal han gøre, hvornår skal han gøre det? Og på den måde prøve at anskueliggøre det, så det ikke bliver så komplekst og uforståeligt. Hvad kan du forvente du skal gøre i hele kæden, så alle spiller sammen, lige fra den boligsociale medarbejder til kommunen. Det har vi opdaget, at der er et latent behov for. Jeg oplever samtidig i det almene og i det private, overordnet set i byggebranchen, og også hos de store fonde, Realdania, som har støttet det her projekt, at der er et skærpet fokus på social bæredygtighed, og hvordan man kan øge det aspekt i det byggede miljø. Og langt mere end der har været tidligere, så jeg tror vi har ramt en fin tendens og timing med det her projekt lige nu og i fremtiden– og som der er brug for.